Vi har hørt om børnene og deres mødre.
Men hvad med fædrene? Hvor er de blevet af i debatten om hjemtagelsen af danske børn fra Syrien?
Det spørgsmål rejste folketingsmedlem Inger Støjberg, da hun for nyligt var med i Debatten på DR2:
- Vi snakker hele tiden om mødrene, men der er altså også fædre i spil. Det er mærkeligt, hvor de er blevet af, fordi de kommer også med. Det er det, der står i det svar, jeg har fået fra udenrigsministeren: Man kan slet-slet ikke garantere, at de ikke også kan søge om familiesammenføring, sagde hun.
Detektor og DR Nyheder har undersøgt sagen nærmere.
Flere af børnenes fædre er bekræftet eller formodet døde, men vi kender lige nu til fire, der sidder fængslet i kurdiske fængsler.
Ifølge flere eksperter kan fædrene uden statsborgerskab søge om familiesammenføring, men det betyder ikke, at de automatisk "kommer med".
- De vil kunne søge, men udgangspunktet vil være, at de får et nej, hvis det vurderes, at de udgør en trussel, siger lektor i udlændingeret Peter Starup.
Mindst fire fædre sidder fængslet i Syrien
Ifølge PET er der mindst 25 børn med dansk tilknytning, der opholder sig i det nordøstlige Syrien, primært i lejrene al-Roj og al-Hol.
Blandt dem er Udenrigsministeriet i kontakt med 19 børn via pårørende eller partsrepræsentanter, der vil have børnene til Danmark.
Flere af børnenes fædre er enten bekræftet eller formodet døde. Men mindst fire fædre sidder fængslet i kurdiske fængsler:
- •
En dansk-somalisk mand, der har fået frataget sit danske statsborgerskab. Han er far til 5 af de 19 børn, som Udenrigsministeriet er bekendt med. Kilden til oplysningerne er mandens danske advokat.
- •
En mand med australsk statsborgerskab. Han er far til 2 af de 19 børn, som Udenrigsministeriet er bekendt med. Kilden til oplysningerne er organisationen Repatriate the Children - Denmark.
- •
En mand med afghansk statsborgerskab. Han er far til 2 af de 19 børn, som Udenrigsministeriet er bekendt med. Oplysningerne er indhentet gennem DR Nyheders egen research.
- •
En etnisk dansk mand med dansk statsborgerskab. Han er far til et barn, som han har fået med en syrisk kvinde. Barnet er ikke blandt de 19 børn, som Udenrigsministeriet er i kontakt med via pårørende. Ifølge mandens eget udsagn ønsker han ikke at vende tilbage til Danmark. Det sagde han til Berlingske den 6. april.
Oplysningerne bekræfter organisationen Repatriate the Children - Denmark, der arbejder for at hjemtage de danske børn og deres familie fra de syriske fangelejre.
Ifølge organisationen er det generelt svært at indhente detaljeret information om børnenes fædre.
- Når vi ikke taler meget om fædrene i debatten skyldes det jo, at mange af dem simpelthen er forsvundet og flere formodes at være døde, siger medstifter Natascha Rée Mikkelsen.
At flere af fædrene er formodet døde betyder, at der kan være flere fædre i live end de fire, som Detektor og DR Nyheder har oplysninger om.
Hos de danske myndigheder er der ikke meget information at hente om fædrene til de danske børn i lejrene.
Udenrigsministeriet har kun officielle oplysninger om én af fædrene: En mand med dansk statsborgerskab, som er afgået ved døden. Det fremgår af et svar til Folketingets udenrigsudvalg den 8. april.
At der ikke findes oplysninger om de øvrige fædre skyldes, at de “ikke er omfattet af udenrigstjenesteloven”, skriver Udenrigsministeriet.
Det betyder, at ministeriet ikke er forpligtet til at yde mændene bistand eller lave opsøgende arbejde for at indhente information om deres status.
Fædrene kommer ikke automatisk med til Danmark
Det næste spørgsmål er, om det er rigtigt, at de overlevende fædre kan søge om familiesammenføring i Danmark, hvis børnene hentes hjem?
I Debatten på DR2 henviser Inger Støjberg til et folketingssvar fra udenrigsminister Jeppe Kofod den 7. april.
Det handler om, hvad det betyder for reglerne om familiesammenføring, hvis forældrene går med til at evakuere børnene til Danmark uden dem.
I svaret kan man læse, at et samtykke ikke "i sig selv" har betydning for forældrenes mulighed for at søge om familiesammenføring.
Som følge af Danmarks internationale forpligtelser kan det derfor “ikke udelukkes”, at en udenlandsk forælder “vil kunne opnå familiesammenføring til et herboende dansk barn”, lyder vurderingen.
Detektor har talt med fire eksperter i udlændingeret.
De er enige i, at såvel fædre som mødre i princippet kan søge om familiesammenføring, hvis deres børn hjemtages. Men det betyder ikke, at de automatisk “kommer med” til Danmark.
- Det er kun personer uden dansk statsborgerskab, der skal søge om familiesammenføring. Og ja, fædre der har fået frataget deres statsborgerskab kan godt søge – men det er jo ikke det samme, som at de får ret til familiesammenføring, siger Eva Ersbøll eksempelvis. Hun er seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder.
Eva Ersbøll og de øvrige eksperter påpeger, at der er flere bestemmelser i dansk lovgivning, som kan forhindre fædrene i at få ophold i landet.
For det første kan personer, der "anses for en fare for statens sikkerhed" eller "en alvorlig trussel mod den offentlige orden" ikke gives opholdstilladelse. Det fremgår af Udlændingelovens paragraf 10.
- Der gælder de samme regler for fædrene, som for mødrene. Hvis de er til fare for statens sikkerhed skal de nægtes opholdstilladelse, og hvis de her mænd er så farlige, som myndighederne giver udtryk for, har de efter min opfattelse ikke mulighed for at få opholdstilladelse, siger Jens Vedsted-Hansen, der er professor i udlændingeret ved Aarhus Universitet.
Den vurdering er Peter Starup enig i. Han er lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet.
- De vil kunne søge, men udgangspunktet vil være, at de får et nej, hvis det vurderes, at de udgør en trussel, siger han.
I sager om familiesammenføring vurderes det også, hvor stor tilknytningen er til barnet. Her står fædrene markant svagere end mødrene, siger Eva Ersbøll.
- Det taler for mødrenes sag, at de er de primære omsorgsgivere. Her vil hensynet til barnets tarv og ret til et familieliv tale imod en adskillelse, også selv om mødrene skal i fængsel i Danmark.
- Det er anderledes med fraværende fædre, som oven i købet kan anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko, siger hun.
Ifølge Jens Vedsted-Hansen er det samlet set ikke realistisk, at fædrene vil få opholdstilladelse på grund af et herboende barn.
- Hvis de anses for at være til fare for statens sikkerhed, er de allerede af denne grund udelukket fra opholdstilladelse uanset deres tilknytning til barnet, siger han.
Endelig påpeger lektor i udlændinge- og integrationsret ved Københavns Universitet Silvia Adamo, at der også kan være mere "lavpraktiske" barrierer for fædrenes mulighed for familiesammenføring.
- Ansøgningen skal afleveres til en dansk repræsentation i udlandet, og dette kan i sagens natur ikke lade sig gøre, hvis man er frihedsberøvet, siger hun.
Uanset hvad vurderer Silvia Adamo dog også, at det "ikke er realistisk", at fædrene vil få ret til familiesammenføring i Danmark.
- Praksis vedrørende familiesammenføring er meget restriktiv, siger hun.
Juraprofessor: Fædrene kan som minimum retsforfølges for IS-sympati
Skulle en eller flere af fædrene alligevel komme til Danmark er der “ingen tvivl” om, at de kan retsforfølges efter dansk terrorlovgivning. Det vurderer Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.
- Det er i sig selv strafbart at tilslutte sig Islamisk Stat, og det skal forstås i meget vid betydning, siger han og tilføjer:
- Under alle omstændigheder vil der være grundlag for retsforfølgning. I det mindste for selve det, at de har tilsluttet sig Islamisk Stat ved at være udrejst og opholdt sig som sympatisør i området.
I tidligere sager har straffen for at tilslutte sig Islamisk Stat været på mellem tre og seks års fængsel.
- Om der så er beviser for yderligere overtrædelser, afhænger selvsagt af, hvad der kan dokumenteres i hvert enkelt tilfælde. Det vil naturligvis være endnu mere alvorligt, hvis der er modtaget våbentræning, og i endnu højere grad, hvis der er deltaget i terrorhandlinger, siger Jørn Vestergaard.
Detektor har spurgt Inger Støjberg, om der er noget ved eksperternes vurdering, der dæmper hendes frygt for, at fædrene skal "komme med" til Danmark.
- Nej, lyder det korte svar i en mail.
Mener du, at det er realistisk, at de overlevende fædre rent faktisk vil få familiesammenføring og opholdstilladelse, hvis de søger?
- Det kommer jo an på en konkret vurdering. Jeg kan bare sige, at vores dør til danmark skal være hermetisk lukket for IS-terrorister, skriver Inger Støjberg.