Detektor: Fem efterladte børn i Syrien kan komme til Danmark som radikaliserede voksne

De fem børn har angiveligt dansk indfødsret.

Jeppe Bruus (S) anerkender, at efterladte børn kan blive radikaliseret, men han tror ikke, de vil søge til Danmark. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Danskernes sikkerhed ”er det vigtigste” i sagen om de danske børn i Syrien, har statsminister Mette Frederiksen sagt.

Alligevel vil regeringen lade fem børn blive i syriske fangelejre, uden at få efterretningstjenesten PET til at vurdere, om det ville være bedre for danskernes sikkerhed at tage børnene til Danmark sammen med deres mødre.

– Det har vi ikke af den årsag, at deres tre mødre ikke er danske statsborgere, siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, til Detektor

Regeringen vil kun hente de fem børn, hvis mødrene lader børnene rejse alene. Det har kvinderne indtil videre nægtet.

Børnene kan dog formentlig selv tage til Danmark senere i livet, fordi de angiveligt har dansk indfødsret.

I mellemtiden risikerer børnene ifølge PET og eksperter at blive radikaliseret og få våbentræning i Syrien.

Eksperter advarer

Børnene har ifølge organisationen Repatriate The Children, der repræsenterer familierne, dansk indfødsret. Det skyldes, at børnene er født, før mødrene fik frataget deres danske statsborgerskab.

Udenrigsministeriet har dog endnu "ikke fastslået" indfødsretten for de yngste børn, der er født i Syrien.

Børn med dansk indfødsret kan frem til de fylder 22 år gøre krav på dansk statsborgerskab og indrejse i Danmark.

De fem børn er ifølge DR's oplysninger i dag under fem år.

Flere eksperter har til Dagbladet Information sagt, at børnene på sigt kan udgøre en sikkerhedstrussel, hvis de gør brug af deres ret til at komme til Danmark.

- Hvis man ikke tager dem hjem, giver man IS (Islamisk Stat, red.) en mulighed for at hente dem ud af lejrene og træne dem til at blive en del af deres organisation som børnesoldater og barnebrude, siger Maja Touzari Greenwood, der er associeret forsker ved DIIS.

PET ser generel sikkerhedsrisiko

Socialdemokratiet henviser til PET's seneste sikkerhedsvurdering som grundlag for beslutningen om, hvilke børn og mødre der skal tages til Danmark.

Men PET har ikke lave en konkret individuel vurdering af de fem børn, hvis mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Efterretningstjenesten er kun blevet bedt om at lave en konkret vurdering af en anden gruppe på 14 børn, hvis mødre stadig har dansk statsborgskab.

De 14 børn bliver nu taget til Danmark med deres tre mødre. Det sker, fordi PET vurderer, at de 14 børn på sigt vil udgøre en større sikkerhedstrussel mod Danmark, hvis man lader dem blive i Syrien, hvor de risikerer at blive yderligere radikaliseret og få våbentræning.

Spørgsmålet er, om det samme gør sig gældende for de resterende fem børn, hvis mødre har fået frataget deres statsborgerskab. Det er PET ikke blevet bedt om at lave en konkret vurdering af.

Ingen konkret vurdering af de fem børn

Detektor møder efter aftale Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, på gangen på Christiansborg.

Hvis man afvejer risikoen ved at tage børnene til Danmark med deres tre mødre, eller lade dem blive i fangelejre, hvor det antages, at de kan blive radikaliseres og få våbentræning ­– hvordan ser den sikkerhedsvurdering så ud?

– Hvis du læser det, PET skriver, så laver de en konkret vurdering af den her første gruppe, siger Jeppe Bruus med henvisning til de 14 børn.

Ja, de 14 børn. Men jeg vil gerne tale om de fem.

– Jamen vi vil ikke tage børn til Danmark sammen med mødre, som ikke er danske statsborgere.

Så I har ikke fået vurderet risikoen for de fem børn, der bliver?

– Nej. Vi har tilbudt at evakuere dem. Netop fordi de, som du også selv siger, har en tilknytning til Danmark. Men det har mødrene ikke.

Jeppe Bruus (S) ankommer til et samråd med Justitsminister Nick Hækkerup, hvor ministeren skal redegøre for, hvorfor han ikke indviede Folketinget i sin viden om PET's trusselvurdering, da han modtog den. (Foto: © Emil Helms, Scanpix)

Jeppe Bruus: Det hele er utrygt

Retsordføreren bladrer PET’s sikkerhedsvurdering igennem.

I den har han med lyserød tusch fremhævet flere afsnit.

Den vurdering, du kigger i nu, vedrører alene de 14 børn og tre mødre med statsborgerskab. Jeg synes, det er spændende med de fem børn, som den rapport ikke vedrører.

– Ja, det kan jeg høre. Vi har tilbudt at evakuere børnene. Vi vil ikke have mødrene med, for de har ikke et krav på at komme til Danmark.

Synes du, det er trygt, at der sidder fem børn, der potentielt bliver mere radikaliserede af at blive der?

– Jeg synes, det hele er utrygt. Der er ikke nogen gratis omgang her.

Synes du, det er væsentligt at undersøge sikkerhedsrisikoen ved at lade de fem børn blive, når nu kvinderne ikke vil give samtykke til at lade børnene rejse alene?

– Der er en sikkerhedsrisiko. Det er helt åbenlyst, der er det. Men vores argument har været, at vi ikke vil have de voksne til Danmark, for de har vendt Danmark ryggen.

Du er helt klar over, at I tager en sikkerhedsmæssig chance ved at lade de børn blive?

– Ej, sådan vil jeg ikke formulere det.

– Jeg siger, det er helt åbenlyst, at der er en risiko for alle børn i de lejre. Det kan vi jo se. Vi har hele tiden vidst, at der var en risiko for, at de børn bliver radikaliseret.

Al Hol lejren i Syrien, hvor nogle af de danske kvinder og børn bor. (Foto: © Marie Andersen Klareskov, Scanpix)

Jeppe Bruus: Kvinderne kommer ikke til Danmark

Jeppe Bruus fremhæver, at den danske stat ikke er forpligtet til at lukke de fem børns mødre ind i Danmark, fordi de tre kvinder ikke længere er danske statsborgere.

Detektor spørger Jeppe Bruus til risikoen ved, at børnene senere i livet selv rejser til Danmark og gør krav på deres mulige statsborgerskab.

- Lige nu er der tale om meget små børn. I det scenarie, der er beskrevet fra taskforcen i PET, så er det mere sandsynligt, at børnene vil følge med deres mødre til nogle andre lande, hvor mødrene har statsborgerskab. Det er ikke i Danmark, siger Jeppe Bruus.

Det er dog ikke helt korrekt. Taskforcen i PET har ikke vurderet, om de børn vil følge med deres mødre til andre lande.

Detektor har efter interviewet taget kontakt til Jeppe Bruus, der retter sig selv og siger, at det er hans egen vurdering.

På Christiansborg fortsætter interviewet:

Hvor ved du fra, at de fem tilbageværende danske børn ikke vil vende tilbage til Danmark?

– Jeg ved, at deres mødre ikke vil komme til Danmark, og det er det, jeg siger: Hvad er så det mest sandsynlige scenarie her? Det er, at de følger med deres mødre til en anden stat.

Så du tænker slet ikke, at de børn kan være en ressource for radikaliserende og islamistiske grupper, der vil udnytte deres danske indfødsret?

– Jeg tænker, at der er en risiko for alle de børn, der er i de lejre.

Børn af danske statsborgere vil kunne indrejse i Danmark, indtil de er 22 år og gøre krav på deres statsborgerskab. Men det mener Socialdemokratiet ikke, at børnene vil gøre. Billedet er fra Al Hol lejren. (Foto: © Oliver Routhe Skov, Scanpix)

Mindre risiko ved små børn

Jeppe Bruus fremhæver, at PET vurderer sikkerhedstruslen som størst fra de ældste børn. De fem børn er alle under fem år, og sikkerhedstruslen har dermed ”alt andet lige et noget længere perspektiv”, som Jeppe Bruus siger.

Er det så ikke at udskyde problemet?

– Nej. Det mener jeg sådan set ikke.

Synes du, det ville være relevant at undersøge de fem børn individuelt, som man har gjort med de 14 andre børn?

– Vi har jo allerede tilbudt at evakuere de fem børn. Synes jeg, det var relevant at overveje, om vi skal tage de tre mødre, der ikke er danske statsborgere til Danmark? Nej, det mener jeg bestemt ikke.

Jeg har forstået, I helst vil slippe for de kvinder.

– Ja tak.

Når det nu ikke kan lade sig gøre, synes du så, det er relevant at vurdere sikkerhedsrisikoen ved ikke at få sin vilje?

– Jeg synes egentlig, vi har været omkring det. Børnene her er meget små. Vi kan jo kigge på de sikkerhedsvurderinger, der ligger fra de andre. Fra den anden gruppe og den generelle sikkerhedsvurdering. Jeg synes egentlig også, jeg har svaret på, hvad der er det sandsynlige scenarie.

Lyt til hele interviewet med Jeppe Bruus her.