Hvad er aluminiums massefylde?
Det er nok de færreste, der går rundt med den viden.
Men hvis du ved, at det er 2,7 kilo pr. kubikmeter, kan du bruge det til at søge en officersuddannelse. Det skriver Forsvaret i en kampagne, der skal lokke nye ledere til.
Der er bare ét problem: Forsvaret har tilsyneladende selv fået fakta forkert.
For det første vejer én kubikmeter aluminium ikke 2,7 kilo, men tusinde gange mere - nemlig 2,7 ton.
- Man rammer ved siden af med en faktor tusinde, siger Peter Hald, ph.d. i kemi og sikkerhedsleder ved Kemisk Institut på Aarhus Universitet.
For det andet viser billedet på annoncen ikke smeltet aluminium, men jern, vurderer flere eksperter.
Forsvarets Personalestyrelse, som står bag kampagnen, forklarer, at fejlen er sket ved "at plakaterne er lavet af folk uden ingeniør- eller teknisk baggrund".
- Det giver os i hvert fald mulighed for at finde ud af, om det er de rigtige ansøgere, vi har med at gøre, siger pressechef Tomas Ilsøe-Mikkelsen.
Kampagne blev sat i søen sidste år
Det er vist på sin plads med en kort disclaimer, før vi går videre.
Faktatjekket i artiklen er ikke en afsløring af magt- eller pengemisbrug. Det er heller ikke en afsløring af politiske fiksfakserier eller retorik.
Det er et nørdet faktatjek, som gør dig klogere på noget, som du måske ikke har tænkt over tidligere: Massefylden og smeltetemperaturen for metallet aluminium.
I kampagnen, der gør reklame for officersuddannelserne, kan man læse teksten:
- Du ved, at aluminium har massefylden 2,7 kg/m3. Men ved du, at du kan bruge det til at blive officer?
Under teksten er der afbildet en stor smeltedigel med lysende og meget varmt metal, der flyder ud fra oven. Det er aluminium, må man forstå.
Det viser sig dog, at hverken tekst eller billede beskriver aluminiums egenskaber korrekt, forklarer Peter Hald, der også er gammel linjeofficer i Forsvaret. Det var ham, der for nyligt delte annoncen på Twitter.
- Det var en af mine kammerater, der i sidste uge fik øje på annoncen på Aalborg Universitet og viste mig den, fordi nu skulle der mobbes officerer, siger han.
- Da jeg både er uddannet kemiker og linjeofficer, var det dobbelt pinefuldt at se, hvordan Forsvaret er lykkedes med at beskrive aluminiums egenskaber helt forkert - endda i en annonce, hvor man søger folk med fagligt tyngde til officersuddannelserne.
Ifølge Forsvaret blev kampagnen sat i søen i november 2020.
Forsvaret kan ikke svare på, hvor længe annoncerne har hængt på landets uddannelser, men ifølge annoncen var der seneste ansøgningsfrist til officersuddannelserne den 15. marts i år.
'Det mest bekymrende er, at ingen rigtigt har bemærket det'
Den første fejl er ifølge Peter Hald, at kampagnen beskriver aluminiums massefylde "helt forkert".
- Hvis enheden skal passe, så skal det være 2,7 kg/l eller 2,7 g/cm3 eller 2,7 ton/m3. Så fejlen opstår, fordi man sætter to forskellige enheder sammen og parrer dem forkert, forklarer han.
Er det en stor fejl at sætte aluminiums massefylde til 2,7 kilo per kubikmeter?
- Ja, det vil jeg mene. Det svarer til, at aluminium har en massefylde som lightergas, og selvom aluminium er let, så er det altså ikke så let. Man rammer en faktor tusinde ved siden af.
Hvad kan den negative konsekvens være ved at få massefylden på aluminium forkert?
- Det er en regnefejl, der ville ramme en hurtigt og hårdt, så snart man begyndte at lave simulationer og styrkeberegninger. Fejlen er så voldsom, at den ville være åbenlys i praktisk brug. Det mest bekymrende er, at ingen rigtigt har bemærket det.
Ifølge Peter Hald er det for eksempel vigtigt at kende aluminiums massefylde, når man skal læsse et fragtskib.
- Man kunne jo komme frem til, at ens pansrede køretøj vejede 25 kilo. Det kunne godt ende med, at man læssede et fragtskib lidt skævt.
Den næste fejl er ifølge Peter Hald, at billedet på annoncen ikke viser opvarmet aluminium.
- Ja, det er det næste sted, hvor kemikeren i mig laver et lille skrig. Aluminium smelter ved 660 grader, og det ikke det, billedet viser.
Men hvordan kan du se det ud fra et billede?
- Jo varmere ting bliver, des mere lys udsender de. Og jeg har leget med smeltet aluminium mange gange. Når det er smeltet, er det stadig ”sølvfarvet” og kun svagt glødende.
- Det får slet ikke den hvide lysende farve, som ses på billedet. Jeg vil tro, at man her er på den grimme side af tusinde grader, og sådan en temperatur ville ødelægge aluminiummets legering.
Detektor har undersøgt, hvor billedet af det angiveligt meget varme aluminium kommer fra. Det viser sig, at det er et stockfoto, der kan findes på hjemmesiden istockphoto.dk.
Over billedet står teksten: “steel foundry (iron foundry, smeltery)”, som på danske betyder “stålstøberi (jernstøberi, smelteri)”.
Detektor har også vist annoncen til flere eksperter i kemi. De er i enige med Peter Hald. Massefylden er noteret forkert, og det er ikke sandsynligt, at billedet viser aluminium.
- Hvis man ikke sidder med det her til dagligt, kommer man let til at lave den slags fejl. Jeg ser det også hos journalister, siger Morten Jannik Bjerrum, professor i kemi ved Københavns Universitet.
Hvad siger Forsvaret?
Det er Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der står bag kampagnen. Detektor har spurgt styrelsens pressechef, Tomas Ilsøe-Mikkelsen, hvordan fejlen kunne ske.
- Da kampagnen til officersuddannelsen blev sat i gang i november 2020, var det vigtigt for os også at komme ud til de tekniske målgrupper, for eksempel ingeniører. Fejlen er sket ved, at plakaterne er lavet af folk uden ingeniør- eller teknisk baggrund, forklarer han i en mail.
Er I blevet gjort opmærksomme på fejlen før nu?
- Vi blev opmærksom på fejlen, da plakaterne var blevet trykt og hængt op.
I annoncen søger I personer med faglig tyngde til officersuddannelserne. Burde I ikke sikre jer, at den slags fejl ikke sker lige netop her?
- Vi kan kun opfordre dem, der kan gennemskue fejlen, til at søge ind på uddannelsen. Vi har brug for dem, og fristen til de tekniske officersuddannelser i Søværnet er åben frem til den 2. maj.
Er der folk ansat i Forsvaret med en baggrund indenfor kemi, hvor det er vigtigt, at de har styr på det her?
- Ja, vi har dygtige folk med teknisk baggrund, som vil synes, at det er pinligt. Det er ikke deres skyld.
Er det en flov fejl, synes I?
- Det giver os i hvert fald mulighed for at finde ud af, om det er de rigtige ansøgere, vi har med at gøre!, skriver Tomas Ilsøe-Mikkelsen.