Danmark giver millioner af kroner i støtte til syrere i Danmark for at hjælpe dem med at vende tilbage til Syrien.

Men Sønderborg Kommune mistænker, at nogle af syrerne måske tager pengene med til andre lande end Syrien, selvom det er imod reglerne.

- Der er en mistanke om, at de syriske borgere, som repatrierer, ikke tager til Syrien, men at de bliver i EU – enten Tyskland, Belgien, Holland, skrev kommunen i et høringssvar til Udlændinge - og Integrationsministeriet i marts.

Og sidste år opdagede Ringkøbing-Skjern Kommune, at en syrisk mand havde taget sin støtte med til Tyskland.

- Det er kun på grund af tilfældigheder, at vi finder ud af, at han ikke endte med at tage til Syrien. Vi har ikke nogen mulighed for at kontrollere, om de rent faktisk tager til Syrien, siger integrationsmedarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune Annette Birch til Detektor.

Detektor har talt med flere eksperter, der nu kritiserer kontrollen med repatrieringsstøtten.

- Jeg kan ikke se, at man på det foreliggende grundlag uden nogen som helst form for undersøgelse af, om udlændingen befinder sig i Syrien, kan udbetale de her penge, siger Frederik Waage, professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

Socialdemokratiet siger, at de tager til Syrien

Syrere i Danmark har siden marts 2019 haft mulighed for at få cirka 145.000 kroner per voksen og 45.000 kroner per barn i såkaldt etableringsstøtte for tage tilbage til Syrien.

I alt 276 syrere har indtil videre benyttet sig af tilbuddet om at få økonomisk hjælp til at repatriere, som det hedder.

Tallet blev for nyligt aktuelt i forbindelse med debatten om, hvorvidt det er sikkert at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, brugte tallet som et af flere argumenter for, at det kan være sikkert nok for syrere at vende tilbage Syrien.

- Der er en lang række syrere, der er rejst tilbage fra Danmark. 100 forrige år, 137 sidste år. Forhåbentlig når coronaen er overstået, vil der være endnu flere, sagde Rasmus Stoklund i tv-programmet Debatten i starten af april.

Detektors research peger dog på, at kontrollen med repatrieringsstøtten er så mangelfuld, at man ikke være sikker på, at de alle sammen faktisk er taget til Syrien.

En simpel blanket er tilstrækkelig

Repatrieringsstøtten udbetales ad to omgange. En del af pengene udbetales allerede ved afrejsen fra Danmark, mens den største del af pengene først udbetales et år senere.

For at få pengene skal kommunen vurdere, at den syriske ansøger har tænkt sig at rejse tilbage til Syrien "med henblik på at tage varig bopæl”. Det er en betingelse, at syreren stadig opholder sig i Syrien, når anden del af pengene udbetales et år efter udrejsen fra Danmark.

I praksis betyder det dog ofte, at syrere i forbindelse med udbetalingen af anden rate udfylder en simpel blanket med et telefonnummer, bankoplysninger og en adresse i Syrien.

På grund af sanktioner mod det syriske regime er det umuligt at sende penge direkte fra Danmark til Syrien, og man kan derfor få udbetalt pengene til en bankkonto i et andet land eller til en anden person i Danmark med fuldmagt.

- Hvis man ser på det med kritiske øjne, så kan de i princippet sidde hvor som helst i verden og sende den mail til mig. Det er ikke noget, vi på nogen måde kontrollerer, og vi har heller ikke rigtig nogen redskaber til det, siger repatrieringskoordinator i Aalborg Kommune, Carina Winther.

Hun understreger, at kommunen bare følger kravene i lovgivningen. Det samme siger Odense Kommunens chef for integrationsområdet i jobcenteret, Lotte Brinkmann.

- Det er den blanket, man bruger. Vi beder ikke om yderligere. Vi følger loven, og vi gør hverken mere eller mindre, siger Lotte Brinkmann.

Detektor har sendt en rundspørge til landets kommuner. I alt 22 kommuner skriver, at de har haft sager med syrere, der har fået udbetalt både første og anden del af etableringsstøtten.

Kun fem af disse kommuner skriver, at de har bedt om yderligere dokumentation end blanketten med bankoplysninger og en adresse i Syrien i forbindelse med udbetalingen af anden rate.

Eksperter kritiserer dokumentationskrav

Detektor har talt med fire eksperter inden for offentlig forvaltning, der alle kritiserer kontrollen med repatrieringsstøtten.

- Jeg tror godt, at man kunne stille spørgsmål ved, om man i tilstrækkelig grad efterlever almindelige forvaltningsretlige principper omkring oplysning af sagen, når det er det eneste grundlag, man har, siger professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet Frederik Waage.

Han undrer sig over, at politikerne ikke kræver, at kommunerne indhenter mere dokumentation for, at syrerne rent faktisk er taget tilbage og bor i Syrien.

- Man må kræve et minimum af sikkerhed, før man kan udbetale så mange penge, som det drejer sig om, siger Frederik Waage.

Kommune opdagede snyd ved tilfælde

To kommuner har i Detektors rundspørge svaret, at de har haft sager med syrere, der tog deres repatrieringsstøtte med til andre lande end Syrien.

Sorø Kommune opdagede, at en syrer tog til Tyrkiet, og Ringkøbing-Skjern Kommune opdagede, at en syrer tog til Tyskland.

I begge tilfælde blev det dog opdaget inden udbetalingen af anden rate.

Ringkøbing-Skjern Kommune fortæller, at den kun ved et tilfælde opdagede, at personen var taget til Tyskland i stedet for Syrien.

- Vi formoder, at han har kunnet søge opholdstilladelse i Tyskland, fordi hans opholdstilladelse i Danmark var udløbet, siger integrationsmedarbejder Anette Birch fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Og de knap 57.000 kroner, som kommunen udbetalte i første rate, kommer kommunen aldrig til at se igen.

- Vi har ikke kunnet anmode om at få pengene tilbagebetalt, da vedkommende ikke er indrejst i Danmark igen. Han har derfor beholdt sin første rate, siger Anette Birch.

Sorø Kommune har fået at vide, at den syriske mand endte i Tyrkiet i stedet for Syrien på grund af coronapandemien. Kommunen har fået at vide, at manden nu er død, men har ikke fået det bekræftet af den tyrkiske ambassade.

Sønderborg Kommune forsøgte at råbe op

Sønderborg Kommune har som tidligere nævnt skrevet til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den har en mistanke om, at nogle syrere tager pengene med til andre lande end Syrien.

Kommunen skriver dog til Detektor, at den ikke har haft nogen konkrete sager.

- Vores hensigt med høringssvaret var at gøre opmærksom på, at vi mener, der mangler hjemmel til at kræve dokumentation om ophold i repatrieringslandet før udbetaling af anden rate. For eksempel i form af stempel i pas.

- Udsagnet om de konkrete lande beror på, hvad vi hører fra integrationsborgere, vi taler med i jobcentret. Her nævnes de tre lande af og til som steder, man ønsker at tage til, hvis man står til at miste sin opholdstilladelse i Danmark, skriver Sønderborg Kommune til Detektor.

Minister vil ikke stramme kontrollen

Detektor har forsøgt at få en kommentar fra udlændinge – og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), men han vil ikke stille op til interview. Han har sendt et skriftlig svar:

- Det er en del af kommunens sagsbehandling at vurdere, om vedkommendes hensigt er at tage varigt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Og hvis kommunen er i tvivl, har den altid mulighed for at bede om yderligere oplysninger fra ansøgeren.

- Det, synes jeg, er fornuftigt, og det stoler jeg på, at kommunerne benytter sig af, hvis tvivlen opstår. Derfor har jeg på nuværende tidspunkt ikke planer om at stramme dokumentationskravene, skriver ministeren.

Heller ikke Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, vil stille op til interview om sagen.