Hovsa.

Da regeringen i denne uge fremlagde et stort dagpengeudspil, gemte der sig en indrømmelse fra Finansministeriet.

Ministeriet har tidligere overdrevet, hvor mange beskæftigede, der ville søge dagpenge, hvis politikerne hævede dagpengesatsen i de første måneders ledighed.

Det fremgår af en lille fodnote til en tabel på side 25 i et faktaark til udspillet.

- De skønnede konsekvenser af beskæftigelsestillægget er mindre end tidligere vurderet, skriver Finansministeriet i fodnoten.

Med andre ord: Udgifterne ved at forhøje dagpengesatsen for en mindre gruppe ledige, er mindre end Finansministeriet tidligere har konkluderet.

Det er godt nyt for regeringen, der netop har foreslået at hæve dagpengesatsen de første tre måneder for dem, der har været i arbejde i to ud af de seneste tre år.

Regeringens forslag bliver nu omkring en milliard kroner billigere, fordi regnefejlen er rettet.

Prisen kan være afgørende for, om der er politisk opbakning.

- Det er nok lettere at argumentere for, at forslaget kan blive gennemført, nu hvor prisen er faldet markant, siger Michael Svarer. Han er professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Det Økonomiske Råd.

Større kage, lavere pris

Regeringens forslag minder om et, der i 2018 blev stillet af SF. Partiet var dengang i opposition til den borgerlige regering.

SF foreslog at hæve dagpengesatsen i to måneder for personer, der havde været i arbejde i fire ud af fem af de seneste år.

Formålet med begge forslag er at gøre det mere attraktivt for personer i arbejde at bevare deres medlemsskab af A-kasserne, fordi overgangen mellem fuldtidsløn og dagpenge bliver mindre.

Finansministeriet konkluderede, at SF's forslag ville koste 850 millioner kroner årligt.

Selv om udgiften til dagpengeydelser kun ville udgøre 150 millioner kroner, ville forslaget medføre en ekstraregning til statskassen på 700 millioner kroner.

Den ekstraregning er primært udgjort af det, der kaldes tilgangseffekter. Det bruges til at beregne, hvor mange beskæftigede, der ville foretrække dagpenge, hvis satsen blev ændret.

Eller med andre ord: Hvor høj tilgangen til dagpengesystemet vil være, hvis man hæver satsen.

Det var i den beregning, at Finansministeriet glemte, at satsen kun skulle ændres i to måneder.

Det fremgår af fodnoten til regeringens eget udspil.

- Ved et eftersyn af beregningerne bag besvarelsen af FIU 313 har (det, red.) vist sig, at der i adfærdsberegningen ikke er taget tilstrækkelig højde for virkningen af, at satsen falder tilbage på nuværende maksimale dagpengesats efter tre måneder, skriver Finansministeriet i den fodnote, som Detektor har læst i faktaarket til regeringens udspil.

I den politiske debat om ændringer i dagpengesystemet har det flere gange lydt, at en midlertidig forhøjet sats ville være alt for dyr at indføre.

Da SF for tre år siden stillede forslaget i Folketinget, roste Socialdemokratiet idéen, men afviste at stemme for - blandt andet fordi det var dyrt.

Hvis Finansministeriet havde brugt den nye regnemodel til SF’s forslag havde det kostet 300 millioner kroner, i stedet for de skønnede 850 millioner kroner.

Imens ville regeringens forslag stige fra 680 millioner kroner årligt til omkring 1,7 millarder kroner, hvis der var brugt samme regnemetode som til SF's forslag.

“Helt hen i vejret”

Da Detektor kontakter SF, lyder det fra beskæftigelsesordføreren Karsten Hønge, at det her var noget, enhver “med en smule snusfornuft” kunne have fortalt Finansministeriet.

- Enhver kan jo regne ud, at der er forskel på to-tre måneder og hele år, siger Karsten Hønge.

Han tilføjer, at Finansministeriets antagelser var "helt hen i vejret".

Regeringens forslag omfatter flere dagpengemodtagere, som vil få en højere sats og i længere tid end SF foreslog.

Alligevel er regeringens forslag 170 millioner kroner billigere.

Det griner Karsten Hønge af.

- Det illustrerer jo fuldstændig det, vi taler om her. Hvis der sidder nogle folk med skåneærmer, skyklapper og med gardinerne rullet ned, så de ikke har kontakt til virkeligheden, så når man frem til, at vores forslag koster så meget, siger han.

- Selvfølgelig er der en vis effekt, men ikke i nærheden af det, ministeriet har regnet med.

Det er det, Finansministeriet indrømmer i fodnoten, som Detektor har fundet.

Finansministeriet oplyser til Detektor, at ministeriet i december 2020 blev opmærksomme på, at en ny justeret model ville prissætte SF’s forslag markant billigere.

- Ved opdateringen af dagpengemodellen er der derfor foretaget en korrektion ift. den tidligere model i, hvordan virkningen af midlertidig satsforhøjelse modellers i dagpengemodellen, skriver Finansministeriet.

Økonomiprofessor Michael Svarer forklarer, at dagpengesystemet i Finansministeriet øjne altså er blevet mindre attraktivt for personer i arbejde.

- Hvis man sætter dagpengesatsen op, vil det reducere arbejdsudbuddet, men den effekt, man tidligere regnede med, er nu reduceret, forklarer økonomiprofessor Michael Svarer.

“En stor historie”

I forbindelse med SF's forslag rejste flere økonomer og fagbevægelsen kritik af Finansministeriets regnemodel.

Noget måtte være galt, mente man.

Faktisk har førende økonomer i årevis kritiseret Finansministeriet for at regne med en meget høj tilgangseffekt i deres beregninger. Der er nemlig meget begrænset evidens for, at beskæftigede søger dagpenge, hvis satsen ændres.

Da Dagpengekommissionen kom med sin konklusion, lød det, at det var “vanskeligt,” at regne på. Den daværende formand for Det Økonomiske Råd, Michael Svarer, udtalte i 2018, at det måske var bedst helt at udelade tilgangseffekten i regnemodellen.

I 2019 besvarede Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kritikken i et svar til Folketinget, hvor han skrev, at det gav “stof til eftertanke”.

Finansministeriet oplyser til Detektor, at man siden 2017 har arbejdet med en teknisk justering af dagpengemodellen. Det er det arbejde, der efter fire år er ved at være færdigt. Finansministeriet har fredag eftermiddag udgivet en større rapport om ændringerne.

Det er i forbindelse med det arbejde, at fejlen er blevet opdaget. Økonomiprofessor Michael Svarer kalder det “en stor historie”

- Det er relativt stort, hvis man interesserer sig for dagpengesystemets udformning, at man nu er nået frem til en lavere pris.

Det er vel relevant for alle os, der har et arbejde og kan risikere at blive arbejdsløse?

- Lige præcist. På den måde er det da en stor historie.