På Facebook og Twitter kører der en kampagne fra Socialdemokratiet. Den handler om Kasper fra Kaas i Nordjylland, der ikke kan få solgt sit hus.

Problemet er ikke, at der mangler interesserede købere. Problemet er, at bankerne ikke vil belåne Kaspers hus, fordi det ligger, hvor det gør.

Det skriver Socialdemokratiet:

- Kasper har opgivet at sælge sit hus. Potentielle købere kan ikke låne penge i banken, fordi boligen ligger i et yderområde.

Men nu er der godt nyt. Hos Jyske Realkredit vil man nemlig gerne låne penge til interesserede købere med den rette økonomi.

- Det kan jeg ikke se noget problem i, lyder det fra Torben Hansen, der er direktør for ejendomsfinansiering i Jyske Realkredit.

Socialdemokratiet har ikke undersøgt eget eksempel

Socialdemokratiets kampagne blev lanceret kort efter regeringens nye forslag om en model, hvor staten stiller garanti for den yderste fjerdedel af realkreditlån i postnumre med lave kvadratmeterpriser.

Spørgsmålet er, om Kasper fra Kaas er et godt eksempel på det problem, som regeringen gerne vil løse.

Detektor har spurgt Socialdemokratiet, hvor mange købere, der ikke kan låne til Kaspers hus fordi det ligger i et yderområde, og hvor mange banker, der har givet afslag af samme grund.

Det kan partiet ikke svare på. Socialdemokratiet har nemlig ikke undersøgt sagen nærmere.

- Det, vi gør i kampagnen, er, at vi lader Kasper komme til orde, som har oplevet en situation, hvor dem der skal købe ikke kan låne, siger Lennart Damsbo Andersen, Socialdemokratiets ordfører for Landdistrikter og Øer.

Banker vil gerne låne penge til Kaas

Detektor har været i kontakt med Kasper, der ikke ønsker at medvirke i et interview. Men han oplyser, at han har fået opfattelsen fra sin ejendomsmægler.

Kaspers ejendomsmægler har dog ikke lyst til at uddybe nærmere. Her lyder svaret kort, at det har de “ingen kommentar til”.

Detektor har spurgt flere banker og realkreditinstitutter, om de vil være villige til at belåne Kaspers hus.

Flere ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men hos Jyske Realkredit lyder svaret, at banken gerne vil låne penge til køb af huset.

- Jeg kan ikke kommentere de helt konkrete sager. Men ud fra de offentligt tilgængelige oplysninger om ejendommen, kan jeg sige, at hvis der kom en køber ind til os, så ville man fint kunne belåne ejendommen på normal vis, siger Torben Hansen, der er direktør i Jyske Realkredit.

Han påpeger samtidig, at et lån forudsætter, at købers økonomi er tilfredsstillende ud fra de gældende regler.

- Men det er ikke sådan, at ejendommen på nogen måde er diskvalificeret, siger han.

Ville I også være villige til at give et realkreditlån på 80 procent af prisen?

- Ja. Det kan jeg ikke se noget problem i, siger Torben Hansen.

Hos den lokale bank Sparekassen Vendsyssel afviser man, at der generelt er noget ved Kaas, som udelukker lån til huse eller virksomheder.

- Det kan jeg på ingen måde genkende. Vi har masser af kunder i Kaas, og vi har finansieret mange huse i Kaas, og vi vil rigtig gerne finansiere huse i Kaas, hvis folk har en sund, almindelig og god økonomi, siger sparekassens direktør, Vagn Hansen.

Spørger man flere lokale ejendomsmæglere i området, oplever de heller ikke problemer med at få lån til huse i området.

- Husene i Kaas er generelt lidt billigere. Derfor har mange mulighed for at købe hus derude, og vi har slet ikke problemer med, at folk ikke kan låne penge. Generelt går det rigtig godt i området lige nu, siger Søren Agesen, der er butikschef i Mæglerhuset Aabybro.

Hos Nybolig Pandrup oplever indehaver Mathias Overgaard heller ikke, at det er et problem for købere at opnå finansiering til huse i området.

- Det er ikke noget, jeg har hørt om. Men jeg har da oplevet, at købers økonomi ikke var god nok til at kunne få et lån, eller at det senere har vist sig, at vi har prissat et hus for højt, siger han.

S-ordfører: Vi lader Kasper komme til orde

Detektor har spurgt Socialdemokratiets ordfører for Landdistrikter og Øer, Lennart Damsbo-Andersen, om det er rigtigt forstået, at Socialdemokratiet ikke har undersøgt, om potentielle købere af Kaspers hus ikke kan få lån, fordi huset ligger i et yderområde.

- Det, vi gør i denne her kampagne, er, at vi lader Kasper komme til orde, som har oplevet en situation, hvor han ikke kan sælge sit hus, fordi dem der skal købe det, ikke kan få lov til at låne, siger Lennart Damsbo-Andersen

Kasper fortæller til os, at det er hans ejendomsmægler, der har sagt det. Har I talt med hans ejendomsmægler?

- Nej, og det følte vi ikke, at der var grund til, for vi ved, at Kasper er et udtryk for den situation, som mange oplever i landdistrikterne i Danmark, og derfor lader vi ham komme til orde her hos os.

Vi har forsøgt at undersøge sagen. Ejendomsmægleren vil ikke tale med os, men til gengæld har vi talt med Jyske Realkredit, som gerne vil låne penge til Kaspers hus, hvis kundens økonomi er tilfredsstillende. Hvad tænker du om det?

- Tilbage står jo at afprøve på virkeligheden, om det også ville komme til at ske. Men jeg tænker, at det er ærgerligt, at ejendomsmægleren i denne her sag ikke har været med til at afprøve flere muligheder.

Stoler du på, at Jyske Realkredit vil give lån, når de siger de?

- Hvis det er rigtigt, så synes jeg da, at de skal ringe til Kasper med det samme og få sat noget i stand, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Minister bad om "mange og gode eksempler", men vil ikke undersøge dem nærmere

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup er der “rigtig mange danskere”, som ikke kan få lån til deres drømmehus eller til at starte en virksomhed “bare fordi de bor på landet”.

I oktober oprettede han en brevkasse, som danskere kan skrive ind til med eksempler på, at de har fået afslag på grund af deres postnummer.

- Vi har brug for at få eksempler ind. Hvis vi får mange og gode eksempler ind, står vi sammen stærkere i kampen for at skabe bedre lån på landet, sagde ministeren dengang.

Indtil nu er der kommet 163 henvendelser, oplyser Erhvervsministeriet til Detektor.

Hvorvidt alle henvendelser handler om afslag, der er givet på grund af husets beliggenhed, står dog hen i det uvisse.

Det har erhvervsminister Simon Kollerup nemlig ikke tænkt sig at undersøge nærmere.

Han mener ikke, at det er hans "opgave" at vurdere, om der er givet et rimeligt eller urimeligt afslag i de enkelte sager. Det sagde han på et samråd om brevkassen i sidste uge.

Meldingen kommer, efter bankernes brancheorganisation Finans Danmark har tilbudt, at lave en konkret og individuel vurdering af de modtagne henvendelser for at blive klogere på problemet. Men det tilbud har ministeren valgt at takke nej til.

På samrådet forklarede Simon Kollerup, at han ikke er enig i, at det vil give "et bedre vidensgrundlag i debatten".

- Nej, det er jeg ikke enig i, og jeg er ikke enig i præmissen i spørgsmålet. De berørte borgere har jo fået en individuel og konkret vurdering, når de har fået deres afslag, sagde han.

Senere på samrådet satte Simon Kollerup spørgsmålstegn ved, hvad sådan en undersøgelse skal bruges til.

- Hvad er det egentlig, man håber at finde ud af? At der er 33 sager, hvor der er nogle andre forklaringer på, at de ikke kunne få lån, så måske skal vi vente og ikke handle. Hvis det er det, det handler om, så synes jeg, at man bruger danskernes tid og ressourcer forkert, sagde han.

S-ordfører: Det afgørende er, at man har fået nogle eksempler

Erhvervsminister Simon Kollerup stiller ikke op til et interview om brevkassen.

Detektor har derfor spurgt Socialdemokratiets ordfører på området, Lennart Damsbo-Andersen, om han tror, at regeringen ville blive klogere på problemet, hvis man undersøgte sagerne nærmere.

- De mennesker, der har sendt sager ind, har gjort det ud fra en præmis om, at det var til Erhvervsministeriet, og at de kunne gøre det anonymt. Så hvis du vil diskutere det, må du gøre det med ministeriet.

Har I spurgt de her mennesker, om det er noget, de kunne tænke sig?

- Det ved jeg ikke. Det må du spørge ministeriet om.

Burde man spørge dem, om det er noget, de kunne tænke sig?

- Det kunne man måske godt, men det er ikke det, der er afgørende her. Det afgørende er, at man har fået nogle eksempler på, hvorfor folk har fået afslag, og det er det ministeren har bedt om.

Kan det være, at de har fået en forkert opfattelse af, hvorfor de ikke har fået et lån i banken?

- Nej, jeg tror, at folk er meget gode til at finde ud af, hvorfor de har fået et afslag.

Er I bange for, at en undersøgelse fra Finans Danmark viser, at problemet ikke er så bredt og omfangsrigt, som I siger?

- Nej, overhovedet ikke. Der, hvor jeg bor, og de steder jeg har været, har jeg oplevet det rigtig, rigtig mange gange. Så jeg er overbevist om, at det kun er toppen af isbjerget, vi ser her.

Detektor har spurgt Erhvervsministeriet, hvor mange af sagerne, der handler om afslag, som er givet af andre grunde end husets postnummer.

Ministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden artiklens deadline.