21 procent af danskerne ryger, og sådan har det været i flere år. Faktisk er det syv år siden, at der sidst kunne spores et fald i antallet af rygere her i landet.

Det viser Undersøgelsen 'Danskernes Rygevaner', som netop er udkommet, og som står Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen bag.

Dertil kommer, at der i 2007 var dobbelt så mange, der forsøgte at kvitte smøgerne, som i 2015. Det fortæller Charlotta Pisinger, der er forskningsoverlæge på Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

I årevis er antallet af danskere, der stoppede med at ryge, ellers stille og roligt faldet med et procentpoint om året. Men der skete noget mellem 2011 og 2012, hvor den positive udvikling stoppede, forklarer Charlotta Pisinger.

Og modsat i forskerens arbejde starter vi her med konklusionen:

- Af uforklarlige årsager er der sket en halvering i antallet af rygere, der har prøvet at stoppe med at ryge inden for det sidste år. Det er meget mystisk, siger hun.

Færre storrygere

For det handler ikke om, at bundniveuet for rygere i Danmark er nået. I lande som Norge, Brasilien og Canada er det lykkedes at få langt færre til at ryge – i de lande er antallet af rygere nede på cirka 10 procent. I Danmark ryger 16 procent hver dag.

Endnu en overvejelse var, om stagneringen mon skyldtes, at det kun er de meget afhængige storrygere, der fyrer op i cigaretterne - altså dem, der ikke kan eller ikke vil holde op med at ryge.

Men den teori holdt heller ikke, for da Charlotta Pisinger nærstuderede tidligere rygevaneundersøgelser, fandt hun, at antallet af storrygere er faldet fra 13 procent i 2007 til syv procent i 2015. Derudover angiver rygerne selv, at de er mindre afhængige, samtidig med at deres ønske om at stoppe med at ryge er steget.

- Jeg undersøgte dem, der havde forsøgt at stoppe inden for det seneste år. Det havde 40 procent forsøgt i 2007 og 20 procent i 2015. Vi har ingen forklaring på, hvorfor rygerne ikke holder op med at ryge. Det skal undersøges nærmere, siger forskeren.

Hvad talrige undersøgelser fra hele verden til gengæld viser, er, at højere priser på cigaretter får færre til at ryge.

- Prisen på tobak er godt nok steget lidt. Men fra 2007-2015 drejer det sig om cirka tre kroner, når der justeres for inflation. Man ved, at prisen på tobak er det allermest afgørende for, hvor meget der bliver røget, siger Charlotta Pisinger.

Useriøse og tomme løfter

Også Lægeforeningen opfordrer politikerne til at hæve prisen på cigaretter:

- Det handler frem for alt om at gøre cigaretterne dyrere og gøre dem mindre tilgængelige - eksempelvis gemme dem væk. Og så gøre det mere besværligt at være ryger med forskellige forbud. Eksempelvis på arbejdspladser og skoler, siger formand Andreas Rudkjøbing til Ritzau.

Regeringen har en ambition om, at der i 2030 skal være færre end fem procent af de voksne danskere, der ryger.

- Hvis ikke regeringen fylder den ambitiøse målsætning op med tiltag, der rent faktisk virker, så er det tomme løfter og useriøst at melde sådan et mål ud, hvis man ikke har viljen til rent faktisk at følge op, siger lægeformanden.

Selv siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) blandt andet i en skriftlig kommentar, at der er "behov for en kulturændring, hvor også butikkerne tager deres del af ansvaret, i stedet for at vi forbyder det ene efter det andet".