Herlev Hospital har hos 19 personer overset alvorlige genfejl, der giver meget høj risiko for at udvikle bryst- og æggestokkræft.

Det er konklusionen i en rapport fra Rigshospitalet, som DR Nyheder er i besiddelse af.

Havde personerne vidst, at de bar genfejlen, ville de have kunne tage forholdsregler som for eksempel at få fjernet bryst eller æggestokke. Ligesom andre i familien ville være blevet tilbudt samme test. Kvinder, der har den arvelige genfejl, har nemlig 70-80 procents risiko for at udvikle brystkræft.

Fejlene var nemme at finde

Professor Torben Kruse fra Klinisk Genetisk Afdeling på Odense Universitetshospital er en af landets førende eksperter i at analysere gentest.

Han har set rapporten fra Rigshospitalet og har svært ved at forstå, hvordan Herlev Hospital kan have overset gen-fejlene, som han mener "enhver fagperson" burde kunne se.

- Selv for folk, som ikke er blevet instrueret særligt godt i det, vil det være nemt at finde. Selv for en førsteårsstuderende vil det være relativt nemt at finde, siger Torben Kruse, da han kigger eksempler på nogle af de oversete genfejl i rapporten igennem.

- Det er under al kritik.

Sagen startede i efteråret, da det kom frem, at syv personer mere eller mindre tilfældigt havde fået konstateret en farlig genfejl, som de ellers tidligere var blevet 'frikendt' for på Herlev Hospital.

Rigshospitalet fik derefter til opgave at gennemgå de tidligere test fra Herlev Hospital, som i perioden fra 2003 til 2011 har analyseret genprøver fra omkring 400 personer.

Det har nu vist sig, at yderligere 12 har fejl i de såkaldte BRCA-gener, selv om de oprindeligt fik den modsatte besked.

Rapporten fra Rigshospitalet konkluderer, at det skyldes "utilstrækkelig faglig indsigt eller omhu", at Herlev Hospital ikke opdagede genfejlene. Det kan altså ikke forklares med dårligt laboratorieudstyr, forkerte metoder eller forældet teknik.

Det nævnes derudover, at tre af gentestene fra Herlev Hospital var så teknisk dårlige, at der ikke burde være konkluderet på dem. Alligevel gav Herlev Hospital personerne besked om, at de ikke havde en genfejl.

- Jeg ved næsten ikke, hvad der er værst. Det er jo slemt begge dele. Om man giver svar på en prøve, hvor kvaliteten ikke er god nok, eller man giver fejlagtigt svar på en analyse, hvor det egentlig er til at se en mutation, siger Torben Kruse.

I værste fald livstruende

48-årige Gitte Andersen er en af dem, der kunne ånde lettet op, da hun i denne uge fik svar på Rigshospitalets nye analyse af den gentest, hun fik lavet på Herlev Hospital i 2007. Hun har ikke en af de farlige mutationer i BRCA-generne.

Alligevel kan hun ikke lade være med at tænke på dem, der har fået modsatte besked.

- Det er dybt tragisk. Det er jo ikke bare personen, der får svaret. Det er hele familien, der bliver ramt af det her, siger Gitte Andersen.

Ligesom mange af de andre, der bliver testet for genmutationer, har Gitte Andersen haft brystkræft.

Testene bliver derfor ikke kun lavet for at sikre, at personerne selv kan tage deres forholdsregler ved for eksempel af få fjernet bryster eller æggestokke. Men også for at undersøge, om andre i familien kunne bære rundt på samme fejl, så man kan komme sygdommene i forkøbet.

Og det er især familiemedlemmer, der bærer konsekvensen af fejlene på Herlev Hospital, siger professor Torben Kruse.

- Det betyder, at der kan gå en kusine rundt, som tror, at hun ikke har forhøjet arvelig risiko, men det havde man kunnet afklare, hvis man havde fundet mutationen i første omgang og kunne have undersøgt hende for den samme mutation.

- Hvis hun afholder sig fra at få foretaget forebyggende indgreb, ja, så kan det jo være livstruende, siger han.

Fejlene på Herlev Hospital rejser naturligt spørgsmålet, om gentestene for brystkræft og æggestokkekræft generelt er til at stole på.

Det er de, fastslår Torben Kruse og henviser til en igangværende undersøgelse af test fra andre laboratorier, hvor det indtil videre ser ud til, at man ikke finder nogen fejlsvar.

Torben Kruse fortæller, at fejlfrekvensen er langt lavere på andre landets laboratorier

Hverken den ansvarlige for gentestene dengang, professor og overlæge Børge Nordestgaard, fra Herlev Hospitals Klinisk Biokemiske Afdeling, eller hospitalets direktion, har ønsket at kommentere sagen. Men i Region Hovedstaden kalder koncerndirektør Svend Hartling sagen "dybt ulykkelig" og "beklagelig".

- Det er en alvorlig fejl (...) Vi kan aldrig gardere os mod menneskelige fejl, men mængden her har været for stor, siger han.

- Konklusionen er, at vi overordnet har haft et kvalitetsproblem på de her test fra Herlev Hospital.

Sagen får ifølge koncerndirektør Svend Hartling ingen personalemæssige konsekvenser, da Herlev Hospital stoppede med at lave gentest for bryst- og æggestokkræft i 2011.