De boede tæt på den russiske grænse i den ukrainske region Donetsk, som har været udsat for hårde kampe under krigen i Ukraine.

I dag bor de uden for Holstebro og arbejder på emballagefabrikken Faerch.

Ægteparret Pavlo Blinkov og Kateryna Blinkova er blandt de ukrainere, der flygtede fra krigen til Danmark og sidenhen kom ind på arbejdsmarkedet.

Ud af knap 12.500 af deres landsmænd, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter særlov, og som kommunerne vurderer til at være jobparate, er 7.218 af dem kommet i job. Det svarer til 58 procent.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For ægteparret fra Donetsk betyder det meget at have et job at stå op til.

- Vi er meget glade for arbejdet, og vi har gode kolleger, siger Pavlo Blinkov på forsigtigt dansk.

De taler ukrainsk og russisk, men ikke engelsk. På fabrikken var der dog i forvejen en ansat, som kan russisk, og derfor kunne de blive lært op. Nu går ægteparret i sprogskole, ligesom deres barn går i skole til daglig.

- Vi forstår rigtig meget dansk. Men vi har svært ved at tale det, så det er stadig ikke nemt at svare på dansk, forklarer Kateryna Blinkova på russisk.

42 procent af de jobparate ukrainere er dog ikke kommet i beskæftigelse. Og det kan der især være én grund ting.

Viljen er der - men sproget mangler

Som Anna Izhyk ser det, er der ét oplagt bud på, hvorfor hun ikke har fået et arbejde.

Sprogbarrieren.

Hun er ellers uddannet skolelærer og har arbejdet som engelsklærer i mange år i Lviv. Men selvom hun taler flydende engelsk, har hun fået afslag på de jobs, hun har søgt, siden hun kom til Skive i april.

- Jeg vil virkelig gerne have et job i Danmark. Jeg vil gerne have et job i en skole eller børnehave, men selv hvis en virksomhed tilbyder mig en stilling som rengøringsdame, vil jeg helt sikkert sige ja, siger hun.

Hun har søgt job som lærer, babysitter, rengøringsassistent og pedel. Men har fået afslag på det hele.

- Da jeg søgte et job hos et rengøringsfirma, skrev de tilbage, at den person, som skulle lære mig op, kun kan snakke dansk. Derfor kunne de ikke ansætte mig, fortæller hun.

Anna Izhyk går hjemme, imens hendes barn går i skole, og hendes mand arbejder i landbruget. Et job, han allerede havde, inden krigen brød ud.

- Jeg er skuffet og ked af det. I Ukraine havde jeg to jobs, og jeg havde alt for travlt. Da jeg kom til Danmark, var jeg bare derhjemme, og det var virkelig kedeligt for mig, siger hun.

Minister: Flere skal have sprogundervisning

Beskæftigelsesministeren er tilfreds med, at lidt over halvdelen af jobparate ukrainere er kommet i arbejde.

- Vi har god brug for dem, så det er en dejlig nyhed, at de kan finde arbejde, og at vi har gavn af dem, mens de er her, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun anerkender, at den største udfordring er sproget, og derfor er der også flere ukrainere, der har fundet et job i landbruget og servicebranchen, end der er i plejesektoren.

Derudover er der også store kommunale forskelle på, hvor godt det er gået med at få ukrainerne i beskæftigelse.

Og det kommer først og fremmest an på, hvad der ligger af virksomheder i den kommune, hvor ukrainerne bor, forklarer ministeren.

Men det kan også skyldes forskelle i indsatsen i at få dem i arbejde, og der er sprogundervisning vigtig, mener ministeren.

- På sigt er det ambitionen, at flere skal have tilbuddet om at have sprogundervisning, siger ministeren.

Ved ikke, om fremtiden er i Danmark eller Ukraine

Pavlo Blinkov og Kateryna Blinkova arbejder fortsat på at lære flere danske gloser, for de har planer om at blive i Norden - i hvert fald indtil videre, imens det fortsat er uklart, hvad der sker i Ukraine.

- Men det er mest for vores barns skyld, at vi gerne vil blive her i sikkerhed, siger Kateryna Blinkova.

Anna Izhyk har fortsat motivationen og energien til at finde et job, for det er vigtigt for fremtiden, mener hun.

- Jeg ved ikke, om vi tager tilbage til Ukraine, fordi der stadig er krig i vores land. Så det er meget vigtigt for mig at finde et job, for ingen ved, hvor lang tid krigen vil vare.