Ældre medarbejdere i ny undersøgelse: Halvdelen har smerter hver uge

Især ældre med tungt og fysisk krævende arbejde døjer med hyppige smerter.

Der er stor forskel på, hvor stor en andel af medarbejderne i de enkelte brancher der har smerter. (Foto: © Aslak Elias Kelkka, DR Nyheder)

Vi lever længere – og pensionsalderen er hævet – men for nogle er de sidste år på arbejdsmarkedet langt fra en dans på roser.

Hver anden dansker over 50 år, som er i arbejde, har smerter mindst dagligt eller ugentligt.

Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Blandt dem, der er plaget af smerter, svarer 20 procent, at smerterne begrænser dem i deres arbejde.

- Det er ubehageligt for det menneske, det går ud over, men det påvirker også arbejdspladsen, kollegerne og samfundsøkonomien som helhed, så det er noget, vi skal tage alvorligt, siger professor i arbejdsmiljø Lars Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Om tallene:

  • Tallene kommer fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, som er støttet af TrygFonden. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har stillet tallene til rådighed for DR, der derefter har behandlet tallene.

  • Knap 13.000 over 50 år, der er i arbejde, har deltaget i projektet, som endnu ikke er offentliggjort.

  • Den statistiske usikkerhed ved tallene svinger, alt efter eksempelvis hvor mange fra hver faggruppe der har besvaret spørgsmålene.

Højtuddannede har mindre ondt

De hyppige smerter er særligt udtalte blandt dem, som har tungt og fysisk krævende arbejde. Af dem svarer 70 procent, at de har smerter mindst hver dag eller uge.

Det samme gælder for 45 procent af dem, som har stillesiddende arbejde.

Zoomer vi ind på dem, der er begrænset af smerter i deres arbejde, er der store forskelle på tværs af brancher.

I undersøgelsen har 183 rengøringsassistenter svaret på, om de er begrænset af smerter. Det svarer 42 procent af dem ja til.

Til sammenligning oplever blot syv procent af de 399 revisorer, rådgivere og analytikere, der har besvaret samme spørgsmål, at de er begrænset af smerter.

Professor Lars Andersen peger på, at der kan være store gevinster at hente ved at sikre et godt arbejdsmiljø på alle de danske arbejdspladser.

Det kan for eksempel ske ved at udbrede brugen af tekniske hjælpemidler, sikre bedre organisering af arbejdet og skabe rammer for fysisk træning, der kan styrke kroppen.

- Vi ville kunne opnå, at folk var meget mere produktive og kunne gå hjem fra arbejde med mere overskud, hvis vi indrettede arbejdet på en måde, så smerterne ikke begrænsede dem, siger han.

- Og hvis man kigger på det fra et samfundsperspektiv, vil der være masser af penge at spare, hvis man kan yde, som man bør gøre på arbejdet, og så man ikke melder sig syg på grund af smerter.

(© DR Nyheder)

På Aalborg Universitet sidder en anden professor i arbejdsmiljø. Han hedder Peter Hasle, og han vurderer, at det kan give god mening at lade dem, der er mest nedslidte og smerteplagede, stoppe med at arbejde før andre.

- Der er stor forskel på nogle af de mest belastede fag og for eksempel et job som mit, i forhold til hvornår man bliver nedslidt og ikke mere har mulighed for at kunne løse de opgaver, der skal løses, siger han.

Peter Hasle mener ikke, at de nedslidte i dag har ret gode muligheder for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.

Han påpeger, at politikerne blandt andet har hævet aldersgrænsen for, hvornår man gå på efterløn. En alternativ mulighed for at stoppe tidligere – den såkaldte seniorførtidspension for folk med meget nedsat arbejdsevne – bliver derudover stort set ikke anvendt.

- Så min vurdering er, at de eksisterende muligheder ikke rigtig er tilstrækkelige i dag, siger Peter Hasle.

(© DR Nyheder)
(© DR Nyheder)

Modellen med differentieret pensionsalder er den seneste uge blevet debatteret flittigt på Christiansborg, efter Socialdemokratiet kom med et udspil om at lade nedslidte trække sig tidligere, hvorefter Dansk Folkeparti meldte sig klar til at forhandle om samme sag.

Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, medgiver dog, at der også skal andre tiltag til for at sikre, at færre må gå på arbejde med smerter, herunder en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet.

- Men vi må også bare erkende, at mange af dem, vi taler om her, startede på arbejdsmarkedet for mere end fire årtier siden. Dengang var der ikke hjælpemidler, robotter og fine arbejdsmiljøindsatser. Så der er folk, som er blevet slidt, alene fordi de har passet deres arbejde, og de skal kunne gå fra tidligere.

V: Vi skal sikre et bedre arbejdsmiljø

Hos Venstre er arbejdsmiljø- og beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) med egne ord bekymret over, at så stor en andel af de ældre medarbejdere har smerter.

- Vi skal sikre et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, så færre kommer til skade, bliver syge eller får smerter af deres arbejde, siger han.

Hans Andersen henviser til, at regeringen i efteråret modtog en række anbefalinger fra et ekspertpanel, om hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er lige gået i gang med at drøfte en ny arbejdsmiljøaftale med Folketingets partier, og Hans Andersen håber, at aftalen kan blive landet inden et valg, så arbejdet med at forebygge nedslidning kan gå i gang ved årsskiftet.

Fakta: Pension og efterløn

  • Folkepensionen er en offentlig ydelse, som sikrer, at alle har en indkomst, når de når pensionsalderen. Folkepensionen består af et grundbeløb og et eller flere tillæg. Der var i 2018 godt 1,1 million folkepensionister i Danmark.

  • Efterlønnen er en ordning, den enkelte selv betaler til. For at gå på efterløn skal du blandt andet påbegynde betalingerne, før du fylder 30 år, og derefter betale i mindst 30 år.

  • Folkepension og efterløn er aldersbestemt: Jo yngre du er, jo ældre skal du være for at kunne gå på efterløn eller folkepension.

  • Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk