Ældre Sagen om ubrugt seniorførtidspension: 'Pengene er der, så se at få den ændret'

Personer med evne til at arbejde på halv tid skal kunne få seniorførtidspension, lyder forslag.

Langt færre personer, end politikerne regnede med, tildeles i dag seniorførtidspension. Ældre Sagen og Magisterforeningen kræver ændringer. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Midt i den højspændte debat om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet smider Ældre Sagen og Dansk Magisterforening nu et forslag til en ny model for seniorførtidspension på bordet.

Med de nuværende regler skal ansøgere reelt være så nedslidte, at de ikke vil kunne tage et fleksjob, før de kan få tildelt seniorførtidspension.

Men fremover skal personer, der vurderes at kunne arbejde helt op til 18,5 timer om ugen, omfattes af ordningen. Og der må gerne være 10 år, til de kan gå på pension - imod fem år i den nuværende ordning.

Samtidig skal det ikke længere være kommunen og en socialfaglig vurdering, der afgør, om en person skal tildeles seniorførtidspension. I stedet skal det udelukkende bero på en lægefaglig vurdering, lyder det.

- Med den stigende pensionsalder rammer flere muren og kan ikke klare sig på arbejdsmarkedet. Nedslidning kommer på kryds og tværs af brancher og uddannelser, og derfor er der behov for en forbedret model til seniorførtidspension, siger direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Virker ikke efter planen

Seniorførtidspensions-ordningen blev vedtaget i forbindelse med efterlønsreformen i 2011, og dengang regnede Løkke-regeringen med, at 1.780 danskere hvert år ville få den tildelt. Men kun 300 har modtaget den hvert år siden 2014, hvor den blev indført.

Det har fået en af arkitekterne bag seniorførtidspension - økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet - til at opfordre politikerne til at lave ordningen om og lempe kravene.

Og ifølge Bjarne Hastrup er det bare med at komme i gang - økonomien er jo allerede på plads, lyder det.

- Det er meget enkelt, fordi politikerne har afsat penge af til, at godt 8.000 personer kunne få tildelt seniorførtidspension, men kun lidt over 1.000 har fået det. Så der er plads til at komme op på 8.000 personer i de budgetter, der er lavet, siger direktøren.

Men risikerer vi ikke, at mennesker, der faktisk godt kunne arbejde nogle timer om ugen, kommer over og får en seniorførtidspension?

- Nej, fordi folk vil jo gerne arbejde. Der er en stærkt stigende tendens til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, uanset hvad man har gjort med pension og efterløn, siger Bjarne Hastrup.

Overflødiggør jeres forslag Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis krav om en differentieret pensionsalder?

- Det må vi lade de kloge politikere om at vurdere. Vi kommer med et bud, der kan gennemføres hurtigt, siger han.

DF: Næsten som vores forslag

Ifølge Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, flugter Ældre Sagens forslag rigtig godt med partiets eget ståsted.

- Seniorførtidspension skal være en ordning for sig selv, og når man kan godtgøre med speciallægeerklæringer, at man er nedslidt, så skal man på den ordning, siger han.

Dansk Folkeparti har dog ikke lagt sig fast på, hvor mange år der skal være til pensionsalderen, når personer kan søge om at få seniorførtidspension.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er enig i, at ordningen med seniorførtidspension skal justeres og lytter gerne til nye forslag.

Men han vil ikke være konkret om, hvordan ordningen skal skrues sammen i fremtiden.

- Jeg synes, at vi skal drøfte de helt konkrete forslag i forligskredsen. Om det skal være en læge eller den enkelte kommune, der i sidste ende skal afgøre, hvem der skal tilkendes seniorførtidspension, vil indgå i drøftelserne.

- Men der er ingen tvivl om, at flere skal tilkendes en seniorførtidspension, og der er alle forslag velkomne, siger Hans Andersen.

Ny model for seniorførtidspension

  • Personer med 5-10 år eller mindre til folkepensionsalderen, og hvor arbejdsevnen varigt er nedsat til halvdelen eller derunder, skal have ret til seniorførtidspension og seniorfleksjob. (Ved ”halvdelen eller derunder” menes en arbejdsevne på 18,5 time eller derunder om ugen).

  • Forskel fra nuværende model for seniorførtidspension: I dag skal arbejdsevnen være nedsat til det ubetydelige, hvilket er en langt lavere arbejdsevne på meget få timer om ugen.

  • Vurderingen af om en person har ret til seniorførtidspension, skal baseres på lægefaglige vurderinger fra arbejdsmedicinske klinikker – og arbejdsprøvning skal kun indgå i vurderingen, hvis det lægefagligt vurderes nødvendigt for vurderingen af arbejds- og funktionsevne. Der foreslås en maksimal sagsbehandlingstid på 3 måneder.

  • Forskel fra nuværende model for seniorførtidspension: I den nuværende seniorførtidspension er det kommunen, der foretager vurderingen på baggrund af en socialfaglig vurdering, hvor andre elementer indgår (for eksempel flere arbejdsprøvninger).

  • Retten til seniorførtidspension skal være uafhængig af personens aktuelle og tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

  • Forskel fra nuværende model for seniorførtidspension: I den nuværende seniorførtidspension skal man have en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet 20-25 år.

  • Seniorførtidspensionsydelsen skal være på niveau med den almindelige førtidspensionsydelse.

  • Kilde: Ældre Sagen og Magisterforeningen