- Jeg ved ikke hvorfor, men det virker.

Sådan beskriver den 69-årige Alzheimer-patient Svend Hartmann selv, hvordan motionen virkede på hans velbefindende.

Han var en del af et forsøg på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, hvor den ene gruppe af patienter med Alzheimer i en tidlig fase - heriblandt Svend Hartmann - skulle følge et træningsprogram, mens den anden gruppe ikke fik et.

Konklusionen var, at hård fysisk træning lindrede symptomerne for de patienter, der trænede. De forbedrede blandt andet deres hukommelse og koncentrationsevne.

Træning gav mere livsglæde

Både Svend Hartmann og hans kone, Birgitte Hartmann, kunne også tydeligt mærke gevinsterne ved træningen.

- Han kunne huske bedre, og jeg kan også stadigvæk mærke, at når vi er ude i haven, og Svend laver havearbejde - det gør han meget tit - så har han det bedre, forklarer Birgitte Hartmann.

Selv mener Svend Hartmann også, at det stod bedre til med både hans velbefindende og hukommelsen, da han tvang sig selv ned til motionscyklerne.

- Jeg fik mere livsglæde og huskede bedre, forklarer han.

- Man må ikke bare sidde stille. Det, tror jeg, er usundt.

Havde det bedre under forsøget

I dag er det godt et års tid siden, at Svend Hartmann var en del af forsøget og regelmæssigt dyrkede hård fysisk motion.

Selv er han ikke i tvivl om, at han havde det bedre, dengang motionen var en større del af hverdagen. Det er dog ikke så let selv at komme i gang.

- Vi har talt om at købe en motionscykel, men så skal vi også finde ud af, hvor vi kan købe den, og hvordan kan vi være sikre på, at det er en ordentlig én, forklarer Svend Hartmann.

Kommunen burde hjælpe

Svend Hartmann så gerne, at kommunen kunne være mere behjælpelig med træningstilbud til borgere med demens.

Særligt når det nu har vist sig, at det virker.

- Jeg ville gerne have, at kommunen satte det i system, for man har selv en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. Vi sørger for at gå, men man kommer jo ikke til at svede, som jeg gjorde dengang, forklarer han.

Birgitte Hartmann tror også, at det ville gøre noget, hvis der var et kommunalt tilbud, som hendes mand kunne benytte sig af.

- Så skulle han af sted. Så var der noget, man vidste, var godt og sundt at gå til, og det var sat i system. Det er meget bedre end selv at træne. Det bliver ikke det samme, siger hun.