BILLEDER Jysk muld lægger jord til VM i pløjning

Intet mindre end verdensmesterskaberne i pløjning bliver afholdt i Thisted denne weekend.

  • 60 af de bedste pløjere fra hele verden deltager i konkurrencen om titlen som verdensmester i pløjning. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • Både plovefurernes dybde, retning, dækning af plantemateriale og furernes pakning indgår i bedømmelsen, når verdensmesteren skal kåres. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • En pløjer inspicerer sit arbejde. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • Der er gris på grillen til deltagere, dommere og trænere. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • De kroatiske flag vajer foran oktoberhimlen. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • Udsmykning af traktorer indgår angiveligt ikke i bedømmelsen, men en deltager har alligevel sat en buket blomster på køleren. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • Mulden vender sig under ploven, der bliver trukket igennem jorden i Thisted. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • Englands flag pryder den røde traktor. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • Prins Joachim er protektor for VM i pløjning og var naturligvis mødt op for at pløje. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • En gruppe støtter hepper på sidelinjen. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • Traktoren bliver inspiceret. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
  • En amerikansk deltager pløjer sig igennem marken. (Foto: © Sofus Comer, Scanpix)
1 / 12

Solen skinner fra en høj oktoberhimmel ned på den jyske muld, der vender sig under 60 af verdens bedste pløjeres standard- og vendeplove.

Blandt deltagerne i verdensmesterskabet, som LandboUngdom er vært for, er pløjere fra Australien, New Zealand, Canada, USA, Kenya, Estland, Lithauen og en række europæiske lande.

Verdens bedste pløjer udnævnes søndag. Titlen går til den pløjer, der plover jorden på en måde, der giver det bedste såbed for de afgrøder, der skal lægges i jorden efterfølgende.

Både plovefurernes dybde, retning, dækning af plantemateriale og furernes pakning indgår i bedømmelsen.

Konkurrencen har i også fået et kongeligt præg. Prins Joachim er, som repræsentant for de unge landmænd og unge på landet, protektor ved stævnet, der for første gang siden 1985 er nået til Danmark igen.