Er du fra Grønland? Hvorfor har du så ikke en øl i hånden? Bor du i en iglo? Hvor ligger Grønland overhovedet?
Grønlandske unge bliver ofte mødt af uvidenhed og fordomme, når de møder danske unge. Det mener 10 organisationer - herunder Ungdommens Røde Kors, Grønlandsk Røde Kors og Foreningen Grønlandske Børn - som derfor har stillet et borgerforslag, hvor de kræver Rigsfællesskabet på skoleskemaet i folkeskolen.
- I de fællesmål, der bestemmer, hvad vi skal lære i folkeskolen, står en masse om Nato, EU og verden uden for Danmark, men der står lige nu ingenting om Grønland og Færøerne, siger Troels Boldt Rømer, landsformand for Ungdommens Røde Kors.
- Det synes vi er påfaldende, siger han.
Vigtigt at kende historien
Der findes endnu ingen rapporter, der viser omfanget af diskriminationen eller vidensniveauet om Rigsfællesskabet, men på finansloven sidste år blev der afsat en halv million kroner til at undersøge kendskabet til Grønland og grønlandsk kultur blandt de ældste folkeskoleelever og på ungdomsuddannelserne.
Den undersøgelse er endnu ikke færdig. Men organisationer fortæller, at de gennem deres arbejde i Grønland taler med grønlændere, der har været udsat for diskrimination og fordomme.
Organisationerne håber nu at kunne samle de 50.000 underskrifter, der skal til for at få det fremsat i Folketinget, så danske unge kan lære mere om både de historiske og nutidige forhold i Rigsfællesskabet.
- Danmark har en historie med Grønland, hvor vi har været kolonimagt i mange år. Det er vigtigt, at vi er bevidste om den historie og ved, hvad der går forud for vores forhold i dag. Men også, at Grønland og grønlænderne er et moderne folk, som uddanner sig og driver et moderne samfund.
Undervisningsminister Merete Riisager vil i dag ikke svare på, om der er brug for at få Rigsfællesskabet på skoleskemaet. Hun vil i stedet afvente undersøgelsen af, hvor meget de danske unge ved.
- Vi har allerede masser af informationer om rigsfællesskabet på Danmarks Læringsportal, og vi er også ved at sætte en undersøgelse af elevernes viden om Grønland og Færøerne i gang. Med afsæt i resultaterne af den undersøgelse kan vi overveje, om der er behov for yderligere initiativer, siger hun.
- Vi er ligesom jer
Hos elevorganisationen Operation Dagsværk, som også er en af forslagsstillerne, arbejder Kristine Josefsen, der er 19 år og kommer fra Grønland. Hun har både selv mødt fordomme om grønlændere og håber derfor, at forslaget kan blive til virkelighed.
- Det ville betyde meget for mig, fordi Grønland og Danmark har en lang historie sammen, og vi får en lang og god fremtid sammen. Derfor er det vigtigt med ligeværd, siger hun.
Kristine Josefsen vil især gerne have, at danskerne i højere grad forstod, at grønlændere og danskere ikke er så forskellige, som nogle måske tror.
- Jeg går gennem de samme ting. Ligesom danske unge har vi også problemer med vores familier, kærestesorger og udfordringer i skolen, siger hun.
Artiklen er opdateret med et citat fra undervisningsminister Merete Riisager.