Ligesom Grønland spiller en central rolle i løgnen om julemanden, var øen i flere årtier centrum for en stor løgn i dansk politik: Nemlig påstanden om, at den danske regering ikke havde nogen aftale med USA om, at amerikanerne måtte have atomvåben på dansk territorium. Det viste sig senere, at der rent faktisk var en aftale.

Dagens afsnit af Detektors løgnekalender handler om den såkaldte Thule-sag, der kørte under Den Kolde Krig.

Thule-ulykken

Sagen fik offentlighedens opmærksomhed, da et amerikansk bombefly i 1968 styrtede ned tæt på den amerikanske base Thule-basen på Grønland. Ombord var fire brintbomber. En last, der skabte en del opmærksomhed, da både Danmark og Grønland officielt var atomvåbenfrit område.

Ifølge piloten på bombeflyet styrtede flyet ned på grund af brand. Ved styrtet blev piloten kvæstet, men afholdt blot få dage efter ulykken et pressemøde på det hospital, hvor han blev behandlet.

Bomberne blev så vidt vides ødelagt ved nedstyrtningen, og radioaktivt materiale blev spredt ud over isen. Og på grund af den kraftige varme ved branden smeltede isen, og dele af flyet sank ned i havet.

Efter ulykken

Flystyrtet fik flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om USA nu også overholdt den officielle danske politik om, at der ikke måtte være atomvåben på dansk territorium i fredstid.

Regeringens svar var, at det amerikanske fly ikke havde planlagt at flyve i dansk territorium, men alene havde søgt mod Thule-basen for at nødlande. Og regeringen fastholdt efter ulykken, at den danske atomvåbenpolitik var uændret, og at man ikke ville acceptere atomvåben på dansk territorium i fredstid, og at dette også gælder overflyvninger af Grønland.

Daværende statsminister Jens Otto Krag udtaler d. 22. januar 1968:

- Som bekendt er der i overensstemmelse med regeringens politik ingen atomvåben inden for dansk område. Dette gælder også for Grønland, og der kan derfor ikke ske overflyvning af Grønland af flyvemaskiner med atombombe.

Og samme dag udtaler daværende udenrigsminister Hans Tabor:

- Den danske atompolitik gælder også for Grønland, herunder luftrummet over Grønland. Der er ikke placeret atomvåben i Grønland. De amerikanske myndigheder er naturligvis bekendt med Danmarks atompolitik, og vi går ud fra som givet, at der ikke sker amerikanske overflyvninger af grønlandsk område af maskiner, der medfører atomvåben.

Og samme budskab blev bekræftet af Hans Tabors efterfølger, Poul Hartling, i et interview i månederne efter ulykken i 1968.

Thule-sagen kommer i medierne

I mange år får sagen ikke den store opmærksomhed, men i 1995 bliver Thule-sagen igen en stor historie i de danske medier. Det sker blandt andet, da Det Udenrigspolitiske Nævn udgiver en beretning, hvor det bliver slået fast, at Danmark faktisk allerede i 1957 har lavet en aftale med USA om, at amerikanerne ikke behøvede at informere Danmark, hvis de ville oplagre eller flyve over Grønland med atomvåben. Det vil sige flere år tidligere, end Poul Hartling afviste, at USA kunne flyve over Grønland med atomvåben.

Det viser sig desuden, at USA jævnligt har fløjet over Grønland med atomvåben. Allerede i 1967 - altså året før det amerikanske fly styrtede ned på Grønland - var der tre nødlandinger på Thule-basen med amerikanske bombefly, der havde atomvåben ombord, ligesom der i en årrække i 60’erne var daglige overflyvninger af Grønland med atomvåben.

Det kommer også frem, at der har været placeret et mindre antal atomvåben på Thule-basen i Grønland.

Sagen får også en del opmærksomhed i forbindelse med journalisten Poul Brinks dækning af historien fra 1986 og frem til udgivelsen af bogen ”Thule-sagen. Løgnens Univers” i 1997. I 1998 modtager Poul Brink Cavlingprisen for sit arbejde med Thule-sagen. Tidligere i år kom desuden filmen ”Idealisten”, der handler om Poul Brinks arbejde i forbindelse med Thule-sagen, og er blandt andet baseret på hans bog.

Den forsvundne brintbombe

I 2008 kommer ulykken ved Thule-basen endnu en gang i både danske og udenlandske medier. Denne gang er det en dokumentar fra BBC, hvor det påstås, at der stadig ligger en bombe under isen på Grønland.

Ifølge dokumentaren blev bomben ikke ødelagt ved styrtet. Varmen ved flystyrtet bevirkede derimod, at bomben smeltede ned igennem isen og endte i havet.

Dokumentaren fortæller samtidig, at der har været en amerikansk eftersøgning med u-båd efter bomben i sommeren 1968.

DIIS: Der er ikke nogen bombe

Afsløringen fra BBC førte til, at daværende udenrigsminister Per Stig Møller bad Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at lave en undersøgelse på baggrund af de dokumenter, BBC havde fået adgang til fra det amerikanske Energiministeriums arkiver.

Knap syv måneder senere blev rapporten fra DIIS offentliggjort under titlen: ”Marskalstaven. Der er ikke nogen bombe, der var ikke nogen bombe, og de ledte ikke efter nogen bombe”. og som titlen afslører, var konklusionen på rapporten klar.

De fire bomber var alle blevet ødelagt ved styrtet, og der var ikke nogen mulighed for, at en funktionsdygtig bombe lå under isen, da der var fundet vitale dele fra alle fire bomber. Eftersøgningen med u-båd var desuden ikke efter en bombe, men efter en radioaktiv del fra den ene bombe. Denne del ville desuden for længst være gået i opløsning i dag på grund af saltvandet, og på grund af den store vandmængde ville det radioaktive udslip ikke være farligt.