Voldelige og seksuelle overgreb mod børn - og kommuner, der ser passivt til. Sådan lød det i en række artikler lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Børne- og socialminister, Mai Mercado (K), er kaldt i samråd på baggrund af tallene.

Danmarks Statistik konkluderer i en analyse, at næsten hvert andet barn, som kommunerne modtog gentagne og grove underretninger om i 2015 og 2016, ikke fik en støtteforanstaltning – som for eksempel kan være en anbringelse eller en kontaktperson.

Men Detektors gennemgang af tallene fra Danmarks Statistik viser dog, at analysen er mangelfuld. Statistikken indeholder nemlig ikke alle de foranstaltninger, kommunerne giver de udsatte børn, og derfor kan Danmarks Statistik ikke konkludere, som de gør.

- Nogle har ikke indberettet kommune-interne foranstaltninger, andre indberetter alt, siger Anne-Dorthe Hestbæk, som forsker i kommunernes indsatser over for udsatte børn og unge.

Kommuner indberetter vidt forskelligt

Hos kommunerne har de forskellige muligheder for at hjælpe børn, når de modtager en underretning. Men det er ikke alle disse støtteforanstaltninger, der indberettes til Danmarks Statistik. Nogle kommuner har kun indberettet støtteforanstaltninger, som de køber fra private aktører eller andet kommuner.

Det vil sige, at tiltag, hvor kommunerne selv hjælper børnene, efter at have modtaget underretninger ikke nødvendigvis er talt med.

Derudover er der stor forskel på, hvordan kommuner indberetter de såkaldte paragraf 11-foranstaltninger, fordi det er frivilligt at indberette dem. I de samlede tal for støtteforanstaltninger indberettede Aarhus Kommune eksempelvis 1389 §11-foranstaltninger, mens Odense Kommune ikke indberettede en eneste i 2015 og 2016.

- Så det vil sige, der er nogle store skævheder i data. Og jo større usikkerhed der er i vores data, jo mindre rækkevidde har konklusionerne, siger Anne-Dorthe Hestbæk.

Bundkommunerne indberetter ikke korrekt

Nederst på listen over kommuner ligger Faxe Kommune. Ifølge Danmarks Statistik gav Faxe Kommune i 2015 og 2016 kun støtteforanstaltninger til 18,2 procent af de børn, som kommunen havde modtaget flere underretninger om, hvoraf mindst en var grov.

- Det kan simpelthen ikke passe, og det er nogle tal, som vi ikke kan genkende ud fra den praksis, som vi ser i hverdagen, siger Kasper Sonne, chef for familie, social og beskæftigelse i Faxe Kommune.

Detektor har været i kontakt med de fem kommuner, der ligger i bunden af Danmarks Statistiks liste – Faxe, Dragør, Fredensborg, Brøndby og Frederiksberg. Og deres bundplaceringer skyldes netop, at de ikke indrapporterer alle deres interne foranstaltninger. Hvis de blev talt med, ville tallet for eksempelvis Faxe Kommune ændre sig til omkring 60 procent.

- Naturligvis har vi et medansvar, fordi vi skal indberette de her foranstaltninger. Vi vil stramme op, så vi får indberettet præcis det som Danmarks Statistik skal bruge, og så tallene bliver sammenlignelige, siger Kasper Sonne.

Flere børn kan have fået hjælp

De resterende 40 procent af børnene, kommunen har modtaget gentagende og grove underretninger om, kan have modtaget en paragraf 11-foranstaltning eller anden hjælp. At børnene ikke optræder i statistikkerne, betyder altså ikke nødvendigvis, at børnene ikke har fået hjælp.

- Vi kan se på de ting som kommunerne har sendt ind (til Detektor, red.), at der faktisk er taget stilling i alle sager til, hvad skal der ske med det her barn, siger Anne-Dorthe Hestbæk.

- Så man kan ikke sige, at børnene ikke har fået den hjælp, de har brug for.

Danmarks Statistik: Vi konkluderer ud fra de data, vi har

Danmarks Statistik var selv klar over, at der var udfordringer og manglende data. I et brev sendt til alle kommuner i dagene efter den analyse, de sendte ud, skrev de:

- Der er generelt udfordringer med både kvalitet og forsinket eller manglende dataindberetning, hvilket svækker mulighederne for at gøre brugen af data til en aktiv del af grundlaget for styringen på området.

Over for Detektor holder afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Niels Ploug, dog fast i, at deres konklusion om, at næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 ikke fik en støtteforanstaltning.

- Vi laver det statistik, som vi bliver bedt om af politikerne, siger han.

Mener du, at I har belæg for påstanden?

- Jeg ville elske, hvis paragraf 11 blev gjort obligatorisk. Så ville man få en langt mere dækkende statistik. Det er jeg helt med på.

Men så længe paragraf 11 ikke er obligatorisk at indberette, så har I vel ikke belæg for at konkludere, som der bliver konkluderet.

- Vi konkluderer på baggrund af de data, som vi har. Det kunne være rart at få et mere dækkende datagrundlag på paragraf 11. Så ville konklusionen være mere sikker.

Niels Ploug understreger, at dokumentationen har været tilgængelig, hvis man klikker sig ind i data bag analysen. De har dog alligevel rettet analysen efter Detektors henvendelse.

Minister overvejer at ændre loven

Børne- og socialminister, Mai Mercado, som blev kaldt i samråd på baggrund af Danmarks Statistiks analyse, har ikke ønsket at stille op til interview inden samrådet den 31. maj. Hun skriver til Detektor, at hun overvejer at ændre loven på området:

- Målet med paragraf 11-foranstaltningerne var, at kommunerne skulle have en simpel og ubureaukratisk mulighed for at afklare og hjælpe. Vi kan se, at kommunerne bruger den mulighed i stort omfang, og derfor vil jeg se på, om det er tid til, at kommunerne indberetter det på sammen måde, som alle andre foranstaltninger.

Se hele programmet her.