Kirsten på 79 år har Alzheimers. Hun er et opdigtet eksempel, men ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er hun et klassisk eksempel på en demenspatient. Listen over hendes piller er sammensat ud fra virkelige patienters medicinlister.

Hun skal holde styr på 11 forskellige receptpligtige lægemidler. Og det er ikke usædvanligt for patienter med demens, viser en ny undersøgelse fra Nationalt Videnscenter for Demens, der hører under Rigshospitalet.

Her har de analyseret data fra 2014 for alle ældre over 65 år, og det viser sig, at 17 procent af ældre med demens får mindst ti forskellige lægemidler, når eventuel demensmedicin er regnet fra. For ældre uden en demens-diagnose er det kun syv procent, der får så mange forskellige slags medicin.

Det er alarmerende tal, mener leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar.

- Når man får rigtig mange lægemidler på én gang, så kan det ene lægemiddel sløre virkningen af et andet og måske forstærke bivirkningerne fra et tredje lægemiddel.

I Kirstens pilleæske kan man blandt andet finde fire lægemidler, der er på listen over medicin, som man ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi under Sundhedsstyrelsen ikke bør give ældre - med mindre særlige forhold foreligger. Det er knap halvdelen af ældre med demens, der har indløst en recept på minimum et risikolægemiddel, hvor der er særlig stor risiko for bivirkninger hos ældre.

For meget medicin

Ældre med demens kan være særligt sårbare over for en kombination af mange lægemidler på én gang, siger Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens.

- Mennesker med demens har en mere skrøbelig hjerne og krop, der gør, at de ikke tåler ikke medicin lige så godt som alle andre. Og de har også svært ved at fortælle, at de har bivirkninger af medicinen, siger hun.

Og i mange tilfælde får de demente patienter for meget medicin, oplever John Teilmann Larsen, der er speciallæge i klinisk farmakologi.

Han er selv i kontakt med ældre med demens, blandt andet i kraft af sit arbejde som leder af Psykiatriens Medicinrådgivning i Region Syddanmark. I forbindelse med et fire-årigt projekt hjælper han plejehjem med at gennemgå medicinlister hos de ældre.

- Det er kun ved meget få patienter, vi ikke efterfølgende har et godt råd eller et ændringsforslag til den praktiserende læge. Vi oplever, at der er et stort behov, og det synes jeg også, de nye tal antyder.

Pårørende: Jeg er jo ikke læge

Det kan være svært at overskue en lang liste over medicin, både for en demensramt selv og for de pårørende.

Det fortæller Nete Iversen, hvis far har Alzheimers. Han får ikke helt så meget medicin, som i eksemplet ovenfor, men han har alligevel recept på syv forskellige lægemidler. Et af dem får han for hjerteproblemer, og det står på Institut for Rationel Farmakoterapis liste over lægemidler, man skal passe på med at give til ældre.

- Jeg vidste ikke, at den pille stod på listen, så der blev jeg virkelig overrasket. Det er jo en jungle for mig, og noget som jeg ikke har forstand på, siger hun.

Lægemidlet hedder Digoxin, og der kan godt være en god forklaring på, at man giver det til ældre. Men pillen kan påvirke andre typer medicin og betyde, at den ældre bliver mere konfus.

Bekymret for bivirkninger

Heldigvis har Nete Iversens far det stadig godt. Men man kan godt mærke, at han er blevet mere træt, jo længere han er kommet ind i sygdomsforløbet, siger hun.

- Jeg er jo ikke læge, men man tænker da på, om det er pillen der gør det - eller om det er hans sygdom.

Og det er vigtigt, at man - som Nete Iversen - er opmærksom på, hvad ældre med demens får af medicin, siger Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

- Konsekvenserne kan for eksempel være øget tendens til at falde, fordi man får en ringere mobilitet. Man kan også få sværere ved for eksempel at komme ud af sengen eller at være opgående. En anden klassisk bivirkning er øget forvirring, siger Gunhild Waldemar.

Længden af de dementes medicinlister bekymrer direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

- Vi snakker jo i sidste ende om dødsfald. For eksempel beroligende sovemidler har en øget risiko for at give lungebetændelser hos mennesker med en demenssygdom, og lungebetændelse er faktisk en af dødsårsagerne hos mange mennesker med en demenssygdom i den sidste fase, siger han.

Behov for medicingennemgang

En af de ting, som Nationalt Videnscenter for Demens foreslår, er, at man bliver bedre til at gennemgå de ældres medicinlister.

- Ud fra de her tal, så vil vi hejse et alarmflag, så vi kan sørge for, at alle fagpersoner, der møder folk med demens, er opmærksomme på, hvordan medicinlisten ser ud. Personen med demens kan jo ikke selv sige til eller stille spørgsmål til medicinen, siger leder Gunhild Waldemar.

Nete Iversen, der har en demensramt far, ville blive rigtig glad for et større fokus på medicinsammensætningen.

- Det ville være en rigtig god idé at få nogen ind over, som er mere opmærksom på sådan noget, siger hun.

Og lægerne har faktisk de redskaber, der skal til, siger Michael Dupont, der er næstformand i Lægeforeningen og praktiserende læge.

- Vi har mulighed for en gang om året at besøge eller få besøg af de her patienter, og så gennemgår vi deres medicin både med patienten selv, men også typisk med pårørende og plejepersonale. Det, der kan mangle, er tiden og ressourcerne til at gøre det.

Det er jo fint at have muligheden, men hvis ikke den altid bliver brugt, har man så ikke et problem?

- Det har man i høj grad. Og patienten har jo især et problem, for det er dem, det går ud over. Men vi prøver at holde stort fokus på den her gruppe skrøbelige, ældre patienter.