Derfor gik det så galt på AUH: Budget vægtede tungere end patienterne og ingen lyttede til lægerne

Ansvaret ligger både hos hospitalsledelsen, og også hos ledelsen og politikerne i Region Midtjylland, slår ny rapport om problemerne på Aarhus Universitetshospital fast.

- Det her er en meget konkret og alvorlig kritik af ledelsessystemet på alle niveauer i Region Midtjylland, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard. (Arkivfoto) (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Kun personalet på gulvet har fokus på patienterne.

I de højere ledelseslag er opfattelsen, at "alt er fint", når måltal og budget er overholdt.

Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra konsulenthuset Implement, der har undersøgt forholdene på Aarhus Universitetshospital og i Region Midtjylland.

Rapporten er bestilt i kølvandet på en række afsløringer fra DR om alt for lange ventetider og brud på patientrettighederne på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, AUH.

De barske konklusioner landede i går sammen med en rapport fra Kammeradvokaten, der konkluderede, at der er begået flere lovbrud på AUH's mave- og tarmkirurgiske afdeling. I modsætning til Kammeradvokaten sætter undersøgelsen fra Implement hele ledelsesstrukturen og kulturen under lup.

Og så kommer den med en mulig forklaring på, hvorfor det kunne gå så galt på afdelingen, forklarer professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Det her er en meget konkret og alvorlig kritik af ledelsessystemet på alle niveauer i Region Midtjylland, siger han.

- De skriver direkte i rapporten, at med den her ledelsesstruktur øger man risikoen for, at patientsvigt vil forekomme.

I rapporten får hospitalsledelsen, direktionen og politikerne i Region Midtjylland alle kritik.

Budget og måltal kom før patienter

Et af de centrale problemer, som Implement fremhæver er en ledelse, der forsimplet arbejder ud fra devisen: Hvis budgettet og måltallene er nået, så er alt godt.

Med fokus på tal mister man fokus på patienterne, konkluderes det i rapporten:

- Patientperspektivet mistes og erstattes af en jagt på opnåelse af KPI’er (måltal, red.).

Hensynet til økonomi har blandt andet spillet ind på mave- og tarmkirurgisk afdeling, når det kommer til at behandle patienterne, så hurtigt som de har krav på. En kræftpatient skal opereres, senest to uger efter at vedkommende har takket ja til en operation.

313 patienter har i perioden fra januar sidste år til og med marts i år ventet op til ti uger på AUH's mave- og tarmkirurgiske afdeling. Økonomifokus kommer ifølge Implement til "at overdøve og dekoble drøftelserne om at sikre patienterne hurtig udredning".

- I stedet afspejles et kortsigtet, konservativt og forældet budgetopfølgnings- og handlefokus. Dette leder blandt andet til den fejlagtige antagelse, at et overholdt budget er det samme som, at alle forpligtigelser er opfyldt, uagtet at årsagen til budgetoverholdelsen måske netop skal findes i overskridelser af patientrettighederne, står der i rapporten.

Kun lægerne har fokus på patienterne

Når personalet på mave- og tarmkirurgisk afdeling forsøgte at gøre opmærksom på problemerne i afdelingen blev der ikke lyttet.

DR's afdækning af sagen har vist, hvordan læger på afdelingen gentagne gange forsøgte at råbe både hospitalsledelsen og regionen op.

I rapporten konkluderer Implement, at der mangler "åbenhed og dialog" ledelsesmæssigt. Tværtimod er der ifølge konsulenthuset det stik modsatte - nemlig "mistænksomhed".

- Der er ikke lydhørhed overfor lægefaglige vurderinger. Man ignorerer, når for eksempel overlæger henvender sig opad i systemet, som der har været eksempler på, står der i rapporten.

Konsulenthuset skriver direkte, at man ikke i korrespondancer eller mødereferater har kunnet finde eksempler på "umiddelbar lydhørhed eller tydelig empati overfor de ansattes perspektiv og situation".

På papiret har det set ud som om, at afdelingen levede op til patientrettighederne, fordi praksis har været, at hvis patienterne accepterede at vente for længe på en operation, så blev overskridelsen af den maksimale ventetid på to uger ikke indberettet til Sundhedssstyrelsen.

Den praksis har flere eksperter og senest Kammeradvokaten kritiseret for at være ulovlig.

Men i sygehusvæsnet i Region Midtjylland har den praksis betydet, at man ikke så de samme problemer som lægerne, konkluderer Implement.

- Hos den enkelte speciallæge, som har patientkontakten, synes der fortsat at være opmærksomhed på de faglige konsekvenser for patienterne, men resten af den regionale styringskæde er overgået til en opfattelse af, at "alt er godt", når blot patienten har accepteret ventetiden.

Ansvaret bliver skubbet nedad i systemet

Når der er ufordringer, så skubber ledelsen ansvaret nedad.

Så direkte bekriver Implement et af de centrale problemer i Region Midtjylland og på AUH.

Konsulenthuset konkluderer, at der er et misforhold mellem, hvem der har ansvaret, og hvem der reelt kan gøre noget.

Når der er udfordringer med at leve op til patientrettighederne, så er det i for høj grad op til afdelingen selv at løse det. Det fungerer ikke optimalt, fordi afdelingen selv ikke har mulighed for at gøre meget, konkluderer Implement.

På den konkrete afdeling på AUH har der været problemer med mangel på særligt sygeplejersker. Men afdelingsledelsen kan ikke træffe beslutninger, der kan afbøde de alvorlige konsekvenser af det - det kunne eksempelvis være prioritering mellem forskellige patienter og honorering for overarbejde, skriver konsulenthuset.

Den slags beslutninger skal træffes i hospitalsledelsen. Andre beslutninger kan kun træffes højere oppe i systemet - på regionalt niveau. Derfor er det ifølge Implement ikke hensigt, at ansvaret i så høj grad ligger ude i afdelingen.

- Dette har resulteret i situationer, hvor de økonomiske hensyn overdøver hensynet til og intentionerne i lovgivningen om patienternes rettigheder – og dermed også hensynet til den enkelte patient, står der i rapporten.

I den konkrete sag har DR blandt andet dokumenteret, hvordan det blev inskærpet overfor afdelingens læger, hvad det ville koste afdelingen at sende en patient til udlandet for at få behandling, når nu hospitalet selv ikke kunne nå det indenfor to uger.

Hvem har ansvaret?

Tirsdag måtte både den lægefaglige direktør, Claus Thomsen, og hospitalsdirektøren, Poul Blaabjerg, forlade deres stillinger på Aarhus Universitetshospital som en konsekvens af problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling.

Men læser man rapporten fra Implement står det klart, at også direktionsledelsen i Region Midtjylland har svigtet ved blandt andet at være "fraværende", pointerer Jes Søgaard.

Samtidig konstaterer Implement også flere steder i rapporten, at ansvaret for de store problemer også ligger hos den politiske ledelse i Region Midtjylland.

Generelt har der i hele ledelsessystemet fra afdelingsledelse til hospitalsledelse og regional ledelse været for lidt vilje til at reagere, skriver Implement.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) og regionsdirektør Pernille Blach Hansen præsenterede tirsdag rapporter og afskedigelser på et pressemøde. (Foto: © Mikkel Berg Pedersen, Ritzau Scanpix)

Det er i sådan en grad, at udfordringer skal være "meget tydelige og synlige", før ledelsen vil interessere sig for det - og det gælder også ledelsen i Region Midtjylland, inklusiv på politisk niveau, slår Implement fast.

Det er "en hård kritik", der bør give anledning til, at man også overvejer, om der skal afskediges personer i direktionen i Region Midtjylland, mener Jes Søgaard.

Regionsdirektør Pernille Blach Hansen sagde på et pressemøde i går, at der ikke var udsigt til flere fratrædelser.

Både hun og regionsrådsformand Anders Kühnau (S) sagde, at de har overvejet deres eget ansvar i sagen. Og Kühnau erkendte, at ledelseskulturen generelt ikke er god nok.

- Vi er blevet opmærksomme på, at vi har et ledelsesinformationssystem, der ikke fungerer optimalt, sagde han i går på et pressemøde.

Han har også selv et ansvar, erkender han.

- Jeg er en del af den politiske ledelse i Region Midtjylland, vi har et regionsråd som i sidste ende har ansvaret for den kvalitet, der bliver leveret, for de behandlinger, der bliver leveret, for alt hvad der foregår i regionen. Så selvfølgelig skal vi også overveje, vores skyld i det her, kunne vi have gjort det anderledes.

DR har præsenteret Region Midtjylland for kritikken fra professor Jes Søgaard, men hverken regionsrådsformand Anders Kühnau eller regionsdirektør Pernille Blach Hansen har i dag yderligere kommentarer. Det skriver regionens pressetjeneste til DR.