Der er brug for en holdningsændring hos købere og avlere, hvis man skal komme problemet med hunderacer, der lider af vejrtrækningsproblemer, til livs.

Og politikerne bør stramme loven for at sende et klart signal.

Sådan lyder det fra flere eksperter, der har gennemført en kortlægning af området.

Det er nemlig ikke sødt eller udtryk for hundens personlighed, når den ikke vil med ud at gå på en varm dag eller sover ved at sidde ret op og ned.

- Nogle gange bliver sådanne billeder vist på sociale medier, fordi det ser sjovt eller hyggeligt ud, at den sidder der og hænger i sofaen, og så skriver man måske 'Det var en hård aften i går', siger Helle Friis Proschowsky, dyrlæge og specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub.

- Men det er ikke sjovt, at hunden ikke vil ligge ned og sove eller ikke vil med ud at gå tur, når det er varmt. Det er tegn på, at hundens vejrtrækning er belastet, men mange folk er ikke klar over det, siger hun.

Dyrlæge Nina Diers ser problemerne hos de hunde, der er ramt i en grad, så de har brug for en operation, hvor man udvider næseborene eller afkorter den bløde gane.

- Hos nogle af dem vil man se, at de danner meget slim i halsen, kaster deres mad op eller har svært ved at drikke vand uden at kaste skum op, siger hun.

Det er særligt racerne fransk bulldog, engelsk bulldog og mops, der kan have problemer med at trække vejret, fordi de er blevet avlet til at have kort næseparti.

Fransk bulldog er således på femtepladsen på listen over danskernes favorithunde.

Dansk Kennel Klub har netop indført, at hunde af disse racer fremover skal screenes for syndromet, der kaldes BOAS, hvis deres hvalpe skal have stambog og dermed papir på deres afstamning.

Men hvis en avler og en kommende hundeejer ikke har brug for at få stambog for hunden, er de ikke tvunget til at få deres hund testet.

Lovændring kan sende signal

Derfor mener Merete Fredholm, som er professor i husdyrgenetik ved Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, at politikerne bør ændre loven.

- For det første synes jeg, at man bør have en generel bestemmelse i lovgivningen, der fastslår, at det er forbudt at avle dyr, der ikke er sunde. Det kan godt være, at det er et slag i luften, men det er dog et signal om, at man ikke kan gøre hvad som helst, siger hun.

Merete Fredholm har netop været med at lave en kortlægning af området til Videnscenter for Dyrevelfærd sammen med blandt andre Peter Sandøe, professor i bioetik ved Københavns Universitet.

De to forskere var i 2018 med til at lave en undersøgelse, der viste, at blandt 69 franske bulldogs i Danmark havde over 40 procent alvorlige vejrtrækningsproblemer.

- Der er brug for en lidt større erkendelse af, at det ikke er et problem, der løser sig selv, og at Danmark er et af de lande, der, når det kommer til lovgivningen, fuldstændigt har ignoreret problemet, siger Peter Sandøe.

I Holland har man indført kontrol af hundenes næser, og den ansvarlige minister på området ønsker nu helt at forbyde visse hunderacer, blandt andet fransk bulldog.

DF: Lovgivningen skal kigges efter

DR ville gerne have svar fra Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, om han synes, at et forbud rettet mod bestemte racer eller et generelt forbud mod usund avl er nødvendigt. Det har ikke været muligt.

Disse hunderacer har især problemer med vejrtrækningen:

I Dansk Folkeparti siger dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard, at partiet "godt kan se os selv" i en lovgivning som den hollandske.

- Helt grundlæggende er der noget helt forkert ved, at man avler hunde og dyr udelukkende grundet deres udseende, hvis deres helbred samtidig kompromitteres, skriver hun i et skriftligt svar.

- Derfor er Dansk Folkeparti selvfølgelig indstillet på at kigge lovgivningen ordentligt efter, så vi ikke avler hunde, eller andre dyr for den sags skyld, som har helbredsmæssige udfordringer, lyder svaret fra Pia Kjærsgaard.

I SF mener dyrevelfærdsordfører Carl Valentin også, at der skal gøres noget.

- Jeg er ikke helt overbevist om, at et forbud vil være den rigtige vej at gå, da det ikke er alle individer inden for en race, som er syge og udfordrede på velfærden, oplyser han i et skriftligt svar.

Professor: Spor fra kamphundelov skræmmer

Han mener dog, at ministeren bør bruge sin bemyndigelse i dyrevelfærdsloven til at ændre loven, så der politisk stilles krav til avlen af kæledyr.

- Som situationen er i dag, kan der avles på alle dyr, uanset forældrenes sundhedsstatus, og det kan medføre dyr, der lider ved deres blotte eksistens, skriver han.

Professor Peter Sandøe føler sig heller ikke overbevist om, at et forbud er det klogeste. Erfaringen fra den såkaldte kamphunde-lov var, at avlen fortsatte i skjul. Og samtidig måtte man skride til aflivninger af ulovlige hunde for at effektuere forbuddet.

- Så sporene skræmmer lidt, men man er nok nødt til at tale med meget større bogstaver, end man hidtil har gjort, siger han.

I Norge har dyreværnsorganisationer ligefrem lagt sag an mod den norske kennelklub og flere opdrættere. I første omgang lykkedes det Dyrebeskyttelsen Norge at få avlen med blandt andet engelsk bulldog kendt ulovlig, men sagen er anket og videre i retssystemet.

Ny test skal rette op på avl

I Dansk Kennel Klub tror dyrlæge og specialkonsulent Helle Friis Proschowsky ikke på, at et generelt forbud er den rette løsning.

Hun mener dog, at loven mere generelt burde forbyde usund avl.

- Men jeg ved også, at politiets ressourcer ikke i særlig høj grad vil blive allokeret til at gå rundt og kigge på hundes næser, siger hun.

Foreningen har i denne uge åbnet op for, at ejere af hunderacerne engelsk bulldog, fransk bulldog og mops kan få deres hund testet for vejrtrækningsproblemer. Og fremover er det et krav, at hundene består testen, hvis deres hvalpe skal have stambog.

Åben stambog vil give øget gen-materiale

Et andet tiltag, som flere eksperter anbefaler, er, at man "åbner stambogen".

Det vil sige, at man godkender hunde, der ligner, men ikke har stamtavle, på at de er for eksempel en fransk bulldog. Det vil udvide gen-materialet i racen.

Det gjorde man med succes, da man skulle genetablere racen dansk svensk gårdhund, fortæller professor Merete Fredholm.

- Så havde man et meget større grundlag for at avle sunde dyr, siger hun.

Den løsning er man dog ikke meget for i Bulldog-Klubben, der har eksisteret siden 1908.

- Det vil jeg være ked af, for der er masser af sunde individer, som kan bruges i avlen, siger formand Mille Bæk.

- Der er noget at værne om i forhold til de rene racer, og vi ved ikke, hvad vi så får ind. Det er ikke nødvendigvis en fordel for racen. Det giver bare en ny race med andre problemer, siger hun.

Bulldog-ejer og dyrlæge: De skal kunne løbe

Dyrlæge Nina Diers fra AniCura i Køge er en af de dyrlæger, der skal foretage den nye BOAS-test. Hun mener, at det er et godt skridt på vejen til at rette op på avlen.

- Jeg har selv bulldog og går meget op i avle på sunde individer. Jeg løber med dem tre gange om ugen, og det skal de kunne holde til, og det samme gælder fransk bulldog og mops, fortæller hun.

Hun henviser til, at den oprindelige engelske bulldog blev brugt til at håndtere kvæg.

- Så det skulle være en hund, der virkelig kunne arbejde og være udholdende og ikke en sofakartoffel, som de er blevet til i dag, siger hun.