Statsbesøg planlægges egentlig for at styrke relationen mellem to lande, men med Donald Trumps aflysning af den planlagte visit i september synes det danske forhold til USA udfordret, og det er nu op til diplomatiet at glatte situationen ud.

Det forklarer Martin Marcussen, der er professor i diplomati:

- Den danske udenrigstjeneste har en vigtig opgave i at påvirke stemningen i USA og afdramatisere det, der er sket over de seneste dage. Diplomaterne har travlt. De er på overarbejde.

Allerede i går aftes skrev Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofoed, på Twitter, at han og USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har bekræftet det stærke bånd, der fortsat er mellem de to vigtige allierede. Dertil skal den brede offentlighed overbevises, siger professoren.

- Offentlighedsdiplomatiet er formentlig i gang. Strategisk kommunikation rettet mod meningsdannere skal fjerne fokus fra det, medier, tænketanke, og måske også oppositionen tænker på i øjeblikket, så omverdenen ikke tror, at Danmark er ude på at gøre Trump til grin.

Absurde tanker og væmmelig sprogbrug

Amerikanske medier har over de seneste dage bragt adskillige historier om, hvordan den nye, danske statsminister Mette Frederiksen blankt har afvist Donald Trumps ønske om at købe Grønland.

Det fik efter alt at dømme præsidenten til at droppe statsbesøget og angribe Mette Frederiksen for sin reaktion på købsønskerne.

Mette Frederiksen kaldte det en "absurd diskussion", og Donald Trump kvitterede med at kalde Mette Frederiksens sprogbrug "væmmelig".

Martin Marcussen mener, at Donald Trump brød diplomatiets regler, da han aflyste på Twitter. Omvendt er det dog ikke hans opfattelse, at den danske statsminister gjorde noget forkert, da hun afviste præsidentens arktiske planer og kaldte det en absurd tanke.

- Mette Frederiksen kunne ikke have gjort noget anderledes i situationen, og det er god diplomatisk etikette, når hun så siger, at den amerikanske præsident altid skal være velkommen en anden gang. Det markerer i første omgang, at Danmark ikke ønsker konflikt.

Diplomatiets adgang er begrænset

At diplomatiet i Washington alligevel er på overarbejde skyldes den verdensomspændende medieomtale, og endnu mere det faktum, at adgangen til Det Hvide Hus er ændret markant, efter Donald Trump tiltrådte som statsoverhoved i 2016.

Kanalerne til information er ifølge Martin Marcussen blevet langt mindre overskuelige for de diplomater, der skal glatte situationer som den aktuelle ud, og det er sjældent, at ret mange er klar over, hvad præsidentens næste træk er.

Det gælder både for diplomater og for det amerikanske udenrigsministerium, vurderer han.

- Forholdet til Det Hvide Hus var tidligere meget intimt. I dag skal meget mere slid til for at kunne kommunikere med forvaltningen.

- Udenrigstjenesten i Washington State Department, som vi har gode kontakter hos, ved heller ikke, hvad der foregår i Det Hvide Hus, og det betyder, at vi har en usikker diplomatisk relation til USA. Det gør arbejdet for diplomatiet vanskeligt, vurderer Martin Marcussen.

Tæt forhold mellem USA og Danmark

Som ny udenrigsminister var det første gang nogensinde, at Jeppe Kofoed (S) måtte i dialog med udenrigsminister Mike Pompeo og sikre sig, at præsidentens vrede ikke får betydning for forholdet mellem USA og Danmark. I dag siger han, at samtalen var åbenhjertig:

- Det var en god samtale med Pompeo om det stærke, lange og gode dansk-amerikanske forhold, som for os begge er baseret på et langvarigt venskab som tætte allierede. Vi skal fokusere på at komme videre. Vi har mange fælles dagsordener, og det er det, vi kommer til at fokusere på, lyder det fra Jeppe Kofoed.

Martin Marcussen påpeger, at det er værd at bemærke, at der lige nu bliver ført to former for udenrigspolitik. Derfor mener han, at situationen er en oplagt anledning til også at overveje, hvordan det fremtidige diplomatiske forhold til USA skal fungere.

- Vi ved ikke, om Trump bliver genvalgt. Derfor er Danmark er nødt til at begynde at indrette det praktiske diplomati og tage strategiske beslutninger ud fra en viden, at den udenrigspolitik, som kommer fra udenrigsministeriet i USA, ikke nødvendigvis er den samme som den, der kommer fra Trumps Twitter-konto.