Louise og Lars Karkov fra Solbjerg ved Århus var ved at opgive tanken om at få et barn.

Flere års fertilitetsbehandlinger, to spontane aborter og en dødfødt en lille pige havde tæret så meget på kræfterne, at de indstillede sig på at opgive drømmen og adoptere i stedet.

På en fertilitetsmesse hørte de et foredrag om DNA-skader, og efter en snak med en ekspert blev de rådet til at få testet Lars' sædcellers DNA.

Det koster 2500 kroner af egen lomme, men til gengæld får man nogle oplysninger om sæden, som en almindelig prøve ikke kan give.

God sædprøve, dårlig DNA

Faktisk kan en almindelig sædprøve være helt i top med mange sædceller, der bevæger sig og ser helt normale ud, samtidig med at der er DNA-brud i sædcellerne, som gør det meget svært for en mand at gøre en kvinde gravid.

- Vi ved, at godt og vel 20 procent af alle mænd med tilsyneladende normal sædkvalitet, faktisk har DNA-skader som gør, at chancen for at opnå graviditet er usigelig lille, siger Peter Humaidan, der er professor ved fertilitetsklinikken på regionshospitalet i Skive.

Kan selv ændre på sagen

Når man kigger på sædcellers DNA, bruger man betegnelsen DFI - DNA Fragmentation Index. Hvis man har en DFI på under 15, er man fertil. Mellem 15 og 25 har man nedsat fertilitet, og over 25 er det i praksis umuligt at gøre en kvinde gravid.

Den gode nyhed er imidlertid, at man ved ret simple ændringer i blandt andet sin livsstil kan forbedre sin DFI.

Det handler om at stoppe med at ryge, komme i gang med at motionere og ændre på kosten, hvis man i den store gruppe, som har risiko for type-2 diabetes. Derudover skal man undgå energidrikke og visse vitaminer, der alle kan påvirke tallet.

DNAs betydning

Da Lars Karkov fik analyseret DNA'en i sine sædceller stod det klart, at han havde en høj DFI, og det har betydningen for, hvad der sker, når ægget er blevet befrugtet med sædcellen.

Det forklarer Preben Christensen, der er forsker og direktør i SPZ Lab, som laver test af DNA-brud i sædceller.

- Det hyppigste problem er, at ægget ikke sætter sig fast i livmoderen, og at der derfor ikke opstår graviditet. En del par opnår graviditet, men som slutter med en spontan abort. Og selvom graviditeten gennemføres, kan det vise sig, at der er komplikationer for barnet.

Komplikationerne viser sig ved et øget antal nye ændringer i barnets DNA (såkaldt mutationer), som kan føre til visse misdannelser samt forskellige sygdomme som autisme og skizofreni, tilføjer Preben Christensen.

Gravid efter tre måneder

Yderligere spørgsmål afklarede, at Lars blandt andet tog et vitamintilskud, som påvirkede hans DFI. Blandt andet var B6-vitamin og Selen for højt. Han stoppede derfor med tilskuddet i maj sidste år, og tre måneder senere blev Louise Karkov gravid af naturlig vej.

- Jeg kunne slet ikke forstå, at der var to streger på graviditetstesten. Jeg var sikker på, at jeg ikke var gravid, for det kunne jeg jo ikke. Vi prøvede flere test, der alle var positive, fortæller Louise Karkov.

Først da hun hørte hjertelyd på scanningen, gik det for alvor op for hende, og for knap tre måneder siden blev de forældre til lille Frederik.

Om det skyldes kosttilskuddet er svært at sige, men alene det, at man får et resultat på DNA-testen, som var til at ændre på, var fantastisk, forklarer Louise Karkov.

- Vi blev så glade for, at Lars faktisk kunne gøre noget. Normalt kan manden ikke gøre noget udover at levere sædprøven. Det er kvinden, der tager hormoner og sprøjter sig hver dag og går til tjek og scanninger, men nu kunne Lars gøre noget – en lille ting men med stor effekt.

Lav livsstilsændringer

Peter Humaidan opfordrer ufrivilligt barnløse til at få testet deres DNA.

- Hvis man finder ud af, at man har en høj andel af DNA-skade i sine sædceller, så er der rigtigt meget manden selv kan gøre. Først og fremmest at holde op med at ryge, men også komme i gang med at motionere, som mindsker de DNA-skader, der er i sædcellen.

Faktisk har forskerne på regionshospitalet i Skive nu søsat et projekt, der mere systematisk skal undersøge 2000 mænd over de næste tre år, for at se nærmere på deres sædkvalitet og se på, hvor meget de kan ændre via deres livsstil.

- Vi kan bruge den viden til at rådgive vores par, og vi kan bruge den til, at folk får en ordentlig livsstil, og så synes jeg virkelig, vi har opnået meget, siger Peter Humaidan.