Stadig flere danskere vælger at skrive deres egen dødsannonce og overlader blot dødsdatoen til de pårørende. Fra at have været et tabu i 1950erne, hvor ordet død sjældent blev nævnt er dødsannoncer i dag ofte meget personlige.
Dødsårsag, hilsener fra de efterladte til afdøde, digte, vignetter eller fotos er ikke længere ukendte på avissider i Danmark. Men det er en hårfin balance. Politiken og Århus Stiftstidende tillader f.eks. ikke fotografier, mens Berlingske Tidende ikke tillader ord som “gravøl”.
Udlandet inspirerer
- Vi bliver inspireret af det, der foregår i udlandet, primært USA, England og Tyskland, siger Michael Hviid Jacobsen, der forsker i vores forhold til døden ved Aalborg Universitet.
I Sverige er digte til afdøde almindelige, i Island fylder dødsannoncer og nekrologer mange sider i aviserne hver dag, og store dødsannoncer er ofte suppleret med fotografier. Også i u-lande er fotografier af afdøde meget populære og genoptrykkes ofte igen og igen på dødsdagen med mindeord fra de efterladte.
I Storbritannien og USA er det en særlig kunstart indenfor journalistikken at skrive nekrologer og skribenterne mødes til konferencer for at udveksle erfaringer og nye tendenser.
I Tyskland bliver det senere på året muligt at få produceret en mindefilm om afdøde. Et halvt minut til en pris af 18.000 kroner. Til gengæld vil filmen blive vist 60 gange på en uge, garanterer EosTV, der står bag den nye kanal. Filmen bliver bagefter lagt på nettet.
Lys på nettet
I Danmark har internettet været banebrydende i personliggørelsen af døden. Det er blevet stadig mere populært at oprette mindesider, hvor man kan gå ind og tænde virtuelle lys for afdøde.
Seneste tilbud på nettet er en hjemmeside, hvor man kan abonnere på dødsannoncer fra et bestemt lokalområde og dermed få hjælp til at følge med i, hvornår fjerne slægtninge stiller træskoene.
I dag bliver henved halvdelen af alle dødsannoncer lagt på nettet.
"Jeg er draget videre..."
Med døden mister vi den sidste rest af kontrol med vores liv og legeme, men stadig flere ønsker at få sagt et sidste ord i en dødsannonce. Det kan være en tak til venner eller familie eller en meddelelse om, hvordan højtideligheden skal finde sted.
"Ingen blomster - de skal ikke også dø!", skrev den tidligere informationschef for Shell og Carlsberg Margrethe Skov i sin dødsannonce i januar.
Død er ikke tabu
I 1950erne flyttede døden på plejehjem eller hospital og ordet død rykkede ud af mange dødsannoncer, fortæller sociolog Michael Hviid Jacobsen i en kommende bog. Man var gået bort, ikke død.
Det var også i 50erne og 60erne, at mange havde et tys-tys agtigt forhold til døden, som i standard-formularen "begravelsen er foregået i dybeste stilhed."
I dag er ordet død tilbage i annoncerne og ofte suppleret med dødsårsag.
Udviklingen begyndte med den megen fokus på AIDS i 1980erne, og siden er stadig flere begyndt at nævne dødsårsag og opfordre til donationer til forskellige sygdomsbekæmpende som Kræftens Bekæmpelse eller godgørende organisationer.