Ekspert efterlyser national plan for kystsikring: Acceptér, at vi ikke kan redde alt

Regeringen har uddelt 150 millioner kroner i en kystsikringspulje, men vi mangler en national strategi, mener ekspert.

Lige nu er det op til de enkelte kommuner og grundejere at sikre borgerne mod stormflod, men staten bør sikre en overordnet indsats, mener professor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU. Arkivfoto fra Enø Strand (Foto: © Dennis Olsgaard, DR)

Stormene bliver kraftigere, og oversvømmelserne bliver hyppigere i Danmark. Det gør, at landets kommuner har travlt som aldrig før med at bygge diger og andre løsninger for at sikre kyster og byer.

Men det kan slet ikke hamle op imod det problem, vi ser ind i.

Det fortæller Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor i klimatilpasning ved DTU Sustain.

- Det bliver Danmarks største udfordring på klimatilpasningsområdet. Og det er nok der, Danmark får de største udfordringer i forhold til hele Europa. Vi snakker i hvert fald et tocifret milliardbeløb hvert år i løbet af slutningen af det her århundrede, siger han.

Lige nu er det op til den enkelte kommune og grundejer at sikre sig mod oversvømmelser. Og så har staten afsat en pulje på 350 millioner kroner fordelt over tre år, hvor man kan søge om tilskud til lokale kystbeskyttelsesprojekter. I dag har ti nye projekter fået tildelt 150 millioner kroner tilsammen.

Men det er ikke den rigtige strategi, mener professoren. For deri ligger en forventning om, at man blot kan bygge sig ud af problemet ved at anlægge diger. Men det er ikke tilstrækkeligt, mener han.

- Vi har brug for en national klimatilpasningsplan. Vi har brug for, at der er nogen, der beslutter, hvor vi skal bygge, og hvor man skal lade være. Hvor skal vi lade naturen have sine kræfter, og hvor skal vi passe på de mennesker, der bliver ramt af oversvømmelser?

I stedet for at lade det være op til den enkelte kommune, bør staten lave en plan for hele kystlinjen og udpege de områder, som skal sikres – og de områder, hvor vi bør opgive kampen, mener professoren.

- Det er hårdt at sige det, men nogle gange er det bedst at flytte folk. Måske ovenikøbet at flytte en væsentlig del af kommunen. Skal man som kommunalbestyrelse vedtage at nedlægge en del af sig selv? Det kan man jo ikke. Det er en rigtig svær opgave, og det er noget, vi er nødt til at tage op på et andet niveau end det kommunale, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Juelsminde får 0 kroner, Dragør får 37 millioner

En af de byer, som ikke får del i statens kystsikringspulje, er Juelsminde. Her havde byens digelag ellers udtænkt en løsning bestående af en seks meter høj port, som skal stikke tre meter over vandet i byens lystbådehavn. Den kan man lukke i tilfælde af stormflod, og så er byen sikret imod oversvømmelser på op til 2,5 meter.

Det vil koste omkring 100 millioner kroner, og derfor havde kommunen søgt om at få godt 33 millioner kroner fra puljen.

Men det blev et nej.

- Vi frygter, at der kommer en 20-årshændelse, som er stor nok til at ødelægge en stor del af byen. Det vil være ganske forfærdeligt, for vi kan sagtens se ind i, at man så går glip af turismeindtægter. Det vil være virkelig skrækkeligt for byen, siger Bent Alminde, som er formand for byens digelag.

Han ser derfor også gerne, at der kommer en national handlingsplan, så det ikke er op til de enkelte borgere og kommuner at sikre en tør fremtid.

- Jeg mener, at samfundet bør kigge på landkortet og beslutte, hvor man skal prioritere først, siger han.

Og så vil laget forsøge at etablere et samarbejde med alle digelagene i Danmark for i forening at lægge pres på regering og folketing.

Formand for Juelsminde Digelag Bent Alminde mener, at staten skal stå for i hvert fald 60 procent af omkostningerne ved højtvandssikring. - Vi beskytter ikke bare boliger, vi beskytter en by med alt, hvad det indebærer af turismeindtægter, erhverv, bysamfund og infrastruktur. (Foto: © Jeppe Bruun Christensen - DR Nyheder)

Et af de projekter, der har fået del i puljen, ligger i Dragør på Amager. Her har byen allerede et 140 centimeter højt dige. Men i 2017 var vandet kun tre centimeter fra at bryde over dæmningen, og det var derfor tæt på, at mange af byens beboere skulle evakueres.

- Hvis ikke vi får hævet vores diger nu, er store dele af Dragør oversvømmet, hvis ulykken skulle ske, fortæller borgmester Kenneth Gøtterup (K).

I 2017 var havnebassinet i Dragør fyldt op, og vandet nåede helt op til byen. Borgmester Kenneth Gøtterup (K) har sammen med byrådet derfor lavet en plan for, hvordan det kan undgås i fremtiden. (Foto: © Dr)

Derfor vil kommunen nu lave et nyt landdige og et næsten tre meter højt dige 200 meter ude i vandet. Det skal beskytte både Dragør by og Kastrup Lufthavn imod oversvømmelse.

Projektet koster 109 millioner kroner i alt, og kommunen har fået 37 millioner kroner i tilskud fra puljen. De resterende millioner skal borgerne selv betale igennem skatten.

- Jeg så helst, at der kom en national handlingsplan for kystsikring. Vi har en lang kystlinje, og det vil give den bedste mulighed, hvis man får lavet en samlet plan for Danmark og dermed også en statslig finansiering, siger Kenneth Gøtterup.

Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup forklarer, hvor højt vandet stod i 2017:

Hverken i Juelsminde eller Dragør kan man forestille sig, at man blot skulle opgive kampen imod vandmasserne og lade sig oversvømme.

- Jeg kan forestille mig det ved enkelte huse. Men et bysamfund som det her... det er man nødt til. Det giver ikke nogen mening at opgive. Der er samfundet nødt til at træde til, siger Bent Alminde fra Juelsminde.

- Det tænker jeg er helt utænkeligt, når husene ligger der i forvejen. Så må vi beskytte vores værdier, vores ejendomme og vores kommuner. Og så må man overveje, om der er områder, hvor man ikke har bygget, hvor man måske i fremtiden skal lade være med at bygge. Men selvfølgelig skal vi passe på det, vi har, siger Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup.

Hvem skal have hjælp – og hvem skal ikke?

Set fra professor Karsten Arnbjerg-Nielsens perspektiv handler det om at fordele den økonomiske risiko.

For det første skal man stoppe med at bygge dér, hvor der er risiko for oversvømmelse i fremtiden.

Folk, som har været klar over, at de bygger på en grund, som er i risiko for oversvømmelse, skal måske ikke have hjælp, mens dem, som er kommet uforskyldt ud i problemer, skal have hjælp af samfundet – om det så er i form af reel kystsikring af deres område eller om det er omplacering eller en helt tredje løsning.

Et byråd har som udgangspunkt til opgave at planlægge 12 år ud i fremtiden, når kommuneplanen skal vedtages. - Men der når klimaet ikke at ændre sig så meget. Men i løbet af 50 år kan det, man besluttede i en enkelt valgperiode, være katastrofalt, forklarer professor Karsten Arnbjerg-Nielsen. Arkivfoto (Foto: © Ernst van norde, Ritzau Scanpix)

Men det kræver en diskussion af, hvilken retning vi som samfund vil gå.

- Vi er nødt til samlet set at tænke os om – i stedet for bare at løbe efter det problem vi ser her og nu, tilføjer han.

Ministeren vil lave handlingsplan men ved ikke, hvornår den er klar

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er enig med professoren i, at der er behov for en national plan.

- Danmark er et fladt land, og vi kan se, at vi får mere ekstremt vejr fremover, og der kommer klimaforandringer med stigende vandstande i havene omkring os, så derfor er det en bunden opgave at følge op med en national klimahandlingsplan, siger han.

Han vil dog ikke sige, hvornår den kommer, ligesom han er tilbageholdende med at sige, om den lander i år eller ej.

- Hvis ikke vi beskytter Danmark mod de her ekstreme vejrfænomener og højere vandstande, vil vi ikke kunne have vores danske landkort, og det vil have alvorlige konsekvenser for store værdier i vores samfund. Så det er en vigtig opgave, og det haster, men det er helt afgørende, at vi gør det rigtige, siger ministeren.

Imens håber professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, at planen kommer meget snart. For vores egen skyld.

- På et tidspunkt er det her noget, som bliver rigtig konkret, og det vil være godt, hvis det her bliver taget alvorligt - inden stormfloden kommer, siger han.