Ekspert: En halv milliard mere til regionerne er ikke et prangende resultat

Regionerne fremstår som taberne efter forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi, siger professor.

Det har været en sej kamp at finde hinanden. Når man går ind i forhandlinger, har man altid høje ambitioner. Men vi er tilfredse med det niveau, vi ender på, lyder det fra Danske Regioners formand, Bent Hansen. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Danske Regioner fik 500 millioner kroner ekstra til sundhedsområdet efter forhandlinger med regeringen om den økonomiske ramme for 2018.

Og det er ikke et prangende resultat, vurderer Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Den er ikke imponerende. 500 millioner lyder af meget, men det skal vi sætte i forhold til, at sundhedsudgifterne er 100 milliarder. Med andre ord er det en halv procent. Det er ikke ret meget, siger han til DR Nyheder.

Ville have to milliarder

Danske Regioner gik ind til forhandlinger med krav om 2,1 milliarder kroner ekstra, og så ville man have afskaffet det såkaldte produktivitetskrav, hvor der kræves, at sygehusene hvert år skal lave to procent mere aktivitet for de samme penge.

Men det lykkes ikke at få kravet udfaset. Og derfor ender det som en tabersag for regionerne, påpeger professoren.

- På de centrale hovedpunkter er danske regioner udadtil ikke kommet igennem med ret meget. Der har været gjort store anstrengelser for at få produktivitetskravet afskaffet.

Regeringen gik med til at igangsætte et analysearbejde forud for økonomiforhandlingerne i 2019, således at man vil se på, om kravet til den tid kan ændres.

Og det er formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, tilfreds med.

- Nu får vi en analyse og får beskrevet styrker og svagheder i den nuværende model. Vi får også vores synspunkter ind i analysen, og så har vi et rigtig godt og gennemarbejdet grundlag, som vi kan diskutere ud fra, sagde han i går aftes efter forhandlingerne.

Overordnet set er Bent Hansen glad for aftalen, selvom regionerne langtfra fik ønskerne opfyldt.

Professor Kjeld Møller Pedersen vurderer, at tilfredsheden formentlig hænger sammen med, at der venter regionerne flere penge ved efterårets finanslovsforhandlinger.

- Der er en stigende tilbøjelighed til, at når så finansloven falder på plads i november måned, så er der normalt ekstra penge, siger han.

Aftalens hovedpunkter

  • De regionale sundhedsudgifter stiger med en halv mia. kr. i 2018. Dermed når de op på i alt 111,9 mia. kr. i 2018.

  • De regionale anlægsudgifter bliver på 7,2 mia. kr.

  • Styringsmodel fastholdes. Det er kravet om to procents mere produktivitet hvert år.

  • Men regeringen har sat gang i en gennemgang af styringsmodellen, som skal være afsluttet i foråret 2018.

  • Og dermed er der mulighed for, at toprocentskravet bliver erstattet fremover.

  • Der skal laves en analyse af regionernes administration.

  • Penge til nye botilbud til psykiatriske patienter kommer oven i den halve milliard kroner.

  • Kilde: Ritzau