Hvis forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal få opfyldt sin målsætning om at kunne stille med op til 4.500 danske soldater til en international Nato-brigade, skal Folketinget ommøblere Forsvaret betragteligt og ansætte flere fodfolk til Hæren.
Sådan lyder vurderingen fra Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i dansk forsvarspolitik.
- Der er ikke ret mange ansatte i Hæren i forhold til, at mange mennesker skal sendes ud. Det er ret mange flere soldater, der skal ansættes for at kunne stille med 4.500 mand, så det lyder som et ganske ambitiøst mål, siger han.
Vurderingen kommer, efter at kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet Nils Wang i dagens Information retter en skarp kritik af fordelingen mellem ledere og menige fodfolk i Forsvaret.
Han mener, at det er kritisk, at der sammenlagt er flere befalingsmænd og officerer end menige. Det skal ændres, hvis Forsvaret skal være i stand til at løse de mange sikkerhedsmæssige udfordringer, som Danmark står over for.
- Det er alt for dyrt at have så mange officerer gående til at løse opgaver, de er overkvalificeret til. Politikerne bør derfor tvinge Forsvaret til at producere nogle flere indianere og nogle færre høvdinge. Ellers bliver det heller aldrig muligt at udsende en brigade på 4.000-5.000 mand, sådan som NATO ønsker, siger Nils Wang til Information i forbindelse med, at Folketinget skal forhandle om et nyt forsvarsforlig, der skal træde i kraft fra næste år.
Minister har Nato-brigade på sin 'ønskeseddel'
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fortalte efter et forsvarsministermøde med de 28 andre Nato-lande i slutningen af juni, at han havde en 'ønskeseddel' for fremtidige oprustninger i Forsvaret.
Og på den seddel står blandt andet, at Danmark om senest 15 år skal kunne stille med mellem 4.000 og 4.500 mand til Nato, som blandt andet skal kunne hjælpe med at holde russerne i skak i Østersø-området og være i stand til at tage kampen op, hvis der udbryder krigshandlinger,
- De skal have kampvogne, de skal have transporter, de skal kunne beskytte sig selv, de skal have et føringshovedkvarter og så videre, sagde ministeren, hvor han også erkendte, at det vil betyde, at Forsvaret skal organiseres på en anden måde, hvis punktet skal kunne krydses af 'ønskesedlen'.
Ifølge militærforsker Henrik Ø. Breitenbauch skal omorganiseringen være særdeles omfangsrig. Han fortæller, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen for eksempel havde en målsætning om at kunne sende op til 2.00o soldater ud på internationale missioner.
- Men det har vi aldrig været i nærheden af at kunne. I slutningen af vores mission i Afghanistan - hvor vi havde flest af sted - havde vi omkring 1.000 udsendt, og det var et fint antal i forhold til den størrelse, Hæren havde. Så alt i alt skal der rigtig mange menige ind, før vi når op på et niveau, hvor vi skal kunne bidrage med 4.500 mand, siger han.
Claus Hjorts mål for et fremtidigt forsvar
- •
En Nato-brigade på mellem 4.000 og 4.500 mand, der skal kunne imødekomme trusler i østersøs-området
- •
Nye missiler til de danske fregatter.
- •
Et ekstra dansk bidrag til at spore ubåde i Østersøen.
Partier: Personalesammensætningen skal diskuteres
Ifølge Information er både Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre klar til at se på, om balancen mellem menige, befalingsmænd og officerer er den rigtige i det danske forsvar, når de skal forhandle det nye forsvarsforlig på plads.
- Wang har helt ret i, at der er et skævt forhold mellem officerer og menige, men det skyldes kun, at der er for få menige, lyder det blandt andet fra Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov.
Henrik Ø. Breitenbauch vil heller ikke sige entydigt, at der er for mange officerer i Forsvaret.
- Den politiske samtale om forliget er nødt til at se på balancen mellem antallet af officerer og befalingsmænd, som lige nu er skæv. Men om vi skal have flere menige eller skrue på nogle andre knapper er op til politikerne, siger han.
Over for Information afviser Formanden for Hovedorganisationen af Officerer, Niels Henrik Tønning, at man kan skære officerstillinger fra.
DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Hans presseafdeling meddeler dog, at ministeren ikke kan stille op til interview i dag.