Eksplosionen i Beirut bærer alle kendetegn fra gødningsstoffet ammoniumnitrat.

Det fortæller to sprængstofeksperter, der har set billederne fra den ødelæggende ulykke, der har kostet mindst 78 livet og såret omkring 4.000.

Lokale myndigheder har forklaret, at ulykken skyldtes 2.750 ton ammoniumnitrat, der var opmagasineret på havnen.

Mængder, der kan have skabt en detonation, der i ren sprængkraft svarer til de mindste, militære atomvåben, som eksempelvis granater. Selvfølgelig eksklusiv de følgeskader, som stråling og radioaktivt nedfald skaber.

- Sprængkraften er optimalt set det halve af trotyl, så i de mængder er det dybest set en sprængkraft, der er svarende til en lille atombombe, siger Peter Hald, forsker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Kan eksplodere ved stor varme

Ammoniumnitrat er et stof i den kemiske familie af salte, forklarer Peter Hald. Det anvendes til størstedelen af verdens civile sprængninger samt til kunstgødning af afgrøder.

Derfor opbevares og transporteres det typisk i større mængder ombord på skibe eller i lagerbygninger.

Formanden for Dansk Sprængteknisk Forening, Jørgen Schneider, forklarer, at det kræver store mængder ammoniumnitrat, før en brand kan udvikle sig til en eksplosion, som den man ser på billederne.

- Et lastbillæs vil bare brænde ud. Men er der meget ammoniumnitrat til stede, vil en brand udvikle meget varme. Trykket kan stige og forbrændingen kan udvikle sig til en såkaldt forpufning og i værste tilfælde til en eksplosion, siger Jørgen Schneider, der kalder billederne for 'voldsomme'.

- Det er en meget stor mængde, der ryger i luften. Man kan se, at skaderne er massive.

Han fortæller, at videooptagelserne fra Beirut viser de klassiske faser meget tydeligt.

Først en brand, der udvikler sig til en såkaldt forpufning, der er mellemstadiet mellem brand og eksplosion. Et øjeblik efter sker selve detonationen samt der dannes en gassky.

- Forpufningen udvikler et kraftigt tryk på omgivelserne. Forpufningen kan igen overgå til en detonation. En detonation giver en kraftig chokbølge, som knuser omgivelserne i nærheden og har en meget kort varighed. Efter chokbølgen dannes der gasser med et tryk, som er meget kraftigere end trykket ved en forpufning.

Her ses eksplosionen fra en anden vinkel (Video: Gaby Salem).

- Der dannes cirka 1.000 liter gas per kilo eksplosivstof. Chokket knuser alt i nærheden, gastrykket breder sig ud og trykker på facader, vinduer og blæser ruder ind, som man kan fornemme på billederne, siger Jørgen Schneider.

Ekspert: Sidste fase er den farligste

Han beskriver, at den efterfølgende og sidste fase - der er svær at se på optagelserne, fordi den første trykbølge får fotograferne til at søge dækning - oftest er langt mere farlig og destruktiv for mennesker.

Simpelthen fordi den flår glasskår, facader og andre bygningsdele løs, så de rammer personer i gaderne med store skader til følge.

- Den kaldes for den negative fase. Det er trykbølgens negative puls, der trækker tilbage mod centrum. Den kan godt være endnu mere farlig for bygninger og mennesker end den første, for den negative puls kan vare mange sekunder og trække ruder og facader ud. I modsætning til den første bølge, der er meget kortvarig.

Jørgen Schneider sammenligner den negative puls med en kraft, der trykker på en rude.

- Slår man med en hammer, så sker der ikke altid noget. Men trykker man med stor kraft over lang tid, så trykker man ruden ind. Den negative fase varer længere, og trækket i ruden bliver dermed af længere varighed, og ruden trækkes ud.

Peter Hald fra Aarhus Universitet forklarer, at det langt fra er første gang, det er gået galt med ammoniumnitrat- lagre.

- Det skete i Tyskland i 1921, i USA i 1947 og senest i Kina i 2015, hvor en lagerhal med kemikalier eksploderede, siger Peter Hald.

Ifølge kinesiske myndigheder mistede 173 mennesker livet efter eksplosionen i den kinesiske storby Tianjin i 2015. Her kan du se TV-Avisens reportage fra byen den 13. august 2015, dagen efter ulykken skete:

Kilde: Wikipedia