En 10-årig pige har været i Tivoli med sin far og lægger et billede op af de to sammen på sin profil på det sociale medie Instagram.
Pigen håber på at få likes, men i stedet er der en fra skolen, der skriver ”spurgt” i billedets kommentarfelt. Spurgt er et slang for: Hvem har spurgt dig? Eller: Hvad rager det mig.
Bagefter er det kommentaren ”spurgt”, der får likes af de andre børn fra skolen, mens ingen liker billedet af pigen og hendes far.
Eksemplet kommer fra Lykke Møller Kristensen, der de sidste fire år har interviewet 500 børn og unge om deres adfærd på sociale medier.
Hun bruger eksemplet til at vise, hvordan digital mobning allerede begynder blandt børn i folkeskolens små klasser.
- Det er helt normalt, at børn helt ned i otte-årsalderen oplever at ”spurgt” eller noget andet negativt, får likes.
Negativ adfærd
Lykke Møller Kristensen kalder det negativ adfærd, når børn mobber eller hænger hinanden ud på sociale medier.
Og hendes erfaring er, at den allerede begynder, når børnene starter med at have en telefon eller en profil på MovieStarPlanet eller Instagram.
Gennem sine interview med børnene, oplever Lykke Møller Kristensen, at den negative adfærd ofte giver flere likes, end hvis børn skriver noget sødt og anerkendende til hinanden.
Den negative adfærd følger ifølge Lykke Møller Kristensen typisk de mindre skolebørn op i de ældre klasser.
I en ny undersøgelse blandt 1.000 elever i 6. til 10. klasse på seks forskellige folkeskoler svarer mere end hver tiende ja til, at de inden for det seneste år har oplevet, at nogen har undladt at like eller kommentere noget, de har lagt op på sociale medier, for at gøre dem kede af det.
Undersøgelsen viser samtidig, at det kun er hver fjerde af de adspurgte elever, der går til deres forældre, hvis de har oplevet noget grimt på sociale medier.
30 procent svarer, at han eller hun ikke har gjort noget, mens godt 40 procent svarer, at de taler med en ven om det.
- Det er også fint nok, at man taler med sine venner om de. Men det betyder bare, at der er sådan et stort mørkt område af de unges adfærd og de oplevelser, de har på nettet, som vi voksne ikke ved noget om, siger Søren Hebsgaard, der er konsulent i digital dannelse og står bag undersøgelsen.
Forældre på banen
Både Søren Hebsgaard og Lykke Møller Kristensen mener, at forældre kan være med til at forebygge den negative adfærd, hvis de kommer meget mere på banen med digital opdragelse – allerede når børnene får deres første telefon.
Begge nævner de, at der er problematisk, at man forældre ikke ved, hvad der foregår i deres børns digitale liv.
- Det er et kæmpe problem, at vi som forældre ikke forstår det her, for der sidder mange børn og unge med ondt i maven. Der er både dem, der bliver udsat for mobning. Og så er der dem, som er vidne til mobning, som er bange for, hvornår sker det her for os, hvis vi ikke selv er med til det, siger Lykke Møller Kristensen.
Som at lære at køre på cykel
Vibeke Borberg, der er forskningschef med ansvar for mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener også, at forældre tidligt skal oplyse deres børn om, hvad der er lovligt og ulovligt i deres færden på sociale medier.
For eksempel kan det være i strid med loven at krænke et andet menneske.
De færdigheder, som det er vigtigt at have, når man navigerer i den digitale verden, skal man lære på samme måde, som man skal lære at gå over for grønt i et lyskryds og køre på cykel. Det er ikke noget, man bare kan, siger hun og uddyber:
- Vi har måske lidt en tendens til at tro, at fordi de unge og de yngre generationer er vokset op med de her devices og med nettet, så kan de det bare. Ligesom de har lært på samme måde som at gå og tale. Men det er mit indtryk, at der er nogle spilleregler, som man er nødt til at lære på samme måde, som man skal lære andre ting om at færdes i vores samfund.