Det superfængsel, der åbner i morgen på Nordfalster, har ikke en teknologi, der kan forhindre droner i at fragte mobiltelefoner, savklinger og andet ind til de indsatte.

Fængslet har kostet over én milliard kroner og er ifølge Kriminalforsorgen spækket med sikringsteknologi, herunder omkring 300 kameraer. Men er altså ikke i stand til at stille noget op over for indflyvende droner.

Ifølge flere eksperter vil fængslet med overvejende sandsynlighed kunne holde smugler-dronerne ude, hvis de får et system, der kan blokere for kommunikationen mellem drone-piloten og selve dronen.

I 2015 beskrev Kriminalforsorgen droner som en trussel mod danske fængsler efter to episoder i danske fængsler.

Ifølge Kjeld Jensen, der er lektor ved SDU Dronecenter er der teknologi til at holde dronerne ude, men han vurderer, at fængselsinstitutionerne står over for en stor opgave.

- Det er en svær udfordring, de står overfor, fordi man kan gå ud i butikker og købe droner, som kan bære et halvt til et helt kilo. Det er ikke store droner, og de flyver ret hurtigt, så man kan nemt overse dem, hvis man ikke har teknologi til at overvåge dem, siger han.

Flere løsninger i spil

Kjeld Jensen peger på, at der findes flere løsninger til at lukke dronehullet i fængslerne. Helt lavpraktisk kan man opsætte et net, der sikrer at dronen ikke kan smide noget ned.

Desuden kan man forsøge at sende elektromagnetiske stød mod dronen for at ødelægge elektronikken, ligesom man kan forsøge at overtage radiosignalet mellem dronen og piloten, så man kan bringe dronen til landing.

Man kan også forsøge at forhindre radiokommunikation mellem dronen og dronepiloten – det man på fagsprog kalder for jamming.

- Det kan man, fordi den typiske drone, som sælges i butikkerne, forventes at have en pilot. Typisk er de droner, som man bruger til det her nogle som man relativt let kan købe i butikker i dag for et par tusind kroner, vurderer han.

Jamming kan skabe problemer for 'lovlige' droner

Jamming af droner er dog ikke helt problemfrit, advarer professor Gert Frølund Pedersen fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet om. Han ser flere udfordringer.

- Udfordringen er, at radiobølger ikke kender bestemte grænser. Man skal huske på, at droner til lovlige formål, der bruges udenfor fængslet, helst ikke skal rammes. Hvis de gør, kan det betyde, at de ikke kan styres eller falder ned, siger han.

Samtidig ser han en risiko for, at dronerne blot skifter frekvens, og de derfor igen kan flyve uhindret ind over fængslet.

Et af de firmaer, der har udviklet teknologi til at modvirke ulovlig brug af droner, er MyDefence Communication i Aalborg. Her peger teknisk direktør Dan Hermansen på, at der findes teknologi til at opdage, at en drone nærmer sig, selvom det dog ikke er muligt aktivt at få dronen væk fra området.

- Vi ville ikke aktivt kunne få dronen væk fra området ved hjælp af jamming, men vi ville kunne installere et systemet på få uger, der sætter en alarm i gang, så snart der er nogen, der forsøger at sætte en drone i luften i én kilometers rækkevidde. Så er det op til fængslet at reagere på det, siger Dan Hermansen.

Mens fængslet på Falster ikke har et decideret anti-drone-redskab, så har en arbejdsgruppe i Kriminalforsorgen specifikt undersøgt mulige tiltag over for droner, lyder det i et svar fra Justitsministeriet i forbindelse med denne artikel.