I takt med, at vi bliver ældre og ældre, bliver der færre penge til den enkelte gamle.
Det har fået kommuner til at undersøge, om voksne børn og andre pårørende kan påtage sig nogle af de praktiske opgaver, som hjemmehjælpen traditionelt udfører.
Ellen Rossing på 101 år er en af dem, der nyder godt af hjælp fra sine voksne børn. Hun bor hjemme i egen lejlighed på Amagerbrogade i København og bliver passet af sine to døtre Birgit Rossing på 70 og Ulla Rossing på 75.
Døtrene bestemmer menuen
Søstrene bor begge alene, efter at deres ægtemænd er døde, Birgit Rossing i samme andelsforening som sin mor.
Hun kommer forbi hver dag ved 15-16 tiden, hun køber ind og laver mad.
Ulla Rossing, der bor lidt længere ude ad Amagerbrogade, laver også mad ind imellem. De to søstre har etableret en ordning, hvor de skiftes.
- Jeg kan ikke forstå, at de gider, siger 101-årige Ellen Rossing med et grin.
- Mine døtre bestemmer også, hvad vi skal spise, i dag skal vi f.eks. have røget makrel og stuvet blomkål.
Ellen Rossings lejlighed ligger i stueetagen og vidner om et langt liv med mand og tre døtre. Der er væg til væg-tæpper under de ægte tæpper, og mellem familie-fotografierne på skænken står der figurer af kongeligt porcelæn.
Ville dø af at komme på plejehjem
Ellen Rossings mand døde for over 30 år siden, og hun er fast besluttet på ikke at ville flytte på plejehjem.
- Nej tak, det skal jeg ikke. På plejehjem er der kun demente mennesker, der er ikke en kat, man kan tale med.
Døtrene er enige:
- Det ville slå hende ihjel, hvis hun kom på plejehjem, siger Ulla, og Birgit supplerer: - De ville få pip af hende, hvis hun kom på plejehjem, hun vil bestemme alting. Så længe det kan gå, at hun kan bo hjemme, er det bedst for os alle sammen.
Hjemmehjælpen kommer ikke ud i krogene
Men det er ikke alle voksne, der har det lige så let med hjælpen som Ulla og Birgit Rossing.
Mange voksne børn oplever at føle sig presset af at skulle tage sig af en gammel mor eller far.
I en undersøgelse, som Ældre Sagen lavede i 2015 blandt 1369 voksne børn af ældre, svarer 83 procent, at de hjælper et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp.
Sådan er det også hos familien Rossing, for de 20 minutters hjemmehjælp, Ellen modtager, rækker slet ikke.
- Hjemmehjælpen kan ikke nå andet end at vaske gulv, de kan ikke nå at tørre støv af og støvsuge, siger Ellen Rossing. - Mine døtre må støve af og gøre rent i krogene.
-Vi har betalt høj skat og bør have hjælp
23 procent af de adspurgte i Ældre Sagens undersøgelse hjælper dagligt eller næsten dagligt, mens 45 procent hjælper 1-2 gange om ugen.
Hjælpen er især huslige gøremål, lægesamtaler, kontakt til kommune, sociale arrangementer, personlig pleje, påklædning, hjælp til måltider og langt de fleste holder simpelthen øje med, hvordan det går.
Det har fået Ældre Sagen til at foreslå, at vi indfører ”Bedstes første sygedag”, hvor det skal være muligt at tage med sin ældre mor eller far til lægen, eller tage fri for at køre til undersøgelse på hospitalet.
Birgit Rossing understreger, at det faktisk er samfundets ansvar at passe de ældre.
- Vi har betalt en høj skat hele livet, så man kan ikke tvinge os voksne børn til at tage sig af de ældre. Det fungerer godt her hos os, men det er jo ikke alle, der har et så godt forhold i familien, som vi har.
Hvad blev der af ældremilliarden?
Birgit og Ulla har lavet æblekage, og serverer den med kaffe i stuen, hvor der er dækket op med sølvtøj på mahogni-spisebordet.
- Vores mor har aldrig været en pussenusse mor. Hun gør vrøvl, hvis der f.eks. er for lidt sæbe i opvaskevandet, fortæller Ulla og siger drillende til sin mor, at hun gerne ville have en ”Bedstes første sygedag”, som Ældre Sagen har foreslået, at man indfører.
For ind imellem kræver det meget energi at passe sin gamle mor.
- Samfundet nyder godt af, at vi to søstre påtager os en masse praktisk arbejde, hjemmehjælpen skulle have udført.
- Og jeg forstår ikke helt, hvad der er blevet af de ekstra bevillinger fra Folketinget i form af ældremilliard, klippekort og værdighedsmilliard.