En af de to energiøer, som senest i 2030 skal stå færdige, og som skal forsyne Danmark med grøn strøm og brændstof, skal være endnu større.

Det er energiøen på Bornholm, der skal proppe mere grøn strøm fra vindmøller ind i de danske strømkabler.

Planen var, at øen skulle forsyne os med to gigawatt el fra havvind. Til sammenligning er der i Danmark i dag tilkoblet i alt 2,3 gigawatt havvind.

Men nu har man skruet op for styrken, så kapaciteten i stedet bliver på tre gigawatt. Dermed kan øen levere strøm til 3,3 millioner danske husstandes elforbrug.

Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet.

Øen skal også tilkobles det tyske elnet. Det sker for at sikre mere grøn strøm til Europa, hvilket skal være med til at sikre, at europæerne bliver mindre afhængige af energi fra Rusland.

- Med udvidelsen af Energiø Bornholm og forbindelsen til Tyskland skruer vi op for udbygningen af vedvarende energi. Det er afgørende for klimaet, men også helt afgørende for Europas energiuafhængig fra Rusland, siger klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

De to øer skal ikke blot forsyne europæerne med grøn strøm. De skal også omdanne den grønne strøm til brint, som skal forarbejdes til brændstoffer til blandt andet fly, skibe og lastbiler.

Tysk minister kalder det et flagskibsprojekt

Tyskland og Danmark deler både omkostninger og gevinster, der er forbundet med energiøen. Syd for grænsen kalder man samarbejdet mellem de to lande for et flagskibsprojekt.

- Med projekter som det, indgået med vores europæiske partnere, indfrier vi to mål på samme tid: Europæisk energisikkerhed og klimaneutralitet, siger Tysklands økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, ifølge pressemeddelelsen.

Ekspert: God ide, men potentialet er langt større

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, siger, at udvidelsen vil betyde strøm til rigtig mange flere europæere. Han peger på, at det kan betyde, at de fossile brændsler og den russiske gas på sigt ryger ud af vores elsystem.

- Det er det rigtige tidspunkt at sætte fut i offshore-vind i Østersøen. Der er plads i elnettet i Tyskland, men også i andre dele af Østersø-regionen er der plads til at få meget mere vind ind. At udvide fra to til tre gigawatt er helt sikkert det rigtige at gøre, siger han.

Han forklarer dog, at det langsigtede potentiale i Østersøen kan være på omkring 60 gigawatt.

- Der er det her en spæd start. Man skal stille sig selv det spørgsmål, om Danmark vil være med til at udnytte det potentiale og sætte sig på de arbejdsplads, der forbundet med det, siger Brian Vad Mathiesen.

Borger: Det bliver "et helvede" at bo på Bornholm

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede over udsigten til en bornholmsk energiø.

Torben Westh Jensen bliver nabo til et højspændingsanlæg, der skal opføres på Bornholms sydkyst. Desuden er han med i Borgerforeningen Energiø Bornholm, der i forvejen kæmpede mod at skabe en energiø på Bornholm.

Han mener, at det kommer til at blive "et helvede" at bo på Bornholm – både på grund af havvindmøllerne, der kommer tættere på kysten, men også landanlægget, som angiveligt bliver endnu større.

- Det er i forvejen gigantisk stort. Det bliver jo en transformatorstation, der er på størrelse med Svaneke, som skal ligge her på Sydbornholm og ødelægge vores dejlige natur, siger Torben Westh Jensen.

Han synes ikke høringsprocessen giver mening, når planerne bare kan ændres, og projektet bliver større.

I energiselskabet Ørsted, der stod bag ideen om de danske energiøer, er man dog begejstret for, at Energiø Bornholm skal være større.

- Vi ser i høj grad Bornholm have potentiale til at blive et knudepunkt for havvind i Østersøen. Så derfor synes vi, at det her er et rigtig, rigtig interessant projekt, siger Rasmus Errboe, direktør for Ørsteds kontinentaleuropæiske forretninger.

Der afholdes desuden et internationalt Østersø-topmøde på Bornholm tirsdag, hvor de deltagende lande forventes at ville styrke energisamarbejdet i Østersø-regionen.