Der står håndsprit alle vegne, og i gadebilledet ser man flere og flere danskere bære mundbind. Busserne er halvtomme og barerne heltomme.
Den 11. marts tog Mette Frederiksen og hendes regering en historisk stor beslutning og lukkede ned for Danmark. En coronapandemi har spredt sig - og det har for alvor fået bekymringsrynkerne frem hos en del danskere.
- Coronavirusset har alt det, som angst og frygt er lavet af. Fare for dig selv, dit liv og helbred. Fare for dine omgivelser og risikoen for, at du kan være ansvarlig for, at andre bringes i fare ved at smitte dem, siger Psykiatrifondens formand, psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
Og en virus eller andre udefrakommende, voldsomme begivenheder kan have store konsekvenser for menneskers psykiske helbred, fortæller han.
I 2016 viste forskning fra Københavns Universitet, at terrorangrebene i USA den 11. september 2001 var medvirkende til, at antallet af traume- og stressfremkaldte angsttilfælde i Danmark steg med 16 procent året efter.
Hos Psykiatrifonden har man de seneste dage fået flere henvendelser end normalt, og en stor del af dem drejer sig om coronavirus.
Nogle ringer ind, fordi de sidder i karantæne og er bange for at smitte andre. Andre har endnu ikke erkendt, at de har angst, mens en helt tredje del ringer ind, fordi de er i decideret paniktilstand.
Når det generelle angstniveau i samfundet stiger, bliver nogle ramt hårdere end andre, og for de danskere, der til dagligt lever med angst, kan denne tid være særligt svær, forklarer Torsten Bjørn Jacobsen.
- Vi håndterer kriser forskelligt
Men man behøver ikke være særlig psykisk sårbar for at blive bekymret over den nye virkelighed, og derfor er det også vigtigt, at man ikke bare fejer folks bekymringer af vejen, lyder det fra Psykiatrifondens formand.
- Lad være med at affærdige dem. Vær solidarisk og tag bekymringen alvorligt og vis forståelse. Man bliver nødt til at lytte, så man kan give noget feedback og være med til at overskueliggøre angsten.
Flere er nok stødt på holdningen, at det hele er ’noget hysteri’ og en ’overreaktion’. Og mens nogle helt sikkert mener det, kan den hurtige affejning overfor andre også være en forsvarsmekanisme.
- Det kan også være en måde at håndtere det på. At man lukker ned for det og siger, at det orker man ikke snakke om. Men vi er forskellige, og nogle håndterer kriser på én måde, og andre på en anden måde.
- Vi skal kunne acceptere at være i utakt.
Du kan læse Torsten Bjørn Jacobsens seks bedste råd til at bekæmpe corona-angst her:
Seks råd mod corona-angst
- 1
Skemalæg din hverdag. Hvis du er en af dem, der er sendt hjem fra arbejde eller sidder i karantæne, er det vigtigt at lægge planer for din dag. Uvisheden om, hvor længe Danmark skal være lukket ned, kan være særligt hård, og derfor er følelsen af, at man udretter noget, vigtig.
- 2
Skru ned for nyhedstrømmen. Hold dig opdateret, men indtag dit medieforbrug i moderate mængder. Hvis du går meget følelsemæssigt ind i hver nyhed, du ser, hører eller læser, skal du muligvis skrue lidt ned.
- 3
Tankestop. Brems dine tanker og tal dem imod. Sig 'stop' til dig selv, når de negative tankespind får frit løb.
- 4
Undgå at isolere dig. Det kan være svært at være social i en tid, hvor vi bliver anbefalet at isolere os, men sørg alligevel for at gå en tur med din veninde - hvor I holder en rimelig afstand til hinanden - og brug de sociale medier til fortsat at holde kontakt til omverdenen.
- 5
Sørg for at få din søvn. Prioritér hverdagens struktur, så du får sovet godt og længe nok om natten. Biologisk og psykologisk er søvnen vigtig for din følelse af overskud.
- 6
Tal om det - og om noget andet. Sæt ord på dine egne bekymringer og anerkend andres. Men sørg samtidig for at tale om noget andet, så du får flyttet dit fokus.
Hvis du har brug for at tale med nogen om dine bekymringer, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivning på telefon + 45 39 25 25 25.