Tirsdag over middag stod Esbern Snare ud fra Nordre Toldbod i København med kurs mod Kattegat.
Efter at have afskrækket pirater i Guineabugten ud for Afrika siden oktober, skal fregatten i den kommende tid afskrække Rusland fra at lave numre i danske farvande.
- Vi skal vise, at vi er til stede og er klar til at reagere med kort varsel, siger Paw Møller, kommandørkaptajn og chef for fregatten Esbern Snare.
Kort forinden fortalte han besætningen om den nye opgave på fregattens helikopterdæk.
Søværnet er rigt på traditioner. Som en del af morgenens mønstring tog alle hovedbeklædningen af og vendte sig mod Dannebrog på hækken - skibets bagende.
Nu bliver der vasket gulve, mens beskeder knitrer ud af skibets interne højttalersystem.
Mønstring på Esbern Snares helikopterdæk. (Foto: © Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder) 
Fregattens hækflag bliver hejst. (Foto: © Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder) 
Kommandørkaptajn og skibschef Paw Møller. (Foto: © Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder)
Blev kaldt hjem fra Afrika
Det er knap to uger siden, at fregatten vendte hjem fra Guineabugten ud for den afrikanske vestkyst. Her var missionen at sætte en stopper for piratangreb mod fragt- og olieskibe i området.
Undervejs kom Esbern Snare blandt andet i ildkamp med formodede pirater. I billedhjulet herunder kan du se en grafisk fremstilling af ildkampen i Guineabugten:
Fregatten Esbern Snare får den 24. november besked om, at der er forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. Skibet sætter kurs mod området og sender en Seahawk-helikopter i forvejen. (Foto: © (Grafik) Morten Fogde Christensen) 
Helikopteren når frem ud på eftermiddagen. I et område med flere handelsskibe - heraf et hollandsk - opdager helikopteren en hurtigtgående motorbåd med otte-ni mistænkelige personer ombord. De er bevæbnede og har klassiske pirateri-redskaber med ombord. Det er blandt andet stiger, hammere og wirecuttere til pigtråd. Helikopteren signalerer til motorbåden, at den skal stoppe, men forgæves. Besætningen på den danske helikopter kan se, at mændene i båden opfører sig aggressivt og smider forskellige ting overbord. 
Man beslutter, at finskytten fra Frømandskorpset, der er med i helikopteren, skal skyde varselsskud. Det første skud rammer med vilje langt bag bådens to motorer, men den stopper ikke. Helikopteren flyver tættere på for at lave såkaldt "disabling fire" – at stoppe båden ved at ramme motoren. Efter to-tre skud træffer skytten den ene motor. Båden reagerer ved at manøvrere voldsomt. Piloten observerer nu mundingsglimt på båden fra våben, der bliver affyret. Han melder "føling, føling" (militært sprog for "vi er i kamp") og flyver væk. 
I mellemtiden er Frømandskorpset i to kraftige og tungt bevæbnede motorbåde nået frem og nærmer sig det formodede piratskib. De kan se personer med AK-47-geværer, der peger mod dem. Flere soldater ser mundingsglimt og konstaterer, at de bliver beskudt. En soldat i den ene båd tænker om hans kammerater, der står forrest i skroget, "shit, de bliver høstet". Frømandskorpset skyder tilbage med deres håndvåben samt tunge maskingeværer. 
Frømandskorpset går ombord på det formodede piratskib, der er beskadiget og ved at synke. Her ser de fire AK-47 geværer, ammunition og fem personer, ramt af skud. Fire af dem er døde, og en femte er såret. De tre sidste er uskadte. En af gerningsmændene siger, at en niende person faldt i vandet under kampen. Frømandskorpset tager beviser, blandt andet plasticstrips, våben og forskelligt værktøj samt levende og døde med tilbage på Esbern Snare. Her bliver de skrabet for krudtslam efter at have affyret skud, og den sårede behandlet for skader i underbenet. Han får senere benet amputeret. 
Ombord på Esbern Snare bliver de tre uskadte fængslet i en slags trådbure på fregattens dæk. Den sårede pirat er indlagt på skibets hospital. Alle fire bliver dagen efter fremstillet i grundlovsforhør in absentia i Københavns Byret, hvor de bliver varetægtsfængslet. 
Den 6. januar 2022 blev de tre tilbageholdte personer ombord på Esbern Snare sat på fri fod til søs. Det skete ved, at de fik en mindre gummibåd, en påhængsmotor med 10 hestekræfter samt brændstof og proviant nok til at nå sikkert ind til kysten. Det skete, fordi justitsminister Nick Hækkerup (S) bad Rigsadvokaten om at foretage et såkaldt tiltalefrafald i sagen. Det betød, at de tre personer skulle løslades. 
Den fjerde og sidste mand, der før jul blev indlagt på et hospital i Ghana på grund af infektion i amputationssåret, blev 6. januar 2022 fløjet til Danmark. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger. Sigtet for drabsforsøg. Han blev bragt til Danmark, fordi det ikke var muligt at sikre, at han sikkert og uden risiko for sit helbred kunne blive løsladt i Ghana og derfra komme hjem.
Regeringen kaldte Esbern Snare hjem fra Afrika før tid på grund af begivenhederne i Ukraine.
Dengang havde Rusland endnu ikke invaderet landet. Det skete som bekendt senere.
Nu er opgaven for Esbern Snare at holde sig klar til med kort varsel at indgå i forsvarsalliancen Natos beredskab, der siden invasionen løbende er blevet skærpet.
Indtil det måske sker, skal Esbern Snare patruljere i danske farvande. Og på en slagkraftig måde - med de signaler, som en bevæbnet fregat sender - bidrage til sikkerheden i Danmark.
- Nu fokuserer vi på at være synlige i farvandene omkring Danmark og i Østersøen. I Danmarks nærområde. Vores opgave er at vise, at vi er til stede, siger Paw Møller.
Skal passe på Bornholm
Indtil Nato måske indkalder den danske fregat til tjeneste, så har Esbern Snare også en anden opgave.
Nemlig at patruljere, træne og vise flaget omkring Bornholm. Danmarks østligste punkt, der ligger tættere på Rusland og derfor måske har følt sig mere udsat. Siden krisen begyndte, har flere bornholmske stemmer efterspurgt militær tilstedeværelse.
Blandt andet tidligere Venstre-minister Søren Pind. I løbet af de kommende uger vil Esbern Snare komme det ønske i møde.
- Vi kommer til at træne og vise tilstedeværelse omkring Bornholm i den kommende tid. Det er også vores plan at gå i havn og vise vores synlighed i Rønne, forklarer skibschefen.
Flere missiler ombord
Siden hjemkomsten fra Afrika har fregatten været igennem en hurtig omklædning på flådestation Frederikshavn.
Frømandskorpsets kraftige motorbåde er ikke længere ombord og de blå trådbure - "tilbageholdelsesfaciliteter" til formodede pirater - er fjernet fra skibets flexdæk. Og så har fregatten har fået monteret flere stålgrå missilrør. Med såkaldte Harpoon- og Sea Sparrow-missiler til brug mod skibe og fly.
Esbern Snare har 'klædt om' efter Afrika og blandt andet fået missiler ombord. De skrå rør nederst til højre indeholder Harpoon-missiler til brug mod blandt andet skibe. (Foto: © Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder) 
Fregatten er også bevæbnet med kanoner. Kanonen øverst i billedet er til nærforsvar mod fly, missiler eller droner. (Foto: © Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder)
- Vi har justeret på skibet. Fra antipirateri-opgave til en klassisk fregat-mission. Det gælder også mentalt. Vi har brugt den seneste uge på at skifte mind-set. Nu er både besætningen og fartøjet klar til den nye mission, forklarer Paw Møller.
Russisk aktivitet er normal
Han beskriver, at den russiske aktivitet på vandet er indenfor normalbilledet. Ordren for Esbern Snare er at være "opmærksom, men konfliktnedtrappende", hvis de møder russiske skibe eller fly.
I næste uge mødes Nato-landenes ledere til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Mødet kan meget vel ende med, at Esbern Snare skal hejse den blå Nato-vimpel og indgå i alliancens flydende beredskab.
- Hvis Nato kalder på os, så er vi klar til at løse en lang række af de opgaver, som en fregat skal kunne. Alt fra det fredelige og til det, som fregatter skal kunne som kampenhed, siger skibschefen.
Det kan være at slås mod andre flådeskibe eller stoppe angreb fra fly?
Ja, præcis. Eller at patruljere i farvandet. Det kan også være kontrol af skibe i danske farvande, siger kommandørkaptajn Paw Møller.
Før hjemkomsten var Esbern Snare en del af den såkaldte 'piratsag' - i videoen herunder får du en overskuelig forklaring på forløbet: