Det er svært for formanden i fodboldklubben Fuglebakken KFUM ikke at have et lille smil på læberne, når han viser rundt på det område, der om få uger bliver omdannet til kunstgræsbaner.

- Det er helt fantastisk for området herude. Og den dag, banerne står færdige, tror jeg, at vi holder en meget, meget stor fest, siger Jesper Christensen der er leder af den aarhusianske klub med cirka 900 medlemmer.

I et årti har klubben arbejdet for at få en kunstgræsbane, der gør det muligt at spille fodbold i de måneder af året, hvor det ikke er muligt at spille på den normale græsbane.

- Vi må slet ikke være på græsbanerne fra november til april. Så derfor har vi gennem 10 år haft et ønske om at få en kunstgræsbane. Og nu er vi så tæt på, fortæller Jesper Christensen.

- Det er jo ikke raketvidenskab: Har man en kunstgræsbane, så har du også et foreningsliv hele året rundt.

Men smilene i Aarhus kan måske snart blive forvandlet til nedadhængende mundviger.

Et nyt forslag, fremsat af EU-Kommissionen, kan være en glidende tackling på planerne i Aarhus – og for resten af de cirka 400 kunstgræsbaner, der findes i danske fodboldklubber.

Kommissionens forslag vil, hvis det bliver vedtaget, forbyde de små, sorte gummistykker, der findes i næsten alle kunstgræsbaner og har gjort dem til den store succes, de er blevet i dag.

Hvert år forsvinder der nemlig tusinder af tons gummi fra europæiske fodboldbaner.

Hør Jesper Christensen fortælle om den nye fodboldbane hos klubben:

Mikroplast ender i naturen

I Bruxelles er EU-politikerne bekymret for, hvad der sker, når gummistykkerne ikke bliver holdt på fodboldbanerne, men bliver spredt til andre steder.

Det kan for eksempel ske, hvis gummistykkerne bliver spredt ud over kanterne på banen. Og spillerne kan slæbe det med hjem i fodboldstøvlerne eller i deres tøj.

Gummistykkerne anses som såkaldt mikroplast, der nedbrydes meget langsomt i naturen. I dag findes mikroplast i både vand og nogle fødevarer.

Gummiet på kunstbanerne kaldes også gummigranulat. Det er lavet af gamle bildæk, som bliver skåret i bittesmå stykker. Når de bliver spredt på kunstgræsbaner, er det blandt andet for at gøre banen blødere og sørge for, at fodboldstøvlerne står fast.

Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) bliver planerne fra EU fulgt nøje – for gummistykkerne ligger spredt overalt på danske fodboldklubbers baner. Derfor kan et forbud vende op og ned på hverdagen i mange klubhuse.

- Det bliver en stor udfordring, fordi det er langt det mest udbredte granulat – både i Danmark, men også resten af Europa. Det er det granulat, der mere eller mindre har fulgt kunstgræsbanerne, siden de dukkede op, siger bæredygtighedsansvarlig i DBU Bjarne Christensen.

På nuværende tidspunkt findes der forskellige alternativer til gummigranulatet, der kan spredes ud på grønsværen. Blandt andet bliver der eksperimenteret med brug af kork og olivensten.

Selvom det på nuværende tidspunkt ikke er lige så gode løsninger som de gamle bildæk, er DBU indstillet på, at der nok skal findes andre løsninger i fremtiden.

- Det, vi i DBU er interesserede i, er, at vi gerne vil have en fase, hvor vi får mulighed for at afprøve alternativer.

- Vi ønsker at have nogle fodboldbaner, som er gavnlige for fodbolden og folkesundheden – og samtidig også er spilbare året rundt, forklarer Bjarne Christensen.

Skal 'fodres' med mange kilo nyt gummi

DBU undersøger lige nu forskellige løsninger omkring kunstbanerne, så gummistykkerne bliver inde på banen og ikke spredes til steder, hvor de ikke hører hjemme.

Det kan eksempelvis være små bander rundt om banerne – eller ”sluser” som spillere skal bruge, hvor de får mulighed for at børste sig af.

Den sidste løsning har de allerede gjort klar i Fuglebakken KFUM. Her skal spillerne børste gummiet af over en rist, så stykkerne kan samles op.

Herefter kan gummiet genbruges, og det er nødvendigt. For hvert år skal en typisk kunstgræsbane ”fodres” med mange kilo nyt gummigranulat, fordi en del forsvinder hvert år. Det forklarer Jacob Ask Hansen, der er centerchef hos Teknologisk Institut.

- Det Europæiske Kemikalieagentur har lavet nogle estimater, der taler om, at der spredes 16.000 ton gummigranulat fra de europæiske fodboldbaner.

EU-Kommissionens lovforslag handler ikke bare om mikroplast fra fodboldbaner. Det vil også forsøge at bremse spredningen fra en række produkter.

- Der er rigtig mange kilder til mikroplast. For eksempel kunstgræsbaner, tøj og kosmetik. Og så er der den del af mikroplasten, som kommer fra nedbrydning af større ting. Det er det, vi snakker om, når der bliver smidt plastflasker og -poser i naturen, siger Jacob Ask Hansen.

Smuttede til klubber med kunstgræs

Hos Fuglebakken KFUM i Aarhus er der ikke indendørs fodboldbaner i nærområdet, der kan fungere som et alternativ til græsbanerne, når kalenderen siger november-april.

For nogle år siden oplevede klubben at miste flere årgange blandt de yngste spillere, fordi de ikke havde noget at tilbyde dem over vinteren. I stedet tog nogle af spillerne til omkringliggende klubber, der havde kunstgræsbaner, fortæller forperson Jesper Christensen.

- Dem, der gjorde det, var dem, der havde forældre, som kunne transportere dem. Overskudsforældre kan man kalde det. Og alle dem, der ikke havde den mulighed, blev efterladt som et halvt hold. Men de forsvandt også ud af foreningslivet, fordi der ikke var et hold til dem længere.

- Det bed sig selv i halen. Dét håber vi, at vi kan vende ved at få kunstgræsbanen.

EU-Kommissionen forslag lægger op til, at gummigranulatet skal udfases fra europæiske fodboldbaner over de kommende seks år.

Om det bliver fremtiden for Fuglebakken KFUM og resten af de danske fodboldklubber finder de ud af den 1. marts, hvor medlemslandene i EU forventeligt skal stemme om forslaget.

Det har ikke været muligt at få et interview med den miljøminister Magnus Heunicke (S). Men Miljøministeriet oplyser, at det er regeringens foreløbige holdning, at man i stedet for et totalforbud mod gummigranulat bør tillade det, hvis der indføres passende foranstaltninger, som hindrer udledning til naturen med mere end 90 procent.