Da statsministeren forleden blev udfordret på, at han har svært ved at få gennemført regeringens politik, svarede han med fakta, der ifølge ham viser, at regeringen trækker Danmark den rigtige vej:

- Vi har skabt 79.000 private arbejdspladser, siden vi kom i regering, lød det fra statsministeren i 21 Søndag forleden.

Flere medier har efterfølgende skrevet, at det nærmere drejer sig om 2.500 arbejdspladser. Men de to tal, der har floreret i debatten dækker over to forskellige ting, der ikke umiddelbart kan sammenlignes, fortæller DR2 programmet Detektor.

Kan ikke tage ære for alle 79.000

Statsministeren kommer frem til 79.000, fordi han kigger på det, man kalder den faktiske beskæftigelse, altså hvor mange flere, der arbejder i den private sektor i forhold til for to år siden. Ser man på tallene over beskæftigelse fra Danmarks Statistik, kan man ganske rigtigt se, at der fra andet kvartal 2015, altså lige inden regeringen trådte til og frem til fjerde kvartal 2016 er sket en stigning i antallet af private lønmodtagere på 79.465.

Men alle de 79.465 skyldes ikke nødvendigvis den politik, som regeringen har ført siden valget. Der er nemlig mange faktorer, der påvirker beskæftigelsen, fortæller kontorchef hos De Økonomiske Råd, Jesper Gregers Linaa:

- Beskæftigelsen vil på kort sigt være påvirket af, hvordan konjunkturerne udvikler sig. Når vi eksempelvis kommer ud af en krise, vil efterspørgslen genoprette sig, og det betyder, at man vil se en fremgang i beskæftigelsen, ud over det der måtte komme fra demografi eller reformer. Begge disse dele - konjunkturmæssige og strukturelle forhold - har øget den danske beskæftigelse de seneste år.

Tal er usikre

Så da statsministeren udtalte, at der er blevet skabt 79.000 private arbejdspladser, dækker det altså både over en fremgang, der kan tilskrives skiftende konjunkturer, men også de reformer der blev vedtaget, inden den nye regering kom til.

- Hvis man ser på den periode, som de 79.000 private arbejdspladser dækker over, vil vi anslå, at omtrent to tredjedele af udviklingen i den samlede beskæftigelse kan tilskrives strukturelle ændringer – altså demografi og politiske reformer, siger Jesper Gregers Linaa og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at den strukturelle stigning har været betydelig. Men den præcise afgrænsning mellem struktur og konjunktur skal fortolkes varsomt. Sådanne estimater er altid behæftet med en betydelig grad af usikkerhed, fortæller Jesper Gregers Linaa.

Æbler og pærer

Som svar på Lars Løkkes udtalelse om, at regeringen har skabt 79.000 arbejdspladser, skrev flere medier, at tallet var overdrevet, og at det nærmere drejer sig om 2.500 private job, som regeringen kan tage æren for.

Men det tal dækker over noget andet end den faktiske beskæftigelse. Her ser man nemlig på, hvor meget Finansministeriet på sigt forventer, at konkrete reformer og aftaler, vedtaget gennem de sidste to år, vil påvirke det, man kalder arbejdsudbuddet. Regeringens reform af kontanthjælpsloftet forventes for eksempel at betyde, at arbejdsudbuddet på sigt vil øges med 700 personer.

- Arbejdsudbud og beskæftigelse er ikke det samme. For at arbejdsudbud kan blive til beskæftigelse, skal der være nogen til at ansætte arbejdskraften. Derfor kan de to ting ikke umiddelbart sammenlignes. Men hvis man øger arbejdsudbuddet, vil det før eller siden kunne sætte sig på beskæftigelsen, siger adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Søren Hove Ravn.

Men de 2500 er heller ikke et helt dækkende for regeringens jobresultater, fortæller han.

- Hvis man kun kigger på de her 2.500, så får man ikke et komplet billede af regeringens førte politik, fordi man kan jo også påvirke beskæftigelsen gennem andre kanaler end arbejdsudbuddet. Det kan for eksempel være gennem efterspørgslen, som jo også er bestemmende for udviklingen, fortæller Søren Hove Ravn

Det betyder, at regeringens partier godt kan have været med til at skabe en større fremgang siden juni 2015, end stigningen i arbejdsudbuddet på 2.500 er udtryk for.

Svært at sige det rigtige tal

Uenigheden skyldes altså, at de forskellige Statsministeren og medierne bruger to forskellige mål. Det er korrekt, at beskæftigelsen i den private sektor er steget, siden regeringen trådte til i juni 2015. Men det er tvivlsomt, at regeringen kan tage æren for at have skabt den udvikling. Omvendt giver et øget arbejdsudbud på 2.500 personer sandsynligvis heller ikke et helt dækkende billede af regeringens jobresultater.

- Det korte af det lange er, at vi ikke kender forløbet i en situation, hvor Lars Løkke ikke havde været statsminister i de sidste to år. Derfor ved vi ikke, hvordan beskæftigelsen ellers havde udviklet sig. Beskæftigelsen har i denne her periode været påvirket af en lang række faktorer. To af de vigtigste vil være den internationale konjunkturudvikling og reformer, der er vedtaget af tidligere regeringer - herunder også Lars Løkke Rasmussen selv, fortæller Søren Hove Ravn.

Se mere om faktatjekket i Detektor klokken 20 på DR2.