I 2015 skabte dokumentarfilmen ’Cowspiracy’ overskrifter med budskabet om at skifte til vegansk kost for at mindske klimaforandringerne - ikke mindst fordi dokumentaren fordrejede fakta. Nu er filmskaberne på banen med den nye dokumentar, ‘What The Health’, der blev udgivet på Netflix i sommer. Denne gang er der fokus på, hvordan vores sundhed bliver forbedret af vegansk kost.
Detektor-redaktionen har i samarbejde med flere danske eksperter set filmen og gennemgået nogle af de mange påstande. Og konklusionen er, at filmskaberne også denne gang fordrejer fakta og plukker i forskning for at sælge budskabet.
- De tilsyneladende hårde facts er slet ikke hårde facts, hvis du ser på det med videnskabelige øjne, siger Steen Stender, der er professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet. Han er én af de eksperter, der har hjulpet Detektor med at faktatjekke filmen.
Udpluk af studier
Filmen præsenterer en række påstande som bevis for, at kød, æg og mejeriprodukter er farlige for dit helbred. Filmskaberne underbygger påstandene med en række kilder, som er listet på filmens hjemmeside. Men mange af kilderne kan ikke stå alene som dokumentation for påstandene. Det fortæller Bjørn Richelsen, der er professor i klinisk medicin ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Ernæringsrådet:
- Enkeltstudier kan aldrig stå alene, for der er stor usikkerhed, når man forsker i folks kost. Nogle studier viser negativ sammenhæng, andre viser positiv sammenhæng. Så man er nødt til at se på hele den samlede forskning, hvis man skal kunne sige noget fornuftigt, siger Bjørn Richelsen.
Samme melding lyder fra Theis Lange, der er professor i biostatistik ved Københavns Universitet:
- Moralen er, at man skal lade være med at lægge for megen vægt på de enkelte studier. Man skal se dem alle sammen og så foretage en helhedsvurdering. Det er den eneste måde, man kan komme frem til sikre konklusioner.
Er 1 æg lige så slemt som 5 cigaretter?
En af de mere opsigtsvækkende påstande i filmen er, at indtagelse af ét æg skulle være lige så skadeligt som at ryge fem cigaretter.
På filmens hjemmeside henviser filmskaberne til tre kilder, der skulle underbygge den påstand. Den ene kilde er en video, der er lavet er Dr. Michael Greger, der også optræder som ekspert i dokumentaren. I videoen påstår han, at de to studier viser, at skaden fra ét æg svarer til at ryge fem cigaretter om dagen over 15 år.
Men ifølge de eksperter, som Detektor har været i kontakt med, kan studierne ikke underbygge påstanden om, at ét æg er ligeså farligt som fem cigaretter.
Den første rapport sammenligner ellers æg med cigaretter, og ifølge rapporten kan æg skabe åreforkalkning med lige så skadelig effekt, som cigaretter kan. Men rapporten undersøger det samlede indtag af æg igennem livet, og derfor kan man ikke adskille effekten af æg på åreforkalkning fra effekten fra at blive ældre. Det mener Theis Lange, som har læst rapporten igennem for Detektor.
- Det vil jo altid være sådan, at en 65-årig har haft mulighed for at spise flere æg end en 45-årig. Og vi ved jo, at det at blive gammel ikke er godt for helbredet. Derfor er det eneste, vi kan konkludere ud fra rapporten, at det er usundt at blive ældre, siger Theis Lange.
David Spence, som er en af forskerne bag rapporten, bekræfter over for Detektor, at han ikke kan sætte tal på, hvor mange cigaretter ét æg svarer til. Men han fastholder, at æg er usunde, og at hans undersøgelse er korrekt.
Regnestykket passer ikke
Den konkrete sammenligning - at et æg svarer til fem cigaretter - stammer ifølge Michael Greger fra et andet studie, der blandt andet undersøger effekten af kolesterol og rygning på forventet levealder. Studiet nævner dog ikke æg med ét eneste ord, og sammenligningen er derfor alene baseret på, at kolesterolindholdet i ét æg skulle sænke den forventede levealder lige så meget som fem cigaretter gør.
Detektor har været i kontakt med Michael Greger, der har sendt os sin udregning og bedt Detektor om at tjekke matematikken. Derfor har Detektor præsenteret regnestykket for en række eksperter, der dog ikke kan få det til at passe. Og det er ikke så mærkeligt, for ifølge Steen Stender sætter alt kolesterolet fra æg sig ikke direkte i blodet.
- Det er absurd at sammenligne ét æg med fem cigaretter. Kolesterolet fra et æg, man spiser, ryger ikke direkte ind og sætter sig i blodårerne. Det blandes med alt det kolesterol, der er i kroppen, og det er andre forhold, der afgør, om du udvikler blodpropper, siger Steen Stender.
Giver en pølse større risiko for kræft?
I Dokumentaren får man også at vide, at bare én portion forarbejdet kød om dagen, svarende til 50 gram, vil øge risikoen for udvikling af tarmkræft i de næste 10 af ens liv med hele 18 procent.
Påstanden om de 18 procent bygger ganske rigtigt på en rapport fra World Health Organisation. Her skal man dog notere sig, at de 18 procent er en procentsats af procent. Det får stor betydning for det samlede regnestykke, fordi sandsynligheden for at udvikle tarmkræft i forvejen ligger på et lille niveau, fortæller Theis lange.
- Hvis vi tager en 65-årig dansk mand, så er risikoen for, at han udvikler tarmkræft i de følgende 10 år på 3,2 procent. Havde han spist 50 gram forarbejdet kød hver dag, så var tallet vokset til 3,7 procent, altså en stigning på 0,5 procentpoint. Det er selvfølgelig en stigning, men noget helt andet end 18 procent, siger han.
Er kød ligeså farligt som asbest og plutonium?
I dokumentaren bliver kræftrisikoen ved det forarbejdet kød også sammenlignet med rygning, asbest og det radioaktive materiale plutonium. Igen henviser folkene bag filen til WHO-rapporten.
Men der er tale om misvisende gengivelse af rapportens kategoriseringer. Rygning og forarbejdet kød placeres i samme gruppe i forhold til, hvor sikre forskerne er på, at forarbejdet kød eller rygning giver kræft. Men rapporten siger på ingen måde, at de her ting er lige farlige. Det er altså ikke en gruppeinddeling i forhold til, hvor stor kræftrisikoen er.
Detektor har været i kontakt med skaberne bag filmen og stillet de spørgsmål, som filmen ikke rejser. Medinstruktørerne Kip Andersen og Keegan Kuhn mener ikke, at vi har forstået studierne ordentligt og afviser samtidig et interview.
Se mere om faktatjekket i Detektor på dr.dk/tv