Debatten op til regeringens 2025-plan har været præget af konsekvenserne ved at lette skatten for de danskere, der tjener mest. En debat, der har fået lommeregnerne til at gløde hos landets økonomer. Blandt andet i Finansministeriet, som i flere svar til Folketinget når frem til, at topskattelettelserne vil øge danskernes lyst til at arbejde, og derfor styrke dansk økonomi.

Men ministeriets beregninger ser kun på den ene side af sagen, fortæller Detektor. Og det risikerer ifølge flere økonomer at tegne et skævt billede af de samlede konsekvenser ved en sænkning af topskatten.

- Når man kun fortæller den ene side af historien, kan der ske det, at skattelettelserne kommer til at fremstå mere attraktive, fortæller Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere formand for De Økonomiske Råd.

Statens forbrug har også effekter

Finansministeriet regner med, at en sænkning af topskatten vil få danskerne til at arbejde mere, fordi folk dermed får lov at beholde flere af de penge, de tjener. Men pengene kunne også påvirke danskernes lyst til at arbejde, hvis politikerne i stedet for skattelettelser brugte dem på den offentlige sektor - eksempelvis børnepasning, infrastruktur eller uddannelse. Det fortæller kontorchef i De Økonomiske Råd Jesper Gregers Linaa:

- Det kan jo godt være, at de penge, staten får ind via skat, bliver brugt på eksempelvis forbedring af daginstitutioner, der gør, at nogle forældre får lyst til at sætte deres børn i institution, og så selv udbyde sig på arbejdsmarkedet, eller tage en time længere på jobbet fordi åbningstiden er institutionen udvides, siger Jesper Gregers Linaa til Detektor.

Den pointe bakkes op af Torben M. Andersen. Han understreger dog, at det offentlige også kan vælge at bruge penge på noget, som risikerer at få danskerne til at arbejde mindre:

- Mens forbedret børnepasning muligvis kan gøre det lettere for familier at arbejde mere, kan ekstra penge til eksempelvis efterløn trække folk ud af arbejdsmarkedet, siger han.

Risiko for slagside

De økonomer, Detektor har talt med, mener alle, det er vigtigt at tage begge sider af regnestykket med, hvis man vil kende den samlede effekt ved at give en skattelettelse. Ellers risikerer man nemlig at tegne et skævt billede, siger Torben M. Andersen:

- Det kan jo være, at der er nogle negative effekter på arbejdsudbuddet ved at bruge færre penge på offentligt forbrug – nogle effekter, som jo så skal modregnes de positive effekter på arbejdsudbuddet, som man kommer frem til, at pengene vil have, hvis de gives som skattelettelser, siger han og tilføjer:

- Så det er ret vigtigt at have alle effekterne med, når man vurderer, om skattelettelser gavner det samlede arbejdsudbud.

Samme melding lyder fra Jesper Gregers Linaa:

- Når man ikke medregner eventuelle effekter fra de penge, staten får ind i skat, får man jo en slagside i den slags beregninger, forklarer han.

Svært regnestykke

Selv om de økonomer, Detektor har talt med, mener, at det er vigtigt at medregne eventuelle effekter på danskernes lyst til at arbejde, hvis man bruger pengene på offentligt forbrug frem for skattelettelser, understreger de samtidig, at der er en god grund til, at det sjældent sker. Det er nemlig meget svært, forklarer professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen:

- Det er rigtig svært at beregne, hvilken effekter de indkrævede skattekroner har på økonomien, for det kræver, at man ved, hvad pengene bruges på. Effekten vil være meget forskellig afhængig af, hvad man bruger dem på. Den kan jo både være negativ og positiv.

Og samme budskab lyder fra Jesper Gregers Linaa:

- Politikerne kan jo vælge at bruge pengene på ubegribeligt mange måder, og effekterne kan variere alt efter, hvad de bruges på, siger Jesper Gregers Linaa.

Finansministeriet: Vi mangler viden

Spurgt til, om man blandt økonomer forsøger at finde løsninger på, hvordan man kan medregne effekterne fra offentligt forbrug, siger Jesper Gregers Linaa:

- Det er mit klare indtryk, at der i stadig højere grad er fokus på, hvordan man opgør aktivitetseffekterne af offentligt forbrug. Det er en vigtig, men også meget vanskelig problemstilling at behandle.

Detektor har spurgt Finansministeriet, hvorfor de ikke medregner eventuelle effekter i den offentlige sektor. I en mail til redaktionen skriver de:

- Det skyldes ikke et grundlæggende princip, men derimod at det i folketingsspørgsmål sjældent anvises, hvordan finansieringen skal tilvejebringes. Og forskellig typer af finansiering kan have direkte modsatrettede effekter. Mere generelt er der ikke på nuværende tidspunkt et tilstrækkeligt empirisk grundlag til at skønne over afledte effekter af alle tænkelige ændringer i det offentlige forbrug. Hvis der er anvist en specifik finansieringsform, vil det være op til en konkret vurdering, om det er muligt at indregne afledte effekter.

Torsdag kl. 21 sender Detektor live på DR2 om regeringens planlagte skattelettelser.