Når Danmark til efteråret sender en fregat, en helikopter og op til 155 mand til Hormuz-strædet, kan det blive en helt anden mission, end der først var lagt op til.

Natten til fredag dræbte USA en magtfuld og vigtig iransk general i et droneangreb. Siden har Iran svoret en ‘brutal’ hævn. Dermed er spændingerne på kogepunktet i farvandet, hvor fregatten skal operere.

- Det her kan ændre hele missionen og trusselsbilledet. Vi har set masser af konfrontationer mellem iranske og vestlige skibe i Hormuz-strædet. Skrues det yderligere i vejret, kan det blive ret ubehageligt, siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer.

Dansk fregat til Hormuz-strædet

I december kom det frem, at Danmark vil sende et dansk bidrag til en europæisk ledet maritim overvågningsmission i Hormuz-strædet ud for Iran.

Farvandet besejles af mange internationale og danske handelsskibe og har været plaget af spændinger.

På det seneste har sammenstødene i Hormuz-strædet dog mest haft karakter af provokationer, forklarer Anders Puck Nielsen.

Som eksempelvis enheder fra det iranske militær, der chikanerer og sejler tæt på vestlige skibe. Tidligere har Iran brugt ‘maskerede’ angreb, hvor sprængladninger eksploderede ombord på handelsskibe.

- Det var formentlig Iran som stod bag, men de har opretholdt en mulighed for at så tvivl om deres rolle.

Ballistisk missil-trussel

Men Iran råder også over Mellemøstens største og mest alsidige arsenal af missiler. Både krydser- og ballistiske missiler, der kan ramme mål tusindvis af kilometer væk.

Hvis konflikten udvikler sig så meget, så Iran vælger at bruge konventionelle militære våben, vil en dansk fregat have svært ved at afværge en bestemt type missil-angreb.

- Det er svært at forsvare sig mod missiler, og selvom den danske fregat er forberedt på truslen, er der altid en risiko for, at det går galt. Iran har våben, der godt kan bekæmpe en dansk fregat.

- Hvis det sker, vil konsekvenserne for Iran dog blive uoverstigelige, så man sætter sin lid til, at afskrækkelsen afholder Iran fra at angribe flådefartøjer i Hormuz-strædet, siger Anders Puck Nielsen.

'Usandsynligt' med ballistisk angreb

Fregatterne af Iver Huitfeldt-klassen er endnu ikke udrustet med de såkaldte SM2-missiler. Et våben der kan oprette en beskyttende paraply over et større landområde mod ballistiske missiler, som Iran har i stort antal.

For to år siden besluttede Folketinget ellers at købe våbensystemet, der endnu ikke er blevet leveret.

Det bliver dog kun et problem, hvis Iran affyrer ballistiske missiler mod Hormuz-strædet fra stor afstand.

Det forklarer Tim Sloth Jørgensen, tidligere forsvarschef samt chef for Søværnets Operative Kommando.

- Kun affyret fra det nordlige Iran vil ballistiske missiler opnå en højde og fart, så bevæbningen på en dansk fregat ikke kan nedkæmpe dem, siger Tim Sloth Jørgensen.

Han vurderer det dog som ‘meget usandsynligt’, at Iran vil affyre ballistiske missiler mod Hormuz-strædet.

Folketinget har endnu ikke endeligt vedtaget, at fregatten skal afsted. Det ventes dog at ske i den nærmeste fremtid.

Minister: Dybt alvorlig situation

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kalder situationen i Mellemøsten for ‘dybt alvorlig’.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt situationen kan få konsekvenser for fremtidige danske bidrag. Indtil videre fortsætter vi de igangværende forberedelser, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Forsvarskommandoen oplyser, at de omkring 130 danske soldater i Irak har skærpet beredskabet på grund af krisen. Konkret betyder det, at soldaterne altid har deres fragmentationsvest og hjelm med sig, og at de mødes hyppigere end normalt.

- I Forsvaret følger vi situationen tæt og er i kontakt med vores allierede. For mig er det afgørende, at vi holder skarpt øje med sikkerheden for vores udsendte danske soldater, særligt i Irak. Og at Forsvaret tager alle de nødvendige forholdsregler som følge af situationen, skriver forsvarsministeren.