Når plejehjemsleder Lene Arved Nielsen spadserer ned ad gangen på plejecenter Højgården i Vesthimmerlands Kommune, er hun omgivet af håndlavet broderi, fine små nipsting og robuste, brune møbler.

Men udover stedets indretning er hun også omgivet af en gruppe ældre mennesker, som skiller sig ud fra andre plejehjemsbeboere med demens.

- Ingen af vores beboere med demens bliver behandlet med antipsykotisk medicin. Vores overbevisning er, at vi ikke har hjulpet bogeren rigtigt, hvis vi bare giver medicin, fortæller Lene Arved Nielsen.

Plejecenter Højgården - og faktisk hele Vesthimmerlands kommune - går på den måde imod den landdækkende tendens, hvor forbruget af antipsykotisk medicin stiger blandt demensramte på plejehjem.

Forbruget stiger på landsplan

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 28 procent af alle plejehjemsbeboere med demens fik antipsykotisk medicin i 2021.

Det er en stigning på cirka fem procent i forhold til 2016, og betyder, at næsten 5000 demente på plejehjem fik antipsykotisk medicin i 2021.

Stigningen sker på trods af en central målsætning i en omfattende demenshandlingsplan fra netop 2016 om halvere forbruget af denne type medicin blandt mennesker med demens.

Men i Vesthimmerlands Kommune er de altså lykkedes med i højere grad at lægge den antipsykotiske medicin på hylden.

I den nordjyske kommune får 15 procent af de ældre med demens antipsykotisk medicin. Det er den næstlaveste andel i landet.

Og det skyldes ganskeændret på måden, de møder de demensramte ældre, fortæller Lene Arved Nielsen, som er leder på plejecenteret Højgården i Farsø i Vesthimmerland.

⁃ Vi har helt grundlæggende udviklet den faglige indsats i forhold til den måde, vi arbejder med demens på i hele kommunen. Vi har opkvalificeret vores plejepersonale, så de er bedre klædt på til svære situationer, og så har vi virkelig styrket samarbejdet med de praktiserende læger, som kommer på plejehjemmet og med ældrepsykiatrien, siger hun.

Mere omsorg, mindre medicin

Behovet for at give antipsykotisk medicin til demensramte mennesker opstår oftest, fordi den ældre reagerer voldsomt eller decideret aggressivt.

Det kan både gå ud over personale, andre beboere på plejehjemmet eller pårørende - og i særligt tilspidsede situationer kan den antipsykotiske medicin dysse den ældre ned, fordi den har en sløvende effekt.

Men den løsning skal kun tages i yderste nødstilfælde, mener Lene Arved Nielsen.

⁃ Helt generelt ser vi det ikke som den rigtige løsning at ty til antipsykotisk medicin. Ofte vil man komme til at behandle den ældre for en psykotisk tilstand, vedkommende slet ikke er i, siger hun og fortsætter.

⁃ Hvis man i stedet fokuserer på at forstå og møde det enkelte menneske, kan man reelt hjælpe den ældre med at falde til ro og blive tryg, uden at give dem en medicinsk spændetrøje på.

Ifølge både Sundhedsstyrelsen og Nationalt Videnscenter for Demens skal antipsykotisk medicin kun gives til ældre med demens i ganske få tilfælde og i korte perioder.

'Lige nu giver vi ingen antipsykotisk medicin'

Plejepersonalet på plejecenter Højvangen mødes løbende til faglig dialog, hvor de blandt andet kan vende udfordringer eller svære situationer med demensramte beboere.

På den måde kan de ved fælles hjælp komme mange ting i forkøbet og hjælpe beboeren, inden en situation eventuelt eskalerer.

Og det har effekt på brugen af antipsykotisk medicin, fortæller Lene Arved Nielsen.

⁃ De sværeste situationer opstår ofte, når tingene bliver uoverskuelige for både den ældre med demens og personalet. Hvis ikke man som personale er klædt ordentlig på og står med en udadreagerende ældre, er der risiko for, at det ender i afmagt og måske antipsykotisk medicin. Den slags situationer har vi markant færre af nu, siger hun.

Lige nu er der ikke nogen af plejecentrets beboere med demens, som får antipsykotisk medicin.

Og det gør en verden til forskel, fortæller Lene Arved Nielsen.

⁃ For det første øger det trivslen og værdigheden meget for beboerne. Den antipsykotiske medicin har hårde bivirkningerne, som ofte fjerner den sidste førlighed og hukommelse, den ældre har tilbage, siger hun og fortsætter.

⁃ Og det smitter selvfølgelig af på forholdet til både personale og pårørende, som får en bedre relation og på den måde endnu bedre kan hjælpe næste gang et problem skulle opstå, siger hun.