Over 15.000 forældre kan ikke arbejde, fordi deres børn er syge, har et handicap eller mistrives og ikke kan komme i skole.

Mens forældrene går hjemme for at passe børn, skyder udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i vejret.

I 2021 fik forældre 1,6 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er rundt regnet 610 millioner kroner mere end i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik.

Når flere forældre får tabt arbejdsfortjeneste, skyldes det blandt andet, at flere børn ikke magter at komme i skole.

Det vurderer Mikael Thastum, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og forsker i skolefravær.

- Det tyder på, at mange børn med særlige behov ikke trives i skolen, i og med at de ikke vil komme i skolen. Det er en desperat situation som forældre at skulle være hjemme, fordi ens barn ikke kan være i skolen, siger han og understreger, at skolefravær er dyrt for samfundet.

Mister børn lang tids skolegang, risikerer de aldrig at få en uddannelse og har ringere chancer for at få et job.

Mikael Thastum peger på, at skolevægring og -fravær er stigende.

Efter corona-epidemien har nogle børn med eksempelvis autisme, ADHD og angst haft svært ved at komme tilbage i skole. Skolefravær rammer bredt, og også børn med depression og andre tegn på mistrivsel har meget fravær, oplyser professoren.

KL (Kommunernes Landsforening), København og Odense Kommuner har tidligere vurderet, at flere forældre er på tabt arbejdsfortjeneste, fordi børn ikke kommer i skole. Samme oplevelse har Aarhus Kommune.

- Vi ser meget skolefravær som årsag til, at vi er nødt til at hjælpe familier i en periode med tabt arbejdsfortjeneste, siger Katrine Broby, afdelingsleder i Familiecentret i Aarhus Kommune.

Signe går hjemme på fuld tid

Signe Skou Nautrup fra Langå nær Randers går hjemme, fordi hendes søn fik angst og siden er udredt for autisme og OCD.

I dag kan Isak gå i specialskole tre timer fire dage om ugen. Signe Skou Nautrup er uddannet socialrådgiver, men får støtte til at gå hjemme.

- Jeg havde ikke set, at jeg skulle tage en uddannelse og gå hjemme. Det er ikke en fest, men så hårdt. Jeg ved ikke, hvad vi skulle gøre uden tabt arbejdsfortjeneste. Vores familie ville falde fra hinanden, siger hun.

Isak er overfølsom over for støj, så mens sønnen er i skole, sørger Signe Skou Nautrup for at støvsuge, kværne kaffe, piske fløde eller andre ting, der larmer.

Bliver Isak presset og fortvivlet, kan han råbe, sparke eller slå. Andre gange bryder tvangstankerne frem, så han siger det samme fem gange i træk, laver remser eller bliver ved med at vaske hænder.

Signe Skou Nautrup oplever, at specialskolen, hvor Isak går, er presset.

- Der er ikke personale nok til at imødese børnenes behov. Det er ikke personalet, den er galt med. Det er pengene. Jeg ville ønske, at Isak kunne gå mere i skole, så han kunne lære noget, siger hun og tror, at Isak kunne holde til at være mere i skolen, hvis tilbuddet var bedre.

Og hvis sønnen trives, ville hun have mulighed for at arbejde på deltid.

Signe Skou Nautrup har mange gøremål, mens sønnen er i skole. Der er både mange møder om Isak og praktiske ting at holde styr på.

Forældre venter og venter

Professor Mikael Thastum mener, at inklusionen, hvor flere børn skulle rummes i folkeskolen, delvist er slået fejl.

- Når flere forældre er nødt til at gå hjemme og passe på deres børn, er det fordi, der er nogle, som ikke gør det godt nok. Vi giver ikke nok hjælp til de her børn og familier. Vi sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at de har et skoletilbud de kan være i, trives i og lære i, siger han.

Danske handicaporganisationer og SIND mener, at der går for længe, før børn og unge får støtte og nødvendige specialtilbud.

- Der går ofte rigtig lang tid, før barnet og den unge har fået hjælp og er blevet udredt. Derfor tager det også lang tid at komme sig, før familien er stabiliseret, så mor og far kan arbejde igen, siger Mia Kristina Hansen, der er formand for SIND.

Mikael Thastum peger på, at skolefravær er komplekst.

Løsninger er både, at lærere i folkeskolen har mere viden om børn med særlige behov og mulighed for at tage de rette hensyn i undervisningen. Samtidig skal der være ressourcer i special- og normalklasser og hjælp til de enkelte familier.

Kommunernes Landsforening er enig i, at det er vigtigt, at børn med udfordringer får de rette skoletilbud, så børnene ikke får skolevægring, og forældrene må gå hjemme.

Men mange kommuner er presset økonomisk og har været nødt til at skære ned på tilbud det seneste år, oplyser borgmester Helle Gade (S), der er næstformand for KL's socialudvalg.

- Det bliver en ond spiral, som vi kommer ind i. Den er svær at bryde, men det skal vi have gjort, for ellers kommer vi ikke ud ad den, siger hun.

Byråd undersøger skolefraværet

Signe Skou Nautrup bor i Randers Kommune, som er én af de kommuner, der har en kraftig stigning i forældre på tabt arbejdsfortjeneste.

Byrådet er ved at undersøge, hvad forklaringen kan være og evaluerer specialområdet.

- Det er altid bekymrende, når børn ikke går i skole. Vi er gået i gang med at kigge på mulige mekanismer og årsager til skolefravær og skolevægring, siger Lise-Lotte Leervad Larsen (S), der er formand for skole- og uddannelsesudvalget.

Kommunen oplyser, at Isak i efteråret 2021 begyndte på den mest specialiserede skole i Randers, og der ligger en plan for, hvordan han gradvist kan komme mere i skole igen.