Rengøring, indkøb og personlig pleje.

Det er nogle af de ting, man som ældre kan have brug for hjælp til, og som man derfor får betalt af kommunen.

Men selv om kommunen tilbyder hjemmehjælp, lægger mere end hver fjerde dansker over 50 år nu penge til side, så de selv kan betale for den fremtidige pleje og hjælp i hjemmet.

Det viser en ny undersøgelse, som Ældre Sagen har lavet.

- Vi kan se, at gruppen af 50-70-årige i højere grad selv sparer op, end de gjorde tidligere. Det er blandt andet fordi, de ikke regner med, at der er den hjælp til dem, når de bliver gamle, lyder det fra Bjarne Hastrup, der er direktør i Ældre Sagen.

Hver sjette betaler allerede selv

Selv om hver fjerde lægger penge til side, så mener halvdelen af de adspurgte i Ældre Sagens undersøgelse, at det faktisk bør være kommunens opgave at hjælpe med hjemmehjælp.

Det samme mener man hos Ældre Sagen, der frygter, at tendensen vil betyde en forringelse af den kommunale hjælp.

- Hvis man kan tilkøbe nogle ydelser, så er det altså fristende for kommunen at skære ned på basisydelsen, så man får mere betaling for det, og det vil være brugerbetaling ind af bagdøren, siger Bjarne Hastrup.

Allerede i dag betaler hver sjette hjemmehjælpsmodtager selv for supplerende hjælp, viser tal fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora).

- Typisk synes man ikke, at det man får hos kommunen, er tilstrækkeligt. Der er også de borgere, som slet ikke modtager hjemmehjælp længere, fordi der simpelthen er færre ældre, som i dag får hjemmehjælp end tidligere, siger Tine Rostgaard, der er professor i velfærdspolitik ved Kora.

Ingrid får ekstra rengøring

En af de ældre, der i dag betaler for ekstra hjælp selv er 66-årige Ingrid de Fries, der har sklerose. Hendes mand har parkinsons, så de får begge hjemmehjælp af kommunen.

- Det er nødvendigt for os, siger hun.

Men hjælpen fra kommunen er ikke helt nok for parret. Derfor har de hyret ekstra hjemmehjælp hos et privat firma, der i to timer hver anden uge hjælper dem med tøjvask, strygning og rengøring. Kommunen betaler nemlig kun for rengøring i en del af hjemmet.

- Mit hus er meget stort, og så mangler halvdelen af huset jo at blive gjort rent, siger Ingrid de Fries, der er førtidspensionist.

- For jeg kan jo ikke selv, siger hun.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a582c63caa11f9f12f0112147

- Drukner i støv

Og det er oftest rengøring, som de ældre i dag selv tilkøber, viser Koras forskning.

Tine Rostgaard understreger, at hjemmehjælpere i dag har mere fokus på den personlige pleje end på rengøringen.

- Det er noget, de ældre kan mærke. De må i højere grad selv stå for det, få familiemedlemmer til at hjælpe eller købe ekstra ydelser hos en privat leverandør, siger hun og påpeger, at et snavset hjem kan have store konsekvenser for den ældre.

- Hvis man oplever, at der er beskidt, er det jo ikke rart at være der. Og det har også betydning for ens sociale kontakt, for så er man ikke så villig til at invitere andre hjem.

66-årige Ingrid de Fries synes heller ikke, at det er rart, når hjemmet ikke er rent.

- Så føler jeg, at jeg drukner lidt i støv, siger hun.

- Det bliver fremtiden

Hos Kora er Tine Rostgaard ikke i tvivl om, at det i stigende grad bliver fremtiden, at vi selv må tage os af især rengøringsdelen af hjemmehjælpen - ved enten at få hjælp fra familien eller selv at betale, hvis vi ikke kan selv, når vi bliver gamle.

- Og der er nogle heldige, der kan trække på familien, og andre kan ikke. Så der vil være et skel, siger hun.

Hos Ældre Sagen understreger Bjarne Hastrup, at det for ham ikke gør noget, at folk køber ekstra hjælp, så længe kommunens tilbud ikke bliver dårligere. For det er både synd for den enkelte - men også for samfundsøkonomien, mener han.

- Man skal være klar over, at den typiske hjemmehjælpsmodtager i dag en 80-årig kvinde, der har en meget lille indkomst og er stærkt svækket. Hun har ikke ret mange ressourcer, og vi skal være sikre på, at hun får en grundpakke, som kan støtte og hjælpe hende, så hun ikke bliver svagere og ryger ind og ud af hospitalerne - for dét er en rigtig dyr løsning, siger Bjarne Hastrup.

Derfor mener han, at løsningen bør være, at der fra statens side bliver defineret en klar retningslinje for, hvad en grundpakke med hjemmehjælp skal indeholde.

Minister har ingen planer om grundydelse

Men det kommer umiddelbart ikke til at ske, for sundhedsminister Sophie Løhde (V) har ingen planer om at sætte en fast ramme for en såkaldt grundydelse i hjemmeplejen:

- Hvis vi begynder at fastsætte minimumsgrænser for serviceniveauet, frygter jeg, at vi vil se et kapløb mod bunden, hvor kommunerne ikke i tilstrækkelig grad vil tage hensyn til den enkelte borgers individuelle behov, men udelukkende vil tilbyde alle borgere minimumsydelser. Det, mener jeg ikke, er i borgernes interesse, siger Sophie Løhde.

Hun mener ikke, at fremtidens pensionister skal frygte, at de ikke kan få den hjælp, de har brug for

- Det er naturligvis helt afgørende, at alle ældre borgere, som ikke kan klare sig selv, fordi de eksempelvis har et dårligt helbred, kan få den nødvendige hjælp af kommunen til at få gjort rent, købt ind, komme i bad og den slags, siger Sophie Løhde.

Ifølge KORA køber hver sjette hjemmehjælpsmodtager allerede i dag ekstra hjemmehjælp – er det ikke udtryk for, at hjælpen, som den er i dag, allerede er beskåret for meget?

- Jeg ser det som et udtryk for, at borgerne har forskellige ønsker og krav. Og så længe kommunerne lever op til deres forpligtelse om at give de ældre den nødvendige hjemmehjælp, hvis der er opgaver, de ikke selv kan klare, så har jeg intet imod, at der er borgere, som køber sig til eksempelvis ekstra rengøring.

Hos Ældre Sagen ærgrer det Bjarne Hastrup, at ministeriet ikke vil sørge for en fast grundydelse i hjemmeplejen:

- Tænk på dem, der ikke har råd - det er de store tabere i det her spil.