I 2017 blev der født 658 børn af kvinder, der uden en partner har valgt at blive befrugtet med donorsæd.
Det viser tal fra Dansk Fertilitetselskab, og det er en stigning på 50 procent siden 2013. Det skriver Jyllands-Posten.
Den udvikling overrasker ikke formand for Dansk Fertilitetselskab, Elisabeth Carlsen.
- Det er blevet mere socialt accepteret at være alenemor, forklarer Elisabeth Carlsen til DR Nyheder.
- Det er måske også sværere for mændene at forpligte sig til at blive forældre. De har jo tydeligvis ikke det samme biologiske ur, som kvinder har, uddyber hun.
Udviklingen skyldes ikke kun, at der er udvikling i sociale normer og familiekonstellationer, men også en række love, som Folketinget har vedtaget på området.
Folketinget tillod fra 2006 sæd-klinikkerne at have sæd fra åbne donorer på hylderne, hvilket vil sige, at barnet, når det fylder 18 år, kan få oplysninger om donoren fra sædbanken.
I Danmark må sæddonorer i 2017 donere børn til 12 familier, tidligere var antallet 25. Herudover kan sæden eksporteres til udlandet.
Hvem er min far?
En lovændring fra 2012 har gjort det muligt, at kvinder kan vælge mellem forskellige typer af sæddonorer: Anonyme, hvor donors identitet er ukendt; en donor, hvor man ved lidt om donoren; eller en donor, hvor barnet har mulighed for at få oplyst donors identitet senere i livet.
Denne lovændring har ligeledes haft stor indflydelse på stigningen, mener Elisabeth Carlsen:
- Kvinder, der allerhelst ville have haft børn med en partner, får muligheden for at fortælle deres barn mere om donoren end tidligere, hvor man kun kunne vælge en anonym sæddonor.
På Dansk Fertilitetselskabs hjemmeside noterer man sig ligeledes, at man i perioden 2014-2017 har oplevet et drastisk fald i tvillingeraten. Altså andelen af kvinder, der lader sig befrugte af donor-sæd og får tvillinger. Raten er faldet fra 10,7 til 4,8 procent.
Flere alenemødre og homo-forældre
Og fremadrettet vil det blive mere og mere almindeligt med alenemødre og homoseksuelle par, der får børn, lover Elisabeth Carlsen:
- Kernefamilien er ikke så almindelig nu, som den var engang.
Hun understreger, at det endnu er for tidligt at sige, om udviklingen i antallet af kvinder, der lader sig befrugte med sæd fra en donor, fortsætter. Men den sociale accept og de flere nye familieformer tyder på det.
Fra den 1. januar 2018 er dobbeltdonation blevet tilladt i Danmark. Det vil sige donation, hvor både æg og sæd kommer fra donor.
Dobbeltdonation kræver en særlig sundhedsfaglig begrundelse, og kun én donor må her være anonym.
Er du selv mor til et donorbarn - eller overvejer du at blive det? Hvis du har lyst til at dele din historie, kan du kontakte journalist på DR Nyheders indlandsredaktion, Malthe Sommerand, på smso@dr.dk.