Danmark rammes sjældent af store naturkatastrofer.
Men stigende vandstand som følge af global opvarmning er svært at løbe fra for et fladt land omringet af kystlinje.
Og da FN's generalsekretær, António Guterres, i går remsede op, hvilke storbyer der i fremtiden kunne blive ofre for vandstandsstigninger mod slutningen af dette århundrede, så nævnte han da også den danske hovedstad, København.
Hør selv her:
Det skete til et møde i FN's Sikkerhedsråd, hvor emnet var på dagsordenen.
- Storbyer på alle kontinenter - herunder Kairo, Lagos, Maputo, Bangkok, Dhaka, Jakarta, Mumbai, Shanghai, København, London, Los Angeles, New York, Buenos Aires og Santiago - vil blive ramt hårdt, sagde Guterres.
- 900 millioner mennesker, der bor i lavtliggende kystområder, er i særlig fare.
Han nævner også lande som Bangladesh, Kina, Indien og Holland som værende i fare for at blive ofre for det stigende havniveau.
- Set fra et videnskabeligt perspektiv, er det ikke overraskende, siger Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og leder af SDU Climate Cluster.
Han peger på, at de mange bynavne er brugt for at skabe "politisk og journalistisk fokus" på problemet, fordi tidshorisonterne kan blive "uhåndgribelige for mange mennesker".
Sebastian Mernild er en af de danske hovedforfattere bag den klimarapport, som FN udkommer med næste måned.
- I den seneste rapport, som vi nu ruller ud her snarest, men også i den rapport, der kom for halvandet års tid siden, var der igen fokus på det globale havniveau.
- De vurderinger, der er baseret på videnskabelig evidens, lægger op til, at havstandsstigninger op til en meter er noget af det, vi vil se, når vi bevæger os frem mod år 2100.
Hele Danmark rammes
Selvom det skaber fokus at kaste om sig med bynavne, så har Guterres alligevel ret. Danmark og København bliver uden tvivl ramt, slår Sebastian Mernild fast.
Ifølge DMI vil havet omkring Danmark frem mod 2100 stige mellem 30 til 50 centimeter, alt efter hvor meget CO2 og andre drivhusgasser, der bliver lukket ud.
Hvis verdens lande lever op til de klimaløfter, de har givet, vil det ramme den lavere ende. Fortsætter vi med at udlede som i dag, vil det modsat ramme i den høje ende.
I København specifikt bliver der også allerede gjort tiltag for at beskytte byen mod voldsomme vandstande. Blandt andet ved at anlægge den omdiskuterede kunstige halvø Lynetteholm.
Uden direkte henvisning til noget specifikt projekt, så peger Sebastian Mernild på, at klimatilpasning er den rigtige vej at gå, hvis byer skal sikre sig mod fremtiden.
- Det handler om klimatilpasning. Vi skal tilpasse os det her stigende havniveau, siger Sebastian Mernild.
Kan vi vende skuden?
I 2015 blev næsten 200 lande enige om den såkaldte Paris-aftale.
Aftalen blev indgået på FN's klimatopmøde i den franske hovedstad, der har lagt navn til den. Den indebærer, at landene skal begrænse den globale temperaturstigning til 2,0 grader - og helst 1,5 grader - inden udgangen af dette århundrede.
- Men selv hvis global opvarmning på mirakuløs vis bliver begrænset til 1,5 grader, så vil havniveauet stige betragteligt, sagde Guterres i går.
Sebastian Mernild ser ligesom FN heller ikke, at temperaturmålsætningen i Paris-aftalen er realistisk.
- Det bliver meget svært. Det, vi skal forholde os til, er et varmere klima og de afledte effekter, der kommer, siger han.
- Med de bevægelser, vi har sat i gang allerede i dag med istab - både fra Indlandsisen og fra det antarktiske isskjold - så vil vi også se stigende istab på den anden side af 2050 og 2100.
Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation vil havniveauet alligevel stige med 2-3 meter de næste 2000 år, hvis temperaturen blot stiger med 1,5 grader, skriver Ritzau.