Landet over er folkeskoleelever mødt ind til et nyt skoleår. Men ligesom sidste år, hvor skolereformen trådte i kraft, er der nye ting på skemaet.

Det er nemlig ikke længere frivilligt for eleverne at deltage i skolens lektiecafé. Fra dette skoleår er den blevet obligatorisk for alle elever.

Derfor vælger mange skoler at lave om på lektiecaféernes form. I en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt landets 77 største skoler, svarer 59 af skolerne, at de vil lave om på deres lektiecaféer.

Nogle af skolerne vil eksempelvis lægge lektielæsningen ind midt på dagen frem for i slutningen, og her vil den flere steder skifte navn til ”faglig fordybelse”.

Lektiecafé - ikke bare et lokale

Det er en fordel for skolerne, at det nu er blevet obligatorisk for eleverne at lave lektier på skolen, vurderer Katja Munch Thorsen. Hun er vicedirektør i Danmarks Evalueringsinstitut, der følger lektiecafeernes udvikling.

- Da alle elever er med, giver det skolerne mulighed for at lave nogle forløb, der er mere målrettet for de elever, som har brug for faglig fordybelse. Og så kan skolerne sikre, at det ikke bare bliver et lokale, hvor man som elev kan komme hen og lave sine ting, siger hun.

I videoen her giver Katja Munch Thorsen tre gode råd til den gode lektielæsning:

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:55c8e6e1a11fa0113025096f

I bedste fald kommer den nye form for lektielæsning til at blive en helt naturlig del af skoledagen, mener Katja Munch Thorsen:

- Det vigtigste er, at eleverne kommer til at se, at undervisningen bliver koblet på den her del af dagen, og at de dermed oplever, at det er en fordel at være der.

"Dårlig prioritering"

Mens flere ser den obligatoriske lektielæsning på skolerne som en fordel, lyder der andre røster hos Danmarks Lærerforening.

Her mener formand Anders Bondo Christensen, at det er dårlig anvendelse af lærernes tid.

- Der skal afsættes lærerressourcer nu i et større omfang til lektiecafeerne. De lærerressourcer kan tages et sted fra, og det er fra elevernes anden undervisning. Det er en dårlig prioritering, siger han.

Målrettede tilbud

Derimod skal ressourcerne rettes mod bestemte elever, mener Anders Bondo Christensen:

- Der er vigtigt, at skolerne har et tilbud til de elever, der har brug for noget hjælp, og så skal man målrette ressourcerne til dem i stedet for at sige, at nu skal alle elever obligatorisk være en del af det her projekt.

Hvis du har erfaringer med folkeskolereformen, som du gerne vil dele med os, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os på skolereform@dr.dk.

DR1 sender i aften første del af dokumentaren "Folkeskolen - Forfra", som kigger på folkeskolen, efter at skolereformen trådte i kraft. Det er 20.45 på DR1.