I søndags jublede tusindvis af kvinder på de sociale medier.

De har alle skrevet under på det borgerforslag, der har fået kvinders æg på dagsordenen. Men i dagene efter gik det op for flere af dem, at noget manglede i den politiske aftale, de fejrede.

- Det er helt sort! Jeg blev så frustreret, da jeg opdagede det, siger Julie Agerschou, der står bag borgerforslaget.

Samtlige partier i Folketinget har indgået en politisk aftale, der ophæver den lov, som bestemmer, at kvinders nedfrosne befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling eller sygdom, destrueres efter fem år.

Aftalen udelader dog de kvinder, der af forskellige andre årsager på egen hånd vælger at få udtaget æg til senere brug. Såkaldt 'social freezing'.

Det til trods for at Etisk Råd få uger forinden anbefalede at ophæve femårsgrænsen for samtlige æg. Anbefalingen kom, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde bedt rådet give dets vurdering af sagen.

- Mænds sæd må opbevares på ubestemt tid - selv efter de er døde. Med borgerforslaget og Etisk Råds anbefaling har politikerne endelig mulighed for at få bugt med den her kønsdiskriminering og gamle stereotyper – især i de her ligestillingstider, og så driber de den ikke helt i mål, siger Julie Agerschou.

Hendes borgerforslag lægger op til at forlænge nedfrysningsperioden for alle ubefrugtede og befrugtede æg, indtil kvinden fylder 46 år, som er den nuværende grænse for fertilitetsbehandling af kvinder.

Politikere vil ændre aftalen

DR har kontaktet alle sundhedsordførere. Fem ud af 11 ordførere er vendt tilbage. De fortæller, at behandlingen af den politiske aftale blev hastet igennem, og derfor vil flere af dem nu presse på for at få alle kvinders æg med i aftalen.

Sundhedsordførere fra Konservative, Enhedslisten og SF samt løsgænger Susanne Zimmer mener, at de ubefrugtede æg skal med i aftalen – også selvom de ikke er udtaget i forbindelse med sygdom.

- Der er ingen sundhedsfaglig begrundelse for, hvorfor de ubefrugtede æg ikke er med i aftalen. Derfor vil vi nu presse på for at finde finansiering til det hele, siger Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

I forbindelse med corona blev nedfrysningsperioden for alle æg forlænget frem til den 1. december. Derfor havde politikerne travlt, hvis ikke æg ville blive kasseret igen fra december.

- Jeg ved ikke, hvorfor den del med de ubefrugtede æg ikke er med. Det vil jeg undersøge nærmere. Vi fik at vide af ministeren, at det ikke kunne vente længere, og vi ville sikre os, at kvinders æg ikke blev destrueret, før vi traf en beslutning, udtaler løsgænger Susanne Zimmer.

- Det hele er gået meget hurtigt

Sundhedsministeren havde efter Etisk Råds anbefaling meddelt på Twitter, at regeringen ville ophæve femårsgrænsen, og at han ville indkalde samtlige partier til forhandlinger.

Derfor forventede flere ordførere, at de ville blive indkaldt til forhandlingsmøde. I stedet modtog de et skriftligt aftaleudkast fra Sundheds- og Ældreministeriet.

DR er kommet i besiddelse af det dokument, ordførerne fik tilsendt. Her er der listet tre scenarier med forskellige udgifter, som i korte træk lyder:

Scenarie 1: Hvis femårsgrænsen alene ophæves for befrugtede æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, skønnes det, at de offentlige meromkostninger udgør i omegnen af 2,4 millioner kroner årligt.

Scenarie 2: Hvis grænsen derudover også ophæves for ubefrugtede æg, som er udtaget i forbindelse med sygdom, er de samlede omkostninger cirka 2,6 millioner kroner årligt.

Scenarie 3: Hvis grænsen derimod ændres for alle æg, skønner ministeriet, at de samlede omkostninger udgør cirka 11,8 millioner kroner årligt.

Det var det notat, ordførerne skulle forholde sig til. De tilsluttede sig scenarie 1 og 2.

Kirsten Normann Andersen, der er SF's sundhedsordfører, forklarer, at det både var et spørgsmål om økonomi – men også om prioritering, at SF bakkede op om aftalen.

- I første omgang havde vi fokus på at hjælpe de kvinder og par, som har brug for at have æg frosset ned i længere tid som følge af sygdom eller på grund af fertilitetsproblemer.

- Derfor blev aftalen hastebehandlet og vedtaget. Men det hele er gået meget hurtigt, og jeg vil ikke afvise, at vi skal se på det igen, siger Kirsten Normann Andersen.

DF er derimod fuldt ud tilfredse med den nye aftale, fortæller partiets sundhedsordfører Liselott Blixt. For DF handler det ikke om økonomi - men om en etisk problemstilling.

- Vi får et kunstigt samfund, hvis vi indretter reglerne for nedfrysning efter, at kvinder kan opbevare deres æg, indtil det passer ind i deres liv at blive gravid.

- Jeg er bange for, at firmaer vil slå plat på det her. At de vil tjene penge på, at en 20-årig kvinde kan få sine æg frosset ned og opbevaret til den dag, hun har brug for dem. Det er uetisk, siger Liselott Blixt.

- Det er en kønsdiskriminerende lov

For fem år siden var et flertal af medlemmerne i Etisk Råd fortalere for at fastholde grænsen på de omtalte fem år. Derefter skulle æggene destrueres. Argumentet var manglende viden om nedfrysning af æg, og derudover ville rådet sikre, at det ikke blev mainstream med det såkaldte 'social freezing', hvor kvinder får frosset æg som et sikkerhedsnet, hvis den rigtige partner eller tidspunkt i livet endnu ikke har indfundet sig.

Men nu har rådet ændret holdning i forbindelse med behandlingen af borgerforslaget.

En forskningsgruppe kaldet 'Ice Age' bestående af fire professorer fra landets universiteter bakker op om de nye anbefalinger, og derfor sendte de torsdag en mail til sundhedsministeren. Her opfordrer de ministeren til at medtage de ubefrugtede æg i lovændringen.

En af professorerne er Janne Rothmar Herrmann. Hun er professor i sundhedsret ved Københavns Universitet.

- Det kom bag på os, at den politiske aftale var så snæver. Specielt efter at Etisk Råd var kommet med dets anbefaling, og derfor skrev vi til ministeren.

- Hvis partierne ikke ophæver grænsen for alle æg, er der fortsat en kønsdiskriminerende lov, som ikke er baseret på noget videnskabeligt argument, men som bygger på kønsstereotyper. Vi skal stole på, at kvinder kan forvalte over deres egen krop, ligesom vi giver mænd den samme ret, siger Janne Rothmar Herrmann.

Hun henviser til Etisk Råds 21 sider lange anbefaling. Her bliver det påpeget, at tal fra Storbritannien, hvor det i længere tid har været muligt at nedfryse ubefrugtede ægceller, viser, at fænomenet 'social freezing' ikke er blevet særlig udbredt.

Forskningsgruppen har endnu ikke modtaget et svar fra sundhedsministeren.

Forslagsstiller Julie Agerschou havde fundet champagnen frem, og på det sociale medie Instagram havde hun og de mange andre jublende kvinder allerede fejret sejren. Men nu venter hun med at poppe den, til at alle kvinder og alle æg indgår i lovændringen.

- Kvinder får jo ikke bare taget æg ud for sjov. Det er så smertefuldt. Derfor skal kvinder have ret til deres egen krop og deres egne æg. Det skal simpelthen ikke være politikerne, som bestemmer over kvinders kroppe, og hvad der skal ske med vores æg.

Knap 7.000 nedfrosne befrugtede æg bliver hvert år taget op fra frys i Danmark, og i 2018 resultererede det i næsten 2.000 graviditeter. Der er ingen officielle tal på, hvor mange befrugtede æg, der hvert år destrueres

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Præcisering: Overskriften 'Ny aftale udelukker raske singlekvinders æg' er blevet ændret, da det kan være misvisende at bruge ordet singlekvinder, da det drejer sig om raske kvinder, der af forskellige årsager på egen hånd vælger at få udtaget æg til senere brug.