Det er ikke længere kun klasselæreren, som skal forholde sig til diverse problematikker omkring børnenes skolegang.

Forældre bruger i stigende grad også private tilbud, når de søger råd og vejledning.

I 2022 havde Skole og Forældres hotline Forældrerådgivningen 2500 samtaler, og det er en stigning på 42 procent sammenlignet med 2021 og en stigning på 115 procent sammenlignet med 2020, viser årsrapporten fra Forældrerådgivningen.

Samtidig oplevede halvdelen af forældre, at de ringede forgæves, fordi telefonlinjen ikke har frivillige rådgivere nok.

- Behovet derude er umætteligt, vi kunne have telefonerne åbne hele døgnet, og der ville stadig være rigtig mange, der ringede forgæves, siger Rikke Alice Bille, som er leder af Forældrerådgivningen.

Forældre føler sig afvist

Ikke alle henvendelserne drejer sig om mistrivsel blandt skolebørnene, og de mange opkald er ikke nødvendigvis et udtryk for, at børnene har det dårligere. Mange forældre ringer også for at få råd om eksempelvis at etablere et bedre samarbejde med skolen.

- Rigtig ofte handler det om, at et barn har svært ved at deltage i skolens aktiviteter, have et godt frikvarter og måske ikke har mange venner. Lærerne er også bekymrede. Men forældre og lærerne er ikke lykkedes med at etablere et godt samarbejde omkring barnets udfordringer, siger Rikke Alice Bille.

- Der er villighed ude på skolerne til at hjælpe børnene, men de mangler tid og redskaber. Forældrene oplever, de bliver mødt af en afvisning ude på skolerne fra læreren, skolelederen eller PPR. Måske fordi de ikke har tid, måske fordi de ikke ved, hvad de skal gøre, siger hun.

Mette Arndrup og hendes mand var bekymrede for deres datters trivsel uden at kunne pege på én særlig årsag til datterens stigende dårlige humør.

- Vores datter havde ondt i maven om morgenen, og hun vidste ikke rigtig hvorfor, siger Mette Arndrup.

Derfor ringede hun til rådgivningen og spurgte, hvordan hun kunne samarbejde med datterens skole om at hjælpe hende til at få det godt igen.

- Som forældre kan man nogen gange godt føle sig lidt afkoblet. Den primære kommunikation foregår gennem Aula og lærerne har mere og mere travlt, siger hun.

Ikke alt skal foregå på skrift

Ifølge Rikke Alice Bille fra Forældrerådgivningen er det netop et problem, at rigtig meget kommunikation mellem lærer og forældre foregår på skrift.

- For nogle forældre er det rigtig svært at udtrykke sig på skrift, og det er også nemt at blive misforstået, både fra skolens side og forældrenes side. Så kommer man aldrig ind til kernen af problematikken og når ikke at fange det i tide, siger hun.

Som forælder efterlyser Mette Arndrup mere fokus fra skolernes side på bedre trivsel i børnenes hverdag, så det er et vedvarende tema i undervisning såvel som frikvarterer og ikke mindst til skole-hjem-samtalerne.

- Det er meget korte samtaler på et meget overordnet plan, og vi har tit følt, at vi ikke fik så meget ud af det, som vi havde håbet på, siger hun.

Skolelederforeningen ser de mange telefonopkald fra forældrene som et "råb om hurtig hjælp", som næstformand Dorte Andreas formulerer det.

- Vi kunne godt gøre mere som skole, men vi har ikke adgang til de ressourcer, der skal til for hjælpe hurtigt, siger hun.

- Forældrene peger på et behov for endnu hurtigere hjælp. Det kan vi godt genkende. Der skal sættes langt hurtigere ind fra det øvrige system. Det kan være fra socialrådgivere og skolepsykologer. Der er alt for lang ventetid, fastslår Dorte Andreas.

Men skolerne oplever også et stigende behov for, at forældre også nogle gange bare har brug for et godt råd, og der kommer et presset skolesystem ofte til kort, påpeger Dorte Andreas.

- Det handler måske også nogle gange om, at der er nogle forældre med et behov for, at nogen lægger øre til. Førhen kunne man lige komme forbi skolen og få et møde med skolelederen eller læreren og pædagogen. Det er blevet langt sværere at få adgang til i dag, siger hun.