Rettelse 12.40: Det fremgik tidligere, at iCloud Private Relay bruges til at skjule sin mailadresse. Det er imidlertid funktionen Hide My Email.
Ville du fortælle en fremmed din præcise adresse og dit telefonnummer? Hvad med navnene på dine børn og din nærmeste vennekreds? Eller ville du vise dem dine betalinger på Mobilepay?
Nej, nok ikke.
Ikke desto mindre er det det billede, der tegner sig, efter Dataetisk Råd har fået analysebureauet Analyse & Tal til at endevende otte danskeres digitale liv. Det er blevet til en analyse, der kortlægger, hvor meget den data, som vi allesammen smider som brødkrummer, når vi færdes online, "sladrer" om vores liv.
I analysen afslører data fra 30 tjenester nærmest alt om forsøgspersonerne. Og har du også en smartphone i lommen, så er der stor sandsynlighed for, at den data, du efterlader, afslører det samme om dig.
Men hvad kan man egentlig gøre, hvis man gerne vil begrænse den mængde data, man efterlader efter en tur på nettet? Data, der kan blive solgt videre eller i værste fald ende i hænderne på en hacker, der vil misbruge den.
DR's Tech-korrespondent Henrik Moltke giver her gode råd til alt fra den kritiske forbruger til fuldblods dataindsamlingsbekæmperen.
Den forsigtige
Er du en helt almindelig dansker, der tænker, at det nu også er på tide at gøre lidt mere for, at din data ikke fosser ud alle steder, men samtidig ikke ønsker, at det skal være alt for besværligt? Så er der godt nyt.
Der er nemlig flere relativt nemme tricks, du kan bruge for at sikre din data, forklarer Henrik Moltke.
For det første kan du under dine privatlivsindstillinger finde en såkaldt aktivitetslog på for eksempel Facebook og Google. Og den kan godt have brug for en oprydning.
- Man kan se, hvad man har liket, og hvad de har af data på en. Og så kan man gå ind og rydde op i det. Det tager lidt tid, men det er en utroligt god investering, siger Henrik Moltke.
Derudover har du muligvis undret dig over, hvorfor så mange af dine apps beder om lov til at følge din lokation - altså hvor du er henne. Også her kan du nemt sætte ind.
- Man skal tjekke sine lokationstjenester og se, om det virkelig er nødvendigt, at en app har adgang til ens lokation. Behøver din lommelygte-app for eksempel det?
Samtidig beder nogle apps også om lov til at spore din data på tværs af flere apps, så Facebook for eksempel modtager data om, hvad du har købt i tredjeparts webshop.
- På din telefon kan du gøre det til en standardindstilling, at man aldrig vil tillade sporing på tværs af apps. Det er også en rigtig vigtig mulighed for at skære kraftigt ned på sporingen af en, forklarer Henrik Moltke.
Den vagtsomme
Måske er du så bekymret over, at din data bliver delt, at du er klar til at ofre lidt funktionalitet og ”nemhed” i hverdagen. Også her peger pilen i første omgang på din adfærd på sociale medier, siger Henrik Moltke.
- Tænk over, hvor meget data du har behov for at afgive via Facebook og Instagram - særligt til virksomheder. Lad være med at like ting. Sådan noget med at tagge din lokalitet er jo også unødvendigt.
Din færden på de sociale medier er nemlig guf for en række virksomheder. Kunne du for eksempel ikke stå for fristelsen og blev nødt til at tagge Fitness World for at bevise, at dit nytårsforsæt om mere motion stadig holder, så vil en virksomhed, der sælger træningstøj, naturligvis gerne sørge for, at deres reklamer ender hos dig.
- Facebook og Meta (der ejer Facebook, Instagram, WhatsApp, red.) er nogle af de største, fordi de har en infrastruktur, der tracker, hvad du laver på andre websites. Det er derfor, at du tit vil se reklamer på en helt tredje hjemmeside, fordi du har interageret med noget på Facebook.
Derudover kan du også begrænse delingen af data ved at tænke over, hvilken browser som for eksempel Google Chrome, Safari eller Firefox du bruger og er logget ind på.
- Jeg har ofte en browser, som jeg bruger til alt muligt skrald. For eksempel at købe produkter online og undersøge ting, som nogen kunne have en interesse af. Det er også den, jeg typisk vil være logget ind i med Facebook eller Google, siger Henrik Moltke og fortsætter.
- Så har jeg en anden browser, hvor jeg slet ikke er logget ind, og den bruger jeg til private ting. Det kunne være her, jeg søgte efter ting, der afslørede min seksualitet, om jeg leder efter en bolig, fordi jeg overvejer at blive skilt eller søger på noget om en sygdom.
Datakrigeren
Det absolut bedste råd, som Henrik Moltke kan komme med til dig, der er klar til at omlægge dit liv for at give mindre data væk, er såre simpelt. Men nok alligevel noget, som de fleste af os vil tænke lidt over, inden vi fører det ud i livet.
- Slet sociale medier. Det er mere, end jeg selv har kunnet, men jeg holder det til et absolut minimum. Det er en stor klump, man kan skære væk der, lyder det.
Han foreslår samtidig, at du får dig en nyanskaffelse i hjemmet, der hjælper med at beskytte din data. Vil du passe ekstra godt på din data, så skal du have dig en VPN. Et virtuelt privat netværk.
Med det bevæger din færden på nettet sig gennem en VPN-server, og din data bliver samtidig krypteret. Det kan sammenlignes lidt med, at du sender et brev til en fremmeds adresse, hvorefter den så sender det videre til vedkommende, der egentlig skal have brevet.
Henrik Moltke foreslår også, at du bruger en tjeneste, der sørger for, at din primære email ikke bliver spredt på nettet og kobles sammen med dine forbrugsmønstre.
- Du kan for eksempel bruge Hide My Email (en funktion på Apples enheder, red.), der kan sørge for, at du ikke afgiver din email på nettet. Så når du for eksempel skriver dig op til noget, så sender den emailen til en midlertidig, kunstig emailadresse, der så sender den videre til dig.
- Og så har du ikke et spor af data, der er knyttet sammen med din email.
Sidst, men ikke mindst er der også databeskytterens trumfkort.
- Hvis man virkelig er hardcore, så kan man bruge sådan en browser som TOR, der sletter hele tiden.
TOR-browseren anonymiserer dig ved at omdirigere din besøgshistorik på en måde, der gør den næsten umulig at spore. Derfor bliver browseren også ofte brugt af kriminelle.
- Der er man oppe i sølvpapirshat-kategorien, siger Henrik Moltke.