Forstå Morten Messerschmidts sjældne klagesag: Hvad sker der nu?

Dansk Folkepartis næstformand mener, at retsformanden var inhabil i EU-svindelsagen.

Morten Messerschmidt og Dot Wessmann ankom hånd i hånd til til Retten i Lyngby inden domsafsigelsen i sagen, hvor politikeren nu klager over dommeren. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Fredag sendte Morten Messerschmidt og hans advokat en klage afsted til Den Særlige Klageret. De klager over Retformanden, som idømte Messerschmidt seks måneder betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk i den såkaldte Meld-sag, hvor EU-midler er blevet brugt til at finansiere et DF-partimøde. Messerschmidt mener, at med baggrund i dommeren Søren Holm Seerups kommentarer og likes på de sociale medier, kan de bevise, at han var forudindtaget inden retssagen, og derfor burde have erklæret sig inhabil.

- I relation til den nærværende klage er der grund til at minde om det særlige krav til uafhængighed og objektivitet, som man bør stille til en dommer, der dømmer i en sag med store politiske konsekvenser - for partiet Dansk Folkeparti i almindelighed, men for MM (Morten Messerschmidt, red.) i særdeleshed. Dette taler for, at en dommer må vise en særlig tilbageholdendhed mod at påtage sig sagen, hvis han på forhånd er kritisk overfor DF eller MM, lyder det i klagen, som politikeren tidligere i dag præsenterede på sin Facebook-side.

DR's retsanalytiker Louise Dalsgaard svarer herunder på tre af de spørgsmål, som mange måske sidder tilbage med i kølvandet på klagen:

1

Hvor usædvanligt er det, at en tiltalt – nu dømt – i en straffesag klager over dommeren?

Retssagen mod Dansk Folkepartis formand blev fulgt af et stort medieopbud. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Det er usædvanligt. Hvert år afgør domstolene omkring 200.000 straffesager herhjemme, og hvis man kigger på statistikerne for den særlige klageret, er der hvert år kun under 100 klager over dommere. Det sker kun i et fåtal af sager. Det er uhyre sjældent, at det ender med, at klageretten påtaler dommerens opførsel. Det er kun sket to gange de seneste to år.

2

Hvad er processen nu?

Advokat Peter Trudsø har forsvaret Morten Messerschmidt ved Retten i Lyngby og har nu også sendt klagen til Den Særlige Klageret på sin klients vegne. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Det tager cirka to måneder i sagsbehandlingstid. Når de kommer med en afgørelse, kan de komme med forskellige typer udtalelser. Det kan ende med, at de slet ikke udtaler kritik. Det kan også ende med, at man finder, at hans opførsel har været upassende, hvilket man kan få en bøde for. Der er to grader af udtalelser: Misbilligelse eller alvorlig misbilligelse.

3

Hvad kan det ende med?

Morten Messerschmidt gav efter domsafsigelsen udtryk for, hvor meget sagen har slidt på ham. (Foto: Martin Sylvest)

Hvis Den Særlige Klageret finder frem til, at dommerne har opført sig upassende og udtaler misbilligelse, kan det være en grund til, at forsvaret vil ønske at nedlægge påstand om, at sagen skal gå om i byretten. Hvis det sker, er det op til Østre Landsret at afgøre, om sagen skal for én gang til i byretten.

Alle klager bliver behandlet som almindelige retssager med høring af parterne. Det sker dog kun skriftligt.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at landsretten kun med klagerettens afgørelse kan beslutte, at en sag skal gå om. Det er ikke korrekt. Landsretten har altid den mulighed, hvis der nedlægges påstand om det.”

Facebook
Twitter