For et par år siden boede John Petersen i hus med sin kone, havde et sommerhus i Sverige og en samlet indkomst på omkring 900.000 i husstanden.

I dag har han været tvunget til at opgive sit hjem og flytter nu i campingvogn.

De stigende priser, og især en høj naturgasregning, har tvunget den nu fraskilte it-udvikler John Petersen til at opsige sit rækkehus og i stedet flytte i campingvogn hen over vinteren.

En naturgasregning på 3.400 kroner om måneden harmonerer nemlig ikke med den ydelse, han får fra det offentlige efter en årrække med sygdomsforløb med en hjerteoperation og ledighed.

- Jeg var kommet mig over min sygdom og min skilsmisse og boede i det her dejlige rækkehus. Men jeg kunne ikke. Jeg havde underskud hver måned, så der var ikke noget at gøre. Jeg kunne blive ved med at låne eller rykke ud, fortæller han.

Han er ikke den eneste, der må flygte fra de stigende priser. Ejeren af Corona Camping ved Borup, som John Petersen lige er flyttet ind på, får mange opkald om dagen fra desperate danskere.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Telefonen er rødglødende. Det er 10 til 15 gange om dagen, at folk ringer og prøver at få en plads her, fortæller Susanne Palskov Farnø.

Andre vinteråbne campingpladser oplever også en stigende interesse for at bo i campingvogn hen over vinteren.

Varmechecken var ikke nok

John Petersen havde aldrig troet, at han selv skulle stå i den her situation. Selv uden job kunne han fint få tingene til at løbe rundt. Men de stigende energipriser har skubbet ham ud over kanten.

Også selvom han fik varmechecken som tilskud til energiregningen.

- Den var meget velkommen, men den rakte ikke langt. Jeg fik 6.000 kroner, og samtidig fik jeg en naturgasregning på 5.000 kroner for tre måneder hen over sommeren. Så den kunne ikke holde mig i mit hus, fortæller han.

Hvor husleje inklusiv varme før udgjorde 8.000 kroner i rækkehuset, kan han nu klare sig for 2.500 kroner på campingpladsen.

Til gengæld er de 60 kvadratmeter skiftet ud med 10.

- Der er rigtig mange, der nok har brug for økonomisk hjælp til denne situation. Jeg kan leve sådan her i en kortere eller længere periode, men hvad hvis du er en familie? Hvad hvis du har et handicap? De kan ikke bare gøre sådan her, siger han.

Tragiske historier hver eneste dag

For pladsejer Susanne Palskov Farnø er det ikke uvant, at flere gerne vil flytte ud til hende, når krisen kradser. Men denne gang er det voldsomt.

- Det påvirker mig meget psykisk, når folk ringer, for det er nogle væmmelige historier, siger hun.

Hun har ikke flere ledige pladser, og derfor bliver hun nødt til at sige nej til dem, der ringer.

Inden for ti minutter kom der for eksempel først et opkald fra et par, som manglede et sted at bo, fordi der var skimmelsvamp i deres hjem. Bagefter ringede en person, som måtte flytte fra sit hjem på grund af naturgasregningen, og som endda foreslog, at han kunne bo i telt hen over vinteren.

Det er dog ikke forsvarligt på grund af kulden, og derfor måtte Susanne Palskov Farnø sige nej.

Det frustrerer hende, at hun ikke kan hjælpe dem, og at hun ikke kan gøre så meget andet end at henvise dem til kommunen. Men her bliver de nogle gange henvist til et herberg, fortæller hun.

Derfor håber hun, at politikerne vil lave flere billigere boliger, så mennesker på kanten fortsat kan have et tag over hovedet. Og så synes hun, der mangler en forståelse og erkendelse af, at der er mennesker, som presses helt derud, som før kun husede en lille del af samfundet.

- Jeg tror, folk i denne krise er blevet forskrækket over, hvor hurtigt det kan gå. Hvor hurtigt det kan gå, fra at du sidder og er helt almindelig, til du lige pludselig bliver henvist til et herberg. Det synes jeg er forfærdeligt, siger hun.

Derudover kræver Køge Kommune faktisk, at pladsen skal lukke ned til vinter, fordi det er ulovligt at bo fast på en campingplads. Men det kommer ikke til at ske, garanterer Susanne Palskov Farnø. For den uoverensstemmelse har allerede kørt i flere år imellem kommunen og pladsens advokat, og hvis det kommer så vidt, vil hun stævne kommunen.

Et velfærdssamfund?

For John Petersen er det ikke skræmmende at skulle leve mere primitivt end sædvanligt i en periode. Men han savner dog følelsen af et hyggeligt hjem, hvor man kan hænge ting på væggene.

Han er indforstået med, at han kommer til at bo ude i kulden hen over vinteren. Og så snart, han har fået et kontorjob, som er det, hans helbred kan holde til, rykker han væk fra campingpladsen.

Han mener, at politikerne bør hjælpe folk som ham.

- Det skal de. De trådte ind, da vi havde coronakrisen. Så hvorfor kan man ikke gøre det her, spørger han.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremhæver, at man allerede har taget initiativ til at hjælpe dem, der har allermest brug for det, herunder med varmechecken, loft på huslejestigninger, øget julehjælp og forhøjet børne- og ældrecheck.

Derudover har man også spyttet 100 millioner kroner ekstra i en pulje, som kommunerne kan søge til mennesker på overførselsindkomst. Det vil sige, at hvis en person på kontanthjælp for eksempel står til at blive hjemløs på grund af en ekstraordinær el- eller varmeregning, kan kommunen søge om at få regningen dækket af staten.

Hvad tænker du om, at der er nogen, der må flytte på campingplads i løbet af vinteren?

- Den her krise har jo ramt hele vores samfund, og der er slet ingen tvivl om, at den rammer dem, der har mindst, allerhårdest. Derfor har vi også været optaget af, hvad vi kan gøre for at afbøde de værste slag uden samtidig at gøre noget, der skubber til inflationen, så den bliver endnu værre, for det vil også ramme dem hårdest, der har allermindst, siger Astrid Krag.

Men set fra John Petersens perspektiv skal der mere til.

- Den der gamle floskel med, at et velfærdssamfund kendetegnes ved, hvordan de håndterer deres svageste. Det skulle vi nok få udlevet i virkeligheden.