Jo hurtigere containerne på landets genbrugspladsr fyldes, des mere gang er der i samfundsøkonomien, og den tendens oplever man blandt andet på Middelfart Genbrugsplads.
- I øjeblikket får vi rigtig mange fladskærme, hårde hvidevarer og kølemøbler, fordi folk renoverer køkkener, fortæller Karen Hansen, der er holdleder på Middelfart Genbrugsplads.
- Lige i dag står der temmelig meget her foran containerne, fordi den ene container allerede er fuld, fortæller hun foran stedet, hvor man afleverer hårde hvidevarer.
Ikke på niveau med før krisen
Karen Hansen mener dog ikke, at mængden af udsmidte fladskærme og hårde hvidevarer er på højde med før krisen.
- Det har ikke været typisk, at vi har fået så mange hårde hvidevarer, men det sidste halve år er der kommet mere og mere af det i hvert fald, siger hun.
Besøg Middelfart Genbrugsplads og se, hvor mange hårde hvidevarer og fladskærme, der smides ud, i videoen i toppen af artiklen.