Giver dit vandværk besked om sprøjtegift i drikkevandet? Se kortet her

Der er stor forskel på, om forbrugerne får at vide, når vandværkerne opdager pesticidindhold i drikkevandet, som overskrider grænseværdien.

I runde tal er det hver tredje vandforsyning, som direkte har givet forbrugerne besked, når der er fundet forhøjede pesticid-niveauer. Det viser en rundspørge, DR har foretaget, blandt 44 vandværker, som har haft overskridelser af grænseværdien for sprøjtegift i afgangsvandet inden for de seneste fem år.

Svarene fra alle 44 vandværker kan du se i kortet herover.

Nordmarken Vand i Roskilde Kommune er et af de vandværker, som i samråd med kommunen har valgt ikke at informere forbrugerne om overskridelser. Her er der i løbet af de seneste fem år registreret fire fund af pesticid-resten BAM over den tilladte grænseværdi. Her vurderede vandværket, at koncentrationerne på maksimalt 0,12 mikrogram pr. liter var så uskadelige, at de undlod at fortælle forbrugerene om fundene.

Danske Vandværker revser egne medlemmer

- Det er vandværkets opfattelse, at for meget information og på den forkerte måde kan gøre forbrugerne ængstelige uden nævneværdig grund, skriver bestyrelsesmedlem Hans-Henrik Andreasen i en mail til DR.

Men det er ikke godt nok, lyder det fra vandværkernes egen brancheorganisation.

- Min opfordring er helt klart, at man informerer med det samme og samtidig informerer om, at man har været i dialog med embedslægen, så der er tillid til vandværket og vores drikkevand, siger direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup.

Kun hver tredje informerede forbrugerne direkte

I Vandforsyningsloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal informere vandforsyningssystemets forbrugere, hvis drikkevandet ikke opfylder kvalitetskravene - medmindre kommunen vurderer, overskridelsen er ubetydelig.

Det betyder i praksis, at forbrugerne - udover en årlig afrapportering om den generelle vandtilstand - ikke har krav på direkte information, hvis det vand, der tappes af hanen, indeholder pesticid-koncentrationer over grænseværdien.

I de tilfælde er det op til det enkelte vandværk, om forbrugerne skal informeres om pesticidresterne i vandet - og det har 14 ud af 44 vandværker, som DR har talt med, gjort.

Bange for unødvendig bekymring i byen

Mange af vandværkerne forklarer sig netop med, at de i samråd med embedslægen og kommunen har vurderet, at koncentrationerne af pesticider i vandet ikke var akut sundhedsskadelige - og dermed var der heller ikke pligt til at fortælle forbrugerne om overskridelsen af grænseværdien.

Det gælder også Snedsted Vandværk i Thisted Kommune. Her har man - bortset fra en mundtlig overlevering til de få fremmødte på den årlige generalforsamling - valgt ikke at informere forbrugerne om tre mindre overskridelser af pesticid-resten BAM de seneste fem år.

- Vi informerede ikke forbrugerne, fordi det kunne skabe unødvendig bekymring rundt omkring i byen. Havde det nu virkelig været noget farligt for forbrugerene, så havde vi øjeblikkeligt lukket Snedsted Vandværk, siger formand Ib Overgaard.

Stop med at behandle vandforbrugere som børn

Tendensen vækker bekymring hos Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Jeg synes, vandværkerne skal holde op med at behandle vandbrugerne som børn. Her er vi oplyste vandbrugere, og vi vil selv være med til at vurdere, om det er i orden, at vi får sprøjtegift i vores vand, siger hun.

Også i Miljøstyrelsen opfordrer kontorchef Rasmus Moes vandværkerne til at have en mere åben tilgang - også selvom de ikke altid er forpligtet til at gå ud med informationen, fordi overskridelserne godt nok er over den fastsatte grænseværdi, men ikke umiddelbart sundhedsskadelige.

- Det er fornuftigt at have en åben strategi omkring de her ting, fordi det har vandforbrugerens tydelige interesse, og det er generelt en god idé at respektere, uanset om der er et krav eller ej, siger kontorchef Rasmus Moes.

Vandværk overvejer at få en hjemmeside

På Snedsted Vandværk i Thisted er formanden positiv over for, at der skal være mere åbenhed, end i dag, hvor vandværket end ikke har en hjemmeside, som vandprøverne bliver offentliggjort på.

Kan man ikke forestille sig, at forbrugerne, uanset om det er farligt eller ej, gerne vil informeres om, hvad der findes i vandet?

- Jo, det er muligt, at vi skal have lavet en procedure med, at de prøver, vi har lavet, sendes ud på en hjemmeside eller et eller andet i den retning. Dermed ikke sagt, at det bliver i morgen eller i overmorgen, men det er med i vores overvejelser, siger formand Ib Overgaard.

Sådan indsamlede vi oplysninger